Category Archives: Weekendtur

wpid-20150621_161240-1.jpg

Landkrabber og strandløver i Nordjylland

I weekenden var vi til fest hos min lillebror, hans kone og min dejlige, lille niece. Det var simpelthen så hyggeligt, og meget af min familie var samlet – mine forældre er skilt, men kan sagtens mødes til sådanne festlige lejligheder, og det er herligt at se, hvor meget mine børn nyder alle bedsteforældrene.

Søndag var vi en tur ved stranden med børnenes mormor og bedstefar, og vejret viste sig for en gangs skyld fra sin bedste side. Og jeg var temmelig træt af, at jeg havde taget lange, sorte cowboybukser på. Vi fik dog dyppet tæerne – og specielt Sveske var helt vild med det. Begge børn var udstyret med et fiskenet og en krabbe-stang, og Sveske kunne have tusset rundt og fanget krabber og snegle endnu, hvis hun havde fået lov til at bestemme selv. Hendes lillebror derimod, han er helt anderledes.

imageHele banden kiggede på den lille, bitte fladfisk vi havde fanget. Mormor kom op på ryggen, da hun stadig havde sko på.

Continue reading

familie

På ski i Tyskland

Den grå cardigan er færdig – jeg mangler lige at hæfte de sidste ender og sy knapper i. Så kommer den for alvor frem i lyset!

I mellemtiden vil jeg lige fortælle om den fantastiske skiferie vi snuppede sidste weekend. Jeg har stadig meget travlt med Phd-skrivningen. Åh, det er temmelig meget op ad bakke (som sådan noget åbenbart skal være), men jeg er endnu optimistisk omkring, at det nok skal ende ud i et produkt (haha, måske…).

Nå, men jeg snuppede et par fridage og pjækkede fra skrivningen. Okay, jeg havde godt nok pakket artikler, computer og ambitioner, but who am I kidding??? Come on, jeg orkede det ikke efter lange dage på ski med en på 2 og en på 4 år. Så jeg prøvede at slappe af med det. Første dag gik det ikke vanvittigt godt, men efter det, så glemte jeg nærmest alt om opgaven (en fantastisk evne jeg åbenbart har).

De sidste par dage har jeg så taget revanche, og arbejdet stort set fra jeg stod op til jeg gik i seng. I går var jeg hjemme med en lille syg dreng og hans storesøster, der har været syg de sidste par dage. Og først på eftermiddagen kom mormor og bliver hele weekenden, og så skal der være tid til at hygge.

Nå, men tilbage til skiferien.

SONY DSCTo små skiere tager en velfortjent godte-pause

Continue reading

IMG_20141208_005615

Monday monday

Jeg starter ugen sent her mandag formiddag. Vi sov længe, fordi ungerne og jeg kom hjem fra weekentur sent, sent i går aftes. Så vi er trætte.

Og da det så endelig lykkedes mig at komme på arbejde, havde jeg selvfølgelig glemt min computer hjemme. Kæmpe dumt, når det var den, jeg skulle sidde foran hele dagen… Heldigvis reder min (super)mand mig endnu en gang, og afleverer den lige om lidt. Heldigt, at jeg slap for endnu en cykeltur.

 

I får lige en omgang IG-billedspam fra weekendens rejse til Bornholm, som jeg gerne vil fortælle lidt mere om. Men først må jeg vist hellere få arbejdet lidt 😉

 IMG_20141208_005615

IMG_20141208_005716

God mandag!

IMG_20140912_180137

Du søde hverdag

Du søde, stressende hverdag. Du har travlt. Nu er det jo igen weekend. De sidste par uger og weekender er fløjet af sted.

Jeg fatter ikke hvor hurtigt sådan en uge går. Seriøst! Det er jo fredag hele tiden. Inden man får set sig om, har vi jo brugt hele dette år 2014… Vi er allerede i oktober. Jeg er ikke klar til efteråret endnu. Slet ikke.

Det er ikke fordi jeg ikke elsker efterår. Jeg kan faktisk godt li de flotte farver bladene får, den friske luft, der kommer til at lugte af jord og regn. Jeg kan godt li, at det er tid til strikketrøjer, stearinlys og sofahygge. Jeg kan godt li forventningen om jul og evt skiferie.

Men hvert år (da sidste mange år) rammes jeg, helt overrumplende, at en efterårsblues.

IMG_20140912_180137

Den kommer bag på mig hvert år.

Jeg bliver vrissen, træt og i dårligt humør. Jeg føler mig trist, træt og brugt. Jeg har pludselig ingen energi eller overskud.

Og jeg forstår det ikke helt. For jeg kan jo faktisk godt li efteråret. Jeg har endda fødselsdag midt i oktober. Der er efterårsferie. Og i år byder efterår endda på en kombineret konference og ferie i Italien med mine 3 yndlings mennesker.

I år ramte den – den efterårs blues – aller sidst i september. Og det er nu gået op for mig, hvad det var. Vi har holdt på hinanden nu. At hinanden lidt an, og jeg er klar til at pakke den væk og glæde mig over små lykkelige, hyggelige stunder i stedet.

Og selv om blusen måske kigger lidt frem igen senere, så ved jeg nu hvad det er. Og så tror jeg på, at jeg kan stoppe op, se den i øjnene og pakke den væk igen.

Har I det lidt på samme måde? Bliver I også drænet for energi uden lige at opdage det? Eller mærker I ikke noget til at efteråret har ramt os?

Billedspam fra de sidste to uger, hvor vi havde besøg af mormor og var på besøg hos Onkel K og morfar

IMG_20141004_111800 IMG_20141004_111830 IMG_20141004_111900 IMG_20141004_111926 IMG_20141004_112011

IMG_20141004_112105 IMG_20141004_112207 IMG_20141004_112251 IMG_20141004_112322

IMG_20140531_233647

Indlæg nummer 300 – og en GiveAway

Her til aften (sen aften) landede vi igen i sofaen med hæklegrejer og Sons of Anarchy, efter en dejlig mini-campingferie. Den store faldt i søvn på vej hjem, den lille sov så snart han kom i seng.
De har virkelig nydt at være sammen med bedsteforældrene, og det er simpelthen bare så skønt at iagttage!

Jeg er endnu ikke helt færdig med majs stik til 12MOK (som jeg kan se, at jeg faktisk ikke har vist frem, kun ganske kort her), selvom det allerede er juni i morgen!
I stedet for at strikke, har jeg fået hæklet en lille ting, som jeg snart viser frem!

Der mangler liiige et par cm i længden og så ellers de to ærmer. Jeg tænker, at Sveske nok (forhåbentlig) først kommer til at bruge den til efteråret. Jeg kunne bare ikke stå for garnet, og modellen er skøn at strikke. Jeg har ikke glemt min cardigan!! Og den fortsætter jeg med så snart denne trøje er færdig.

I går kom jeg helt tilfældigt til at se, at jeg med dette indlæg har lavet 300 indlæg på bloggen. Det vil jeg gerne fejre med en lille GiveAway.
Jeg har nemlig fået simpelthen så meget fra blogland af idéer, grin, inspiration, kloge ord der har ramt dybt og faktisk også et par fysiske gevinster.

Min første GiveAway bliver denne Glover hæklenål i størrelse 4,5.

Af uforklarlige årsager, har jeg to i denne størrelse. Hvis du kunne tænke dig denne fine hæklenål, skal du bare skrive en kommentar herunder. Jeg trækker en vinder søndag d. 15. juni.

Hvis du har lyst til at dele, må du gerne bruge det nederste billede. 

20140509_075619

Dejlig weekend (sidste weekend), dejlig veninde, dejlige gaver – strikkebøger

Sidste weekend var Sveske og jeg på Bornholm for at besøge min veninde og hendes familie. Vi har gjort det nogle gange – og vi nyder at være på tøsetur!!!! Vi nyder det, helt fra vi går ud af døren, til vi er hjemme igen. Altså, det er selvfølgelig rigtigt dejligt at komme hjem til lillebror og far igen. Men vi nyder virkelig også tøsetiden!
Inden jeg fik børn rejste jeg en del i tog, når jeg skulle hjem og besøge mine forældre (jeg flyttede til den anden ende af landet for snart ti år siden for at læse). Dengang syntes jeg, at togtiden til tider kunne være lang. Nu, sammen med min store datter, synes jeg faktisk bare at rejsetiden er ekstra hyggetid, hvor vi ikke skal andet end at hygge os. Denne gang havde vi Lego friends, tusser og bøger med. Og strikketøj, selvfølgelig ;o)

På vej af sted – vi venter på bussen. Turen bød på bus, tog, tog, færge og til sidst bil.

I toget løste vi Emil fra Lønneberg. Det var så hyggeligt – for os begge. Da vi var af sted i november sidste år, kunne 
Sveske ikke rigtigt forholde sig til bøger med så meget tekst. Men nu er hun vist blevet stor nok til det – så vi har efterfølgende indført Emil-læsning inden sovetid. Næste bog bliver Pippi Langstrømpe tror jeg.

Se nu lige hvor sød man kan se ud som næsten 4 år på rejsen med sin taske – og kurven med (legetøjs)hunden 
(som hun havde lovet selv at bære hele vejen – og gjorde det).
Min dejlige veninde bor helt fantastisk på Bornholm – lige ned til vandet. Og der falder en ro på mig efter den lange rejse derover. Desværre betyder det, at hun bor derovre også, at vi ikke ser hinanden så tit. Til gengæld råhygger vi når vi ses! 
Det er så skønt med så dejlige veninder – at man bare kan finde hinanden igen med det samme når man ses – også selvom der er gået flere måneder. Jeg har et par stykker af den slags – og jeg værdsætter dem meget højt.
Denne specielle veninde og jeg har tidligere boet og arbejdet sammen, og kender hinanden rigtigt godt. Det føles på en måde som at komme hjem, når vi er sammen. (Så Putte, flyt nu herover!!! Please!!!)
Nå, men jeg ville egentlig vise en rigtig fin gave hun kom med til mig, Tusinde tak!!!
Er de ikke bare skønne, de to bøger? Det er dejligt med gaver – specielt dem uden nogen speciel anledning, andet end bare fordi.
Jeg tænker at min søn skal have en monsterhue al’a den grønne i midten til næste vinter. Men jeg synes altså også rensdyrhuen er fantastisk. Og det er der faktisk rigtig mange af huerne i bogen, der er. Ja, og så skal jeg selvfølgelig have strikket en Bella Cardigan. Eller to…
Nu er det weekend igen – og denne gang er sommeren kommet til DK igen. Så nu vil jeg ud i haven og gå lidt rundt i bare tæer inden vi skal til at så gulerødder.
Rigtig, rigtig god bededagsferie til jer alle derude.
vm2014_2

Bryllupsgave(kort)-hotel i storbyen

I lørdags var dagen for VM i halvmarathon. Jeg var klar!!!
Træningen over de sidste mange måneder har været hård, men det er gået godt (men det er en helt anden historie, som jeg kommer med en anden gang).

Løbet i lørdags gik godt. Vejret var fantastisk – specielt for tilskuerne, for der var høj sol og ingen vind. Jeg endte også med at måtte tage min ene løbetrøje af og løbe videre i t-shirt. Årets første tur i korte ærmer.
Jeg syntes mine ben var lidt tunge, men ellers var løbet ret overskudsagtigt. Men desværre målte Endomondo (løbe-app) på min telefon ruten til at være ca en kilometer længere end den egentlig var – så jeg troede egentlig, at jeg løb hurtigere end jeg gjorde. Den officielle tid blev 1:58:45. Så mit mål med en tid under 2 timer var nået. SKØNT!!!

Jeg var til løbet med to af mine gode kolleger. To seje damer!!! Den ene løb sit første halvmaraton, den anden løb sit halvmaraton nummer 60!!! og hendes sidste.

Vi havde booket et værelse på Hotel Arthur i København, og der tog vi hen efter løbet. Jeg var ret smadret, og det var min mand også ;o) han havde jo slæbt rundt på vores taske hele dagen, mens han stod og heppede på mig.
Hotel Arthur var fantastisk. Men vi var lidt for trætte til at nyde det helt. Vi endte med at gå en aften-hygge-tur til strøget, og derefter fik vi lidt mad på Café Munk (indisk, og rigtigt godt), som lå lige ved siden af hotellet.

Dagen efter var det blevet sommertid i DK. Ej altså, helt ærligt. Så mistede vi lige en time at sove i. Typisk, når man endelig er på kæreste-getaway…
Vi havde tid i hotellets spa efter morgenbuffeten, og mine trætte ben nød virkelig den tur i jacuzzien.

Det var en skøn weekend. Det var rart at have tid til at snakke og flette fingre. Sjovt at opleve, at det slet ikke tager en halv time at pakke sammen og tjekke ud af et hotel (når man ikke har to børn om benene). Det var SÅ skønt at have tid til hinanden. Noget der herhjemme, og sikkert i mange, mange børnefamilier, er en mangelvare i den travle hverdag.
Og det var også SÅ dejligt at komme hjem og se, at børnene havde hygget sig rigtigt godt med farmor og farfar. Selvfølgelig havde de det!!

WP_20140309_10_40_28_Pro

Hurra!! Så kom foråret

Lige på ungernes morfars fødselsdag, som vi var taget nordpå for at fejre.
Den blev fejret i går aftes, så i dag har den bare stået på hygge i børnehøjde. Det blev til en gåtur til formiddag, andefording af stopfodrede ænder, legeplads besøg og solslikkende bedsteforældre. Og til eftermiddag fik vi alle 4 en lille, tiltrængt lur inden vi kørte de 250km hjem igen.

Jeg nyder, at vi bor i et land, hvor årstiderne skifter, og jeg kan godt li når vi går den mørke og hyggelige tid i møde, hvor der er ekstra meget sofa-hygge-tid. Men jeg kan aller, aller bedst li når foråret er på vej, og det lige om lidt bliver til rigtig sommer. Forventningen om og forsmagen på varmen fylder mig bare med boblende glæde.

IMG_20131123_080512

Tøsetur

Sveske og jeg er på tøsetur. Alene, bare os to på weekend med tog og færge – på besøg hos min dejlige veninde, hendes mand og deres børn.
Vi havde en fantastisk hyggelig tur herover. Det er en temmelig lang tur gennem Danmark, men vi hyggede os i toget med tegning, hækling, madpakker og prinsessepuslespil. Det var succes! Og så hyggeligt at have tid til bare et barn. Luksus, virkelig luksus!
Og nu ligger jeg så her i en stor seng ved siden af en rigtig dejlig, sovende sveske, og kan høre at havet bruser udenfor (hvad har jeg dog gjort for at fortjene det?? 😉 ??).
Og jeg er helt nede i gear. Som i helt, helt i det mindste gear. Det er skønt, og jeg er sikker på at det også er sundt! Og det er virkelig bare den reneste hygge! Det eneste jeg så mangler er mine to drenge, faren og prutfis, som er blevet hjemme. Jeg savner dem meget!

Vi hygger os så godt her! Det er en rigtig dejlig, gammel veninde jeg har, som jeg holder så meget af! Vi er gode til at holde kontakten på trods af den fysiske afstand mellem os. Og derfor er det bare så let og skønt at ses, og alt føles som i går.
Ungerne hygger sig sammen, og fuglene synger 😉 det er faktisk næsten som Morten Korch – bare med lidt dårligere vejr og mere teknologi.
Det er skønt!
Vi nyder det, og jeg vil nu putte mig under dynen ved siden af sveske (og håbe hun sover længe i morgen).

 PS. Sveske har selv taget billeder af babyen, som vi besøger, og sine fødder. Samt tusinde andre nærbilleder fra børnehøjde.