IMG_20140531_233647

Indlæg nummer 300 – og en GiveAway

Her til aften (sen aften) landede vi igen i sofaen med hæklegrejer og Sons of Anarchy, efter en dejlig mini-campingferie. Den store faldt i søvn på vej hjem, den lille sov så snart han kom i seng.
De har virkelig nydt at være sammen med bedsteforældrene, og det er simpelthen bare så skønt at iagttage!

Jeg er endnu ikke helt færdig med majs stik til 12MOK (som jeg kan se, at jeg faktisk ikke har vist frem, kun ganske kort her), selvom det allerede er juni i morgen!
I stedet for at strikke, har jeg fået hæklet en lille ting, som jeg snart viser frem!

Der mangler liiige et par cm i længden og så ellers de to ærmer. Jeg tænker, at Sveske nok (forhåbentlig) først kommer til at bruge den til efteråret. Jeg kunne bare ikke stå for garnet, og modellen er skøn at strikke. Jeg har ikke glemt min cardigan!! Og den fortsætter jeg med så snart denne trøje er færdig.

I går kom jeg helt tilfældigt til at se, at jeg med dette indlæg har lavet 300 indlæg på bloggen. Det vil jeg gerne fejre med en lille GiveAway.
Jeg har nemlig fået simpelthen så meget fra blogland af idéer, grin, inspiration, kloge ord der har ramt dybt og faktisk også et par fysiske gevinster.

Min første GiveAway bliver denne Glover hæklenål i størrelse 4,5.

Af uforklarlige årsager, har jeg to i denne størrelse. Hvis du kunne tænke dig denne fine hæklenål, skal du bare skrive en kommentar herunder. Jeg trækker en vinder søndag d. 15. juni.

Hvis du har lyst til at dele, må du gerne bruge det nederste billede. 

9 comments

  1. Tillykke med det runde tal :)
    Jeg hækler en del og kan altid bruge lidt nyt grej og sjovt nok har jeg ikke lige denne størrelse. Deltager og krydser :)

  2. Tillykke med dit indlæg nummer 300 – blogland KAN virkelig give en noget helt specielt. Ikke mindst responsen er fantastisk.
    jeg vil rigtig gerne vinde den clover hæklenål. Jeg hækler dagligt til min julehjælp indsamling og clover er bare fantastisk.
    kh June
    jusp@hotmail.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>