DSC04517

Slow Weekend

Denne weekend har bare været helt fantastisk og helt nede på jorden. Men det trængte vi også til ovenpå en meget pakket weekend i sidste uge – den indeholdt nemlig både eftermiddagsfest og endagstur til barnedåb på Bornholm. Ungerne klarede det super godt. Specielt de ret børne-uvenlige sejltider (søndag morgen 0.30-6.00 og igen søndag eftermiddag kl 17.00-22.30).
Bornholm var som altid fantastisk, og jeg havde sådan lyst til at blive derovre og nyde øen, roen og min dejlige veninde og hendes dejlige unger. Vi skal snart af sted igen. Basta! Og barnedåben var et kæmpe hit – men sådanne ting er bare alt for hurtigt overstået.

Nå, men denne weekend foregik i et helt anderledes lavt gear. Vi startede weekenden med at hente ungerne sammen, cykle i zoo og gå derude og kigge på lige præcis de dyr som Sveske ville se – indtil de lukkede 45 min senere (kæmpe hurra for årskort). Derefter tog vi på Jensens Bøfhus. Hvilket vi ellers aldrig gør. Ungerne sidder jo kun stille 2 min for at spise, og er så overalt bagefter. Men ikke i fredags. De var glade begge to, og vilde med både tegneredskaber, gasballoner og pomfritterne – da de endelig kom. Det var hyggeligt!!

Lørdag var vi med gode venner på legeplads, købte nyt nattøj til sveske – med passende lange ben, og fik god mad (kylling pakket ind i fars med hasselbach kartofler (den med rillerne)).
Og i dag har vi besøgt bedsteforældre og der var ungernes kusiner også. Det var et glædeligt gensyn for de to store piger, som ser hinanden ca hver eller hver anden uge – men denne gang var vi vist næsten oppe på en måned.

I formiddags spillede vi for første gang brætspil med Sveske. Det var et gammelt et fra min barndom, og det var ret sjovt. Sveske, som jo slet ikke er inde i den verden, viste da heller ikke hvad hun skulle, da jeg bad hende om at starte med at “slå med terningen” 😉 hun tog terningen i hånden, og slog den ned i sin brik. Jamen, hvor skulle hun dog også vide bedre fra!

#1; Hjemmelavede babybukser til dåbsgave
#2; Dejlig, glad dåbsbaby
#3; træt mor og børn på færgen til Bornholm
#4; fedtede børn på Jensens
#5; brætspil fra da mor var barn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>