DSC05809_2

December produktion – trøjer #1

Udover juletrøjerne (den ene var en kjole) har jeg faktisk fået syet en del til ungerne i december måned. Der blev på underlig vis pludselig tid (og stor lyst) til at komme i gang med symaskinen igen. Og det selvom december virkelig har budt på stramt program af arbejde, julefrokoster, julefest i vuggestuen/børnehaven, fødselsdag hos ungernes farmor og selvfølgelig jul. Som december altid gør…

Jeg fik syet denne trøje til Prutfisen, som er genbrug af en af mine gamle, aflagte t-shirts

I virkeligheden ser den lidt mere forvasket ud end på billedet. Men det gør faktisk ikke noget, og den passer ham fint. Det er igen et Ottobre 2012/4 mønster. Den ser faktisk lidt krøllet og sjusket ud på billedet, men den er ret fin i virkeligheden.

Jeg fik også syet fleecetrøjen til prutfisen færdig – eller det vil sige, jeg fik syet en i en større størrelse, som han faktisk kan passe. Og ser ret street ud i ;o)

Ærmerne er lidt korte, så de ikke driller for meget, hvis den skal på under en jakke. Og så valgte jeg at sætte hætten på. Det ser så fint ud. Og så må den bare lade være med at komme med i vuggestue (hvis det er…).

Jeg synes at han ser så sej ud med hættetrøje. Men han ser nu bare (efter min mening) dejlig ud i alt!!

Jeg vil snuppe mig en lille lur inden der kommer gæster til nytårsfesten. 14 bliver vi i alt… Gulp!
Godt nytår herfra, tak for kommentarer og hilsner i 2013. Jeg vender tilbage i det nye år!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>