IMG_20141017_195849

Fantastiske Fødselsdagsgaver

33 år fyldte jeg. I mandags. Det var faktisk slet ikke så slemt. Faktisk var det slet, slet ikke tosset, for jeg havde taget fri og der var masser af pakker!

Jeg var kommet til at ytre ønske om at få rundstykker og kage til morgenmad, så da den mindste vågnede og ville ind i storesøsters seng (hun har en halvanden mands boksmadras, og ender hver nat i vores seng), prøvede jeg om vi lige kunne sove en time mere. Da det ikke gik længere, sendte jeg ham ind til faren, så de kunne finde pakker frem og køre til bagern.

Men sådan en tre mere eller mindre friske fødselsdagspakke-findere, de larmer temmelig meget, så jeg lå blot og rævesov og nød det.

IMG_20141013_085920

Og da de så skulle ud af døren, så havde Prutfisen gemt nøglerne væk. Så jeg måtte “vækkes”, og det endte med, at de måtte cykle til bageren efter rundstykker og kage. Og så kunne jeg blive vækket med manér!! Og jeg fik endda en spandauer – lige som da jeg var barn!

Og sådan ser det ud, når man bliver vækket af to dejlige børn

IMG_20141017_191523

Vi hyggede os resten af dagen med en lille gåtur, frokost på Jensens (jamen, det er så let at have børnene med der) og familietid.

Og jeg fik desuden nogle rigtig dejlige gaver
2014-10-17_19.40.35

Asti og chokolade med lakrids til Settlers-aften, tegning fra Sveske af hende og mig på ski – det er gavekort til nye skibriller. Nye høretelefoner (som man kan snakke i telefon med OG samtidig strikke!!!) og et gavekort til garnudsalg.dk (Det sidste fra min mor, resten fra min mand og børn)
2014-10-17_19.36.25
Fra mine to dejlige veninder fik jeg henholdsvis trøje og halstørklæde samt nederdel, neglelak og det fineste etui til mine strikkepinde.

Det var en fantastisk dejlig dag!

6 comments

  1. Ihhh, et forsinket, men STORT tillykke (for hulan da, hvor har jeg været længe væk fra blogverdenen). Og sikke nogle dejlige gaver. Det var vist den perfekte fødselsdag:-)

    1. Tusinde tak Ingrid!!! Det var en rigtig skøn dag – og en masse dejlige gaver.
      Ja, det går virkelig hurtigt nogle gange i blogverdenen – pludselig ligger der en bunke indlæg og venter – både på at blive læst og også skrevet ;o)
      Fedt, at du alligevel tager dig tid til at kommentere!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>