wpid-wp-1453926540724.jpg

Vores nye hus

I sidste uge fik vi nøglerne til vores nye hus.

Hey!!! Det er sgu helt vildt. Vores EGET hus. Ok, bankens, men det er os, der skal bo i det. Jeg har ellers holdt på, at vi ikke var dem, der gad at bruge weekenderne på at rense tagrender, og derfor ikke rigtig syntes, at et hus var noget for os. Men lige om lidt rykker vi ud af vores lejede rækkehus og ind i vores eget hus.
Og jeg kan slet ikke vente til vi er færdige med at male og kan begynde at flytte vores ting ind og falde på plads. Huset er som vi gerne vil have det – der er ingen vægge, der skal væltes eller andet. Vi skal have det hele malet, det har vores forældre lovet at hjælpe med, og ellers skal vi bare flytte ind. Vi skal dog have nogle skabe i soveværelse og på badeværelserne, for vi har simpelthen så mange ting… men det er jo noget af det sjove at shoppe.

image

image
Selvom vi var (og stadig er) noget bekymrede for hvordan børnene kommer til at tage det, at blive hevet ud af deres hverdag og flyttet til et nyt hus og en ny børnehave med helt ukendte børn og voksne, så har de virkelig taget huset til sig. Det er så hyggeligt at se dem blive helt overgearede og storme fra den ene ende af huset til den anden ende og mødes på midten for at klappe hinanden i hænderne. De har allerede fordelt to to oplagte børneværelser mellem dem, og de har også lagt beslag på de eneste skabe huset har.
image

image
Jeg glæder mig meget til at bo i huset når foråret kommer. Det bliver spændende at se hvad der pibler op af jorden, og jeg glæder mig til at ligge i hængekøjen under træerne og læse en bog til sommer (jeg tror på, at det kan lade sig gøre – naivt måske…), og til at strikke og drikke vin sammen med min mand på terrassen til sommer.
image

image

Vi indviede huset torsdag aften med rengøring af køkkenet og overnatning på madrasser i stuen. Det var simpelthen så hyggeligt. Ungerne syntes godt nok, at det var noget spøjst noget at sidde på gulvet og spise aftensmad og morgenmad. Men det var altså bare hyggeligt!

image

Jeg vender tilbage med mere hus tænker jeg – jeg kan nok slet ikke lade være 😉 men der kommer altså også meget snart noget strik!!

Ha en dejlig onsdag aften – selvom de danske håndboldherrer lader til at være helt ude af EM, desværre!!!

One comment

  1. Endnu engang tillykke med huset! Det ser fantastisk ud. Hvad skal du dyrke i haven? Er der plads til vi kan komme og besøge jer 😉 snarrrttttttt? Måske en af de der sommeraftner du snakker om, kan vi drikke noget vin sammen og du kan lære mig at strikke andet end et halstørklæde ha ha ;). Det eneste halstørklæde der blev færdigt i min tid som strikkekone gav jeg faktisk til dig som gave. Det var trekantet og brungrønligt. Kan du huske det? Jeg syntes det passede godt til dit hår, som jeg så gerne ville farve rødt… Ihh alle de minder der dukker op nu. Savner dig min skat. Heldigvis ses vi snart! Nysss fra din Annapanapa

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>