SONY DSC

Fascinerende fugle

I 2 års fødselsdagsgave fik Prutfisen et lille fuglehus (smørhus) og nogle glas med jordnøddesmør af sin farmor og farfar. Han er nemlig vild med at kigge på alle de fugle og smørhuse, farmor og farfar har udenfor deres stuevindue. De små glas med jordnøddesmør kan sidde i fuglehuset, så fuglene let kan flyve forbi og få sig et lækkert måltid. Og de er altså vilde med det, fuglene. De kommer næsten øjeblikkeligt, når vi sætter et nyt glas i huset.

SONY DSCDet store fuglehus er blot et “almindeligt” fuglehus – det lille er det smarte fuglehus til jordnøddesmør.

Farfar medbragte en stor pæl, som de bankede ned i jorden lige uden for vores vindue, så vi kan sidde ved spisebordet og holde øje med de små (og store) fugle, der kigger forbi. Begge børn er ret meget optaget af at holde øje med fuglene, og faren, der er natur/teknik og fysik/kemi-lærer elsker at sidde og fortælle hvilke fugle der sidder derude. Og børnene – især Prutfisen – er allerede ret skrap til at se forskel på musvitter, rødkælke, solsorte, måger og alliker.

SONY DSC
I weekenden, hvor vi fik en ordentlig omgang sne – måske vinterens eneste – så det ekstra fint ud ude hos fuglene

SONY DSC

De fine huse, jordnøddesmørret og en hel masse andre spændende ting kan købes hos Vivara til særdeles rimelige penge. Man kan gratis bestille Vivaras store katalog her.


Indlæget er ikke sponsoreret, jeg er blot så begejstret for den glæde vi har af det lille smørhus. Jeg har derfor også kontaktet Vivara for at høre om de ville sponsorere en giveaway. Jubii, det ville de gerne, så den kommer på bloggen en af de aller nærmeste dage.

Jeg håber du har lyst til at være med!


3 comments

  1. Perfekt gave til fugleglade børn:-) Her kigger vi ud af vinudet efter en abe, som en sjælden gang forvilder sig ind i vores have, hihihi.

    1. Ej ja, hvor vildt. Sikke hyggeligt med aber i haven. Det bliver da sjovt for jer, at se de to piger vende tilbage til Danmark. Der er jo sikkert så mange ting, de tager for givet nu, som er helt, helt anderledes i DK ;o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>