Og det var så i dag jeg skulle tidligt i seng…

fordi jeg er TRÆT. Så træt at jeg måtte sove til formiddag med Prutfis i dag. Og fordi min mand er på aftenvagt, så der alligevel ikke bart lagt op til tv-hygge på sofaen.

MEN, det skete så ikke, det med at komme tidligt i seng, fordi

– begge børn gik grædende i seng, og det tog lang tid. Den lille var bare træt og utidig, og kunne ikke koncentrere sig om at spise. Den store slog sin arm på sengehesten, da jeg ville lægge hende op i sengen. Øv, det var ikke super-mor dag i dag!!

– køkkenet havde ikke slugt sit eget rod mens jeg puttede. Og heller ikke ryddet legetøj op i stuen

– min veninde og kollega skrev til mig at jeg skulle til at melde mig til kurser snart. Deadline inden jeg slutter barsel. Så der gik lige lidt tid med at starte hjernen og få søgt om plads på tre (kedelige) kurser. Og vi fik desuden vendt hele resten af verden over telefonen også

– Sveske vågnede da jeg skulle til at børste tænder, og lå og vendte og drejede sig i sengen i søvne. Og blev ved, og ved, og ved… Faktisk snakker hun lidt ind imellem endnu (i søvne). Men jeg håber hun sover – hele natten. Som om…!

– og så blev klokken mange. Næsten midnat. Jeg er endnu mere træt nu… Gab!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>