Hverdag – vær nu lidt mere sød ved mig

Selvom jeg faktisk inden ferien, flere gange, “pralede” med hvor god jeg er (var) til at lægge arbejdet inklusiv forventninger, stress og krav fra mig, inden jeg går hjem fra arbejde. Og selvom jeg lige nåede at sige, at jeg meget godt kan li vores hverdag, så passer det vist ikke (helt)!!!

I hvert fald føler jeg mig nu rigtig stresset – på den dårlige måde. Efter kun 2 arbejdsdage!!

Det er det evindelige dilemma om ikke at være god nok mor/kone, fordi jeg arbejder for meget og samtidig heller ikke være god nok arbejdskraft, fordi jeg ikke gider det nok, og fordi jeg hellere vil være sammen med min familie (og i den perfekte verden havde fri både fredag-mandag og onsdag, alle ferier, helligdage osv… Ja, jeg DRØMMER!)

Der er mange tråde på arbejdet, der skal samles op, og mange nye ting jeg skal, som jeg ikke bare kan, og skal grave dybt efter modet til at gå i gang med. Ungerne har heldigvis en del tid med deres far, der har ferie endnu, men jeg savner at være sammen med dem hele tiden. Jeg savner at give dem 10.000 kys og knus hver dag! Og desuden skal vi noget hver dag frem til jul (sådan føles det i hvert fald…).
Åh, det er for meget!!

Nå, men ovenpå den omgang brok, så vil jeg da lige sige, at jeg stadig er grund-glad, at vi alle har det godt, der nok i grunden ikke er så meget at brokke over, og at jeg fik hjemmelavede pandekager til aftensmad i dag. Både nogle med kylling og salat, og nogle med chokoladesovs. Hvad mere kan man dog forlange?

2 comments

  1. Åhh jeg kender det! Kan gakke helt baglæns hvis der er planer både lørdag og søndag i en weekend og endnu mere hvis jeg kan se at det også er sådan næste weekend og næste weekend og næste weekend. vi ender selvfølgelig ofte med at lave noget de dage vi har fri, men så er det dagsformen der bestemmer :-)

    1. Ja, jeg er ikke godt til at alt er planlagt, man kan jo næsten få helt klaustrofobi af det. MEN alligevel ender det bare næsten altid sådan alligevel. Vi er nok ekstremt dårlige til at sige fra og til at gå glip af ting (måske mest mig), så vi ender tit med at have alt for mange planer – og trætte unger samt forældre. Pt skal vi jo noget næsten hele efteråret. GODE ting, selvfølgelig, men alligevel…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>