Søde tanker eller stress?

Sidst jeg var hjemme og besøge mine forældre kom vi til at snakke om hvor stresset man kunne gå gå rundt og være, og at det var vigtigt at man selv var opmærksom på det. Men er det ikke lige netop det der er så svært…? For det er jo let nok at sige til andre at de skal passe på sig selv og skrue blusset ned. Det er straks meget værre når det kommer til en selv. For så er det bare ikke helt så let at se at man måske liige har gang i lidt for meget. Nå, men vi kom så også til at snakke om at de (mine fo rældre) havde sagt deres job op eller på anden måde var sluppet løs af stress-ræset inden det var for sent. Og i den forbindelse sagde min far noget om at et af de første stress-tegn var et hoppende/sitrende øje eller øjenbryn. Jeg sagde at jeg da mente at det betød der var nogen der tænker på én. Det lyder også lidt hyggeligere… Men så tænke jeg ikke mere over det – før i går, hvor mit ene øje blev ved med at sitre stort set hele formiddagen. Først tænke jeg at det nok var min mand der tænke på mig – men så kom jeg til at tænke om det kunne være det første stress-tegn. Men jeg føler mig jo ikke vildt stresset. MEN, det bliver nu alligevel meget godt at gå på barsel snart. Så er det da i hvert fald ikke stress jeg får… – håber jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>