IMG_20140307_232120

Change of plans… and 12MOK

Min mand er for en sjælden gangs skyld ude at besøge en af sine venner på en hverdag.
Så jeg havde planlagt at rydde op i et skab i gangen for at lave plads til hans værktøjskasse (så han ikke behøver at hente den i skuret), og derefter smække benene op i sofaen og slå hjernen fra med strikketøj. Både de sidste pinde på februars 12MOK, og en ny Bella, som nok bliver det jeg kan overskue i marts, var i tankerne – og sågar fundet frem. Men min lille søn ville det anderledes…

Han gad nemlig ikke rigtigt at sove, så jeg rendte i pendulfart frem og tilbage mellem sofa og tremmeseng. Jeg fik dog ryddet op i skabet, men jeg fik ikke strikket så meget som en maske. Til gengæld fik jeg mange dejlig krammere, stået i kø på skats hjemmeside (fik småslanter tilbage, jubii!!) og overført billeder fra kamera til computeren.

Langt om længe overgav den lille prutfis sig, og faldt i søvn mens jeg børstede tænder. Måske er det tænder der driller -alle 4 hjørnetænder er så småt på vej på samme tid – måske er der sket for meget i dag. Man ved det aldrig lige helt, men nogle gange har ungerne bare brug for ekstra mange kram inden de sover rigtigt. Så det får de.

Mandag er en hård dag for os alle. Starten på ugen. Alle mand ud af døren til en lang dag, og om eftermiddagen går vi alle til svømning. Det nyder vi rigtigt meget. Det 34 grader varme vand gør, at man bare slapper af!

Men efter megen, megen overvejelse og frem og tilbage, er vi nu nået frem til, at svømningen må meldes fra. Vi er kede af det, men tror samtidig, at det nu er den rigtige løsning for os. Det vil give mere ro på ugens start, og det vil give os en af de få og værdsatte eftermiddage, hvor vi alle 4 er hjemme. Og så håber jeg, at det vil give luft i budgettet til at tage i svømmehal og badeland i weekenderne (eller overskuds hverdage) alle 4.

Billede af marts 12MOK – endnu en Bella. Denne gang lidt mindre, og i lækkert lyserødt (billedet snyder lidt) garn, som jeg købte, da Cecilie havde garnsalg på sin blog (http://hvadbiertaenker.dk/)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>