Tag Archives: Livet

wpid-wp-1446203555860.jpg

Oktober 2015

Oktober 2015 har været en af de vildeste måneder i mit liv – nok kun overgået af de to måneder, hvor jeg blev mor til min datter i 2010 og 2 år senere til min søn.
I denne oktober måned er der sket så mange ting i mit liv, at det er utroligt, at det hele er sket i den samme måned.

image
Continue reading

wpid-wp-1432246500750.jpeg

Jeg rydder op og prøver at få bugt med gamle, ufærdige projekter

Jeg prøver at finde mig selv i dette efter-PhD-skrivning-stress-vakuum.
Jeg synes det er så underligt pludselig ikke rigtigt at høre til nogen steder. Det er også vildt at have tid til min familie, at løbe, at være kreativ. Jeg prøver at nyde det så meget jeg overhovedet kan – og ender nogle gange med at gå rundt om mig selv og stresse over ikke at få det maksimale ud af tid og overskud. Tosset, simpelthen!

Nå, men i morgen skal jeg på Marapytta fredagsfix i Odense, og jeg glæder mig helt vildt!!!
I mandags støvede jeg min symaskine af (eller, jeg fandt den i hvert fald frem), for at få gjort bugt med nogle ufærdige projekter, som har været gemt væk i en skuffe.
Det kom der disse to par bukser til Prutfisen og en trøje til samme dreng ud af.

image

image

Han har kun prøvet trøjen endnu, og den et perfekt til.
Kender I det med at ville over-nyde ting? Jeg satser på at forsøge at gøre det på fredags-fixet i morgen!!! :-)

2015-03-20_19.27.53

Jeg pjækker lidt

Åh ja, jeg har pjækket en lille smule denne weekend. Selvom det er til at se en ende på det her projekt PhD-skrivning, og jeg egentlig har affundet mig med, at det er lange dage, og at tiden mest går foran computeren, så ER jeg altså også ved at være træt af ikke at være en del af hverdagen. En del af familien. At hente og aflevere børnene. Vi har heldigvis god tid om morgen alle sammen, og derfor sidder vi alle 4 stadig om bordet og spiser müsli og drikker kaffe sammen hver morgen.

Det er hårdt med lange dage foran computeren. Pt står jeg op, fordi jeg fik muse-smerter i min højre skulder af at sidde ned. Og det hjælper faktisk. Jeg vil stadig gerne vil aflevere et projekt jeg er så tilfreds med, som jeg kan blive. For det er noget jeg har arbejdet med i over 3 år (inkluderet en barsel), og som jeg har været rigtig, rigtig glad for – og til tider også temmelig frustreret over. Og også følt, at jeg ikke magtede – til andre tider. Men grundlæggende er jeg glad for både mit arbejde og mine kolleger, og derfor er det virkelig ambivalent for mig, at det lige om lidt er slut. Jeg vil jo gerne tilbage til “normal hverdag” og arbejdstider, der er mere familievenlige, og jeg vil faktisk også gerne lige have et par måneder til at trække vejret (IKKE et par år!!!). MEN jeg vil ikke ret gerne være færdig med at arbejde her.

IMG_20150321_123010

Men nu sidder jeg på den aller sidste gren i det træ, der har været mit holdepunkt de sidste mange år – siden jeg startede på mit speciale i 2008/2009. Og jeg er ved at være ærgerlig over, at det er slut. Det er som om, der er sket noget den sidste tid. Jeg har haft det sådan, at verden stoppede ved afleveringen. Fordi jeg ikke kunne tænke længere end til den dato. Lidt som når man er gravid, og man kun planlægger frem til terminen, og resten derefter foregår i undtagelsestilstand. Men nu er det som om at livet ikke stopper, men i takt med at datoen nærmer sig, kan jeg se, at der kommer flere og flere ting på programmen efter april er ovre. Det er meget mere som om det her arbejde slutter (og det er jeg RIGTIG ærgerlig over), og at livet, foråret, familielivet for alvor begynder. Og jeg glæder mig!!!

Jeg glæder mig, selvom det også slutter et kapitel, som jeg egentlig slet ikke er klar til at afslutte. Faktisk gad jeg godt, at der lå et nyt 3 årigt PhD-projekt og ventede på mig. Men det gør der ikke. Det er den slags job, der kun findes én gang. Jeg ved på den anden side også, at jeg hurtigt glemmer hvor vigtigt små detaljer er lige nu. Og jeg ved, at de ikke er særlig vigtige om 2 måneder.

Nå, men det jeg egentlig gerne ville med dette var blot at sige, at jeg pjækkede lidt i weekenden og holdt formiddagene fri med min familie. Det var SKØNT, og jeg glæder mig meget til, at hver weekend bliver sådan. God tid om morgenen/formiddagen og masser af hygge. Måske får vi ligefrem tid til at se andre mennesker igen ;o) Og nu må jeg hellere få det projekt lavet! Lige så meget som jeg nyder at pjække lidt fra det hele, lige så meget stresser det mig, at jeg pludselig har spildt et par dage uden at komme nogen vegne med produktet (afhandlingen).

Jeg er klar, men jeg er alligevel ikke klar! Ambivalente følelser er vel blot en (stor) del af livet? Eller hvad?

Billede-spam fra weekenden

DSC_2627

DSC_2630

2015-03-20_19.27.53

IMG_20150322_161007

2015-01-25_22.15.50

Alene-mor for en uge

Jeg forsøger at begrave mig i arbejde, så derfor har jeg været af sted i dag. Det er både fint og rart at sidde på kontoret om søndagen, hvor der er en helt speciel ro. Men det var også op ad bakke i dag. Jeg synes ikke rigtigt at ordene flød, og jeg skulle tænke over hvert eneste ord jeg skulle skrive. Og så bliver det altså et meget, meget langt forår (når vinteren lige er slut først…)

Sidste uge var min mand på arbejde – på skitur med arbejdet, og jeg var derfor alene med begge børn. Jeg havde allieret mig med bedsteforældre en dag, så de kunne hente, hygge, og derefter aflevere to mætte, sengeklare børn til mig. Ellers tog jeg tidligt fri alle andre dage. Det var desværre en blanding af dårlig samvittighed over ikke at arbejde mere og trætte børn – og mor. Men vi hyggede os, vi blev lidt uenige, og savnede alle faren. Det var faktisk lidt sjovt at observere hvor meget mere de forstod, at deres far var på arbejde, end de havde gjort sidste år (her og her). Også dengang syntes jeg, at det var hårdt at være alene-forælder.

Nå, men selvom jeg burde side foran min skærm og analysere data og skrive en masse, masse, så bliver det indimellem også til lidt sofatid. Tid til lidt strik.

Jeg har lavet lidt til min venindes kommende søn og lidt til min kommende niece. Jeg viser det frem når jeg får taget nogle fine billeder. Indtil da er her et lille sneak-peak

IMG_20150124_232057

DSC_2361

Og så får I desuden lidt snap-shots fra ugen der gik.

2015-01-25_22.15.50

Jeg vil smutte i seng og håbe på, at ordene flyder meget bedre i morgen. Manden ser x-games, og begge børn sover stadig i deres egne senge.

Godnat til jer!