2014-09-22_19.36.53

#strikkebio by Rock & Roll HausFrau

Jeg har at det før, men jeg siger det gerne igen.

Astrid med bloggen Rock & Roll HausFrau er intet mindre end kreativiteten selv. Hun er fantastisk dygtig og vildt modig.

I går løb #strikkebio af stablen med fyldt sal i Frederiksberg og lige så mange strikkeglade mennesker i Århus. Og alt det var stablet på benene af Astrid i samarbejde med Nordisk film. Hun er for sej, Astrid.

Billetterne blev revet væk, men jeg var så heldig at vinde en afbudsbillet på Astrids blog, så Louise/Garn grammatik og jeg kørte i går en tur til København for at strikke. Og jeg er stadig helt høj på oplevelsen.

2014-09-22_19.36.53

Min mand kiggede godt nok meget underligt på mig, da jeg kom og fortalte ham om konceptet. Men heldigvis var det jo ikke ham, der skulle med, og heldigvis findes der andre, som jeg kunne dele min begejstring med. Og faktisk tror jeg, at han bagefter (måske) godt kunne se det fede ved konceptet. (Selvom han stadig synes, at “det da ville være bedre, hvis det var i Odense”…)

Heldigvis har Astrid og Nordisk film hørt mandens brok bønner, så d 12/11 kl. 21 er der #strikkebio i Odense, Århus og København – spread the word!

Vi så filmen Sex tape, som jeg ingen forventninger havde til, men som var overraskende sjov, og passede perfekt at strikke til. Ligesom Vild med dans og fodbold også er fantastisk at strikke til 😀

DSC_1440

Efter filmen fik nogle af os en kop kaffe/iceblend/juice på den nærmeste baresso. Det var rigtigt hyggeligt at se folk bag nogle af de blogs, som jeg kigger med hos. (Det var ikke alle jeg kendte i forvejen, men det åbner bare for endnu mere inspiration – Yay!)

IMG_20140922_191638

Du får lige et par links til de blogs, som alle disse skønne kvinder har

Garnkusserne

Frk. Smed

Femthe

Garn grammatik

Rock & Roll HausFrau

Syslerier

Raastof

(Jeg håber virkelig ikke, at der er nogen, jeg har glemt)

Det var en fantastisk hyggelig dag, og konceptet holder 100% for mig, så jeg skal helt sikkert også med d 12/11! Fantastisk initiativ Astrid!

7 comments

  1. Ja, Astrid er bare fantastisk kreativ og iniativrig. Og hvor ser det fedt ud. Dejligt at I hyggede jer. En gang i fremtiden vil jeg altså også med;-)

  2. NU fandt jeg din blog igen! Den var blevet helt væk fra mit feed efter din flytning. 😀 Og tusind tak for de søde ord. Jeg bliver jo helt genert. :) Det var SÅ fedt, at du tog turen sammen med Louise. Knus!

    1. Fedt Astrid. Jeg ved ikke lige helt hvorfor den forsvinder i bloglovin – jeg har vist ikke fået tingene ordnet så fint som andre, der har flyttet deres blog… Jeg er dog rigtig glad for, at du fandt mig igen 😉

      Det var så hyggeligt i strikkebio, og roder trippet var også et hit!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>