Category Archives: Weekend

2014-05-31_00.07.09

Vi nåede det hele

Vi nyder livet på camping!

Vi sov alle inde i den (lille) campingvogn i nat. Nogle af os skulle ellers have ligget på luftmadrasser i forteltet, men vi vurderede at det var for koldt. I stedet blev begge unger puttet i bedsteforældrenes seng, og kun den lille blev flyttet over i vores ende af vognen.

Og så sov vi ellers til kl 10!

WHAT??? Kl 10, TI?? 

Ja, ti!! Over fem timer senere end morgenen før… Som om det nogen sinde er sket siden vi fik børn… Nej, det er det vist nok ikke.
(Prutfisen havde lige været vågen kl 6.30,og jeg troede ikke han ville falde i søvn igen – og egentlig var jeg også ret glad for at have fået lov til at sove så længe…!)

Vi var glade for alle at være udhvilede, men har også været helt rundforvirret over tiden hele dagen.

Trods den noget sene morgen, nåede vi alligevel det hele i dag.

Jeg har holdt ferie, og har desværre ikke rigtigt taget så mange billeder med telefonen, kun disse få stk;

Jeg håber I nyder feriedagene! Og solen 😉 

IMG_20140530_000903

Kristihimmelfart – ferie

Selvom denne uge har været arbejds-kort,så har det været fuld fart på!
Mandag havde vi (jeg) pludselig en dreng med øjenbetændelse, tirsdag blev faren endelig lærer efter af have forsvaret sin bachelor. Samme dag blev vi igen ringet op af vuggestuen, denne gang havde vi en dreng med næsten 40 i feber. Heldigvis endte farens weekend/ferie med at starte til middag tirsdag – hvilket reddede både resten af min tirsdag og min onsdag!

Tirsdag fik jeg endda klippet stof til 3 nederdele til Sveske. 

I dag har dagen så budt på eventyrløb (Jeg løb 10km på 53min,55sek) og leg med ungernes kusiner, og heldigvis landede vi sidst på eftermiddagen i bedsteforældrenes campingvogn. Nu er det ferie!   
Vi har fejret før-og-efter-fødselsdag med lagkage, og ungerne har til nu nydt campinglivet.
Men vi har også travlt, for Sveske har nemlig bestemt, at vi skal følgende;
I badeland 
Til stranden 
Lege med Lego Friends/Prinsess
Spise is 
Spise aftensmad 
😀 
Jeg må vist hellere lægge mig til at sove. Jeg er træt. Nogen mente nemlig, at helligdagen i dag skulle starte kl 4.45…
IMG_20140516_212136

“Kiks” til madpakkerne

Vi har simpelthen bare nydt, at denne weekend lige havde en ekstra dag. Sådan skulle alle weekender da være…!
Fredag var vi i zoo med gode venner, og om aftenen kom de til grill. Sveske og jeg havde lavet lækre kanelsnegle (efter denne opskrift).
I dag lavede vi så endnu en omgang dej,  men denne gang lavede vi madpakke-boller og kiks.
Bollerne blev penslet med hindbæryoghurt, og jeg tror de bliver et hit i madpakkerne.

20140427_115848

Helt perfekt til en løbetur

For mig indeholder søndag som oftest en løbetur! De lange løbeture synes jeg ellers frarøver mig tiden med mine børn og mand, men søndag er vi tit hos svigerforældrene over middag, så mens resten af familien tager bilen, så løber jeg derud. Så bliver transporttiden brugt  fornuftigt, og uden jeg mister alt for meget familie-tid. Der er ca. 12km, men nogle gange bliver jeg kørt lidt af vejen. I går løb jeg ca 8-9 km, og mit baglår brokkede mig kun en smule.

Og det var altså helt, helt ok (læs; fantastisk) når det er det her man løber blandt;

FOT4598

Sille og rolig weekend

Hverdagene flyver af sted. Det er gået op for mig, at der jo faktisk kun er 4 af dem. De rigtige hverdage altså. Fredag tæller jo ligesom ikke med. Og så kan jeg da godt forstå, at ugerne flyver af sted. Vi har jo snart allerede brugt 1/4 af 2014…

Weekenderne forsvinder endnu hurtigere. Nogle med familie, nogle med venner, nogle med arbejde.
Denne weekend var helt nede i gear. Og vi nød det alle 4!

Der var da skrig og skrål. Unger, der løb om sig selv og lige skulle se weekenden og friheden an, inden den blev til rastløshed. Men der var også sol, god tid og badeland.

De næste par uger bliver travle for mit vedkommende. Jeg vil øve mig i ikke at blive stresset.
Jeg håber på at der bliver tid og overskud til lidt strikke-tv-tid også. Og lidt bloglæsning.

WP_20140309_10_40_28_Pro

Hurra!! Så kom foråret

Lige på ungernes morfars fødselsdag, som vi var taget nordpå for at fejre.
Den blev fejret i går aftes, så i dag har den bare stået på hygge i børnehøjde. Det blev til en gåtur til formiddag, andefording af stopfodrede ænder, legeplads besøg og solslikkende bedsteforældre. Og til eftermiddag fik vi alle 4 en lille, tiltrængt lur inden vi kørte de 250km hjem igen.

Jeg nyder, at vi bor i et land, hvor årstiderne skifter, og jeg kan godt li når vi går den mørke og hyggelige tid i møde, hvor der er ekstra meget sofa-hygge-tid. Men jeg kan aller, aller bedst li når foråret er på vej, og det lige om lidt bliver til rigtig sommer. Forventningen om og forsmagen på varmen fylder mig bare med boblende glæde.

20140216_145933-1

Jeg kigger åbenbart ikke på skilte

når jeg kører bil…

Åbenbart sidder jeg enten lidt i min egen verden når jeg rammer motorvejen, ellers blev jeg distraheret af Sveske, der sad på bagsædet og snakkede uafbrudt. “Mor, se dit. Mor, se dat. Moar! Se lige”

I hvert fald endte jeg på den sønderjyske motorvej mod grænsen på min vej til barnedåb i Esbjerg i går. Og i forvejen var vi sent på den, Sveske og jeg. Vi var nemlig de eneste to af sted, da de andre havde brug for en rolig dag ovenpå skiferien (en fantastisk skiferie, det vender jeg tilbage til). Vi var kommet hjem kl 3.30 natten til søndag, og var ikke helt friske ovenpå den næsten 12 timers lange køretur. Jo, måske Sveske var den eneste helt friske.

Nå, men vi nåede da barnedåben – kom kun 10 minutter for sent til kirken.
Han så dejlig ud i sin dåbsdragt, dåbsbarnet, og vi havde en rigtig hyggelig dag. Sveske var SÅ glad for at se sin mormor og bedstefar igen.

20140120_180558-1

Jubii, det er fredag!

Og jeg elsker virkelig fredag, men dens varsel om weekend og løfter om tid og frihed!
Og selvom Faren skal arbejde i morgen, så har vi alligevel weekend, og vi har tid til at nyde hinanden.

Efter aftensmaden som i dag var politisk ukorrekte pølser og pomfritter, røg ungerne i hvert deres badekar, og jeg fik tid til at løbe inden aftenen for alvor begyndte.

De kan være stride ved hinanden, de to barylere, men de kan også hygge sig sammen. Og med tiden bliver der mere og mere hygge <3

20131206_132254-1-1

Jeg er alt for gammel

til at have tømmermænd. Og det er spild af tid.

I år var det min tur til at være en af de mødre, der alt for sjældent bliver lukket ud, og derfor giver den lidt for meget gas. Det startede ellers meget fint til arbejdets julefrokost – som allerede startede fredag kl 13. En øl, en cola, en øl, en cola. Sådan skulle jeg helt sikkert have fortsat, i stedet for at tro, at fordi jeg fik fat i den studerende kollegas ølkort, så kunne jeg også drikke uendeligt mange øl. Det kan jeg ikke. Heller ikke i fredags.
Så selvfølgelig blev jeg lidt for højtråbende, kærlig og pinlig. Vi fik danset så meget, at jeg stadig har ondt i mavemusklerne i dag. Jeg fik sikkert sagt et par ting jeg fortryder. Men sikkert ikke noget rigtigt slemt (HÅBER jeg). Sikkert mest bare dumt. Og ligegyldigt. Som fulde (mødre) gør.
Jeg holdt næsten ud til midnat, og det er lidt af et mysterium, hvordan jeg kom hjem. Åbenbart havde jeg forsøgt at låse min cykel op, men i stedet blev nogle medicinstuderende min redning. De var nemlig så søde at tage mig ind i deres bil – så jeg ikke skulle ligge på parkeringspladsen og sove – og køre mig hjem.
Helt ærligt, KÆMPE TAK!!

Det var simpelthen så flinkt gjort!!

Resten af weekenden har jeg så ikke været meget værd. Først her til aften er jeg blevet nogenlunde mig selv.
Det er simpelthen spild af tid. Jeg er blevet for gammel.

FOTE61A-1

2013, hvor er du hurtig

I morgen er det allerede 1.december. Hvor går tiden dog bare hurtigt. På den der hvor-blev-tiden-dog-af-måde. Og selvom det på den ene side føles som om vi lige har fået Prutfis (som nu allerede er halvandet år, 82cm og 11,6kg) – eller for den sags skyld Sveske, så føles det samtidig som om, det er uendeligt længe siden, jeg havde barsel. Det føles som om det var i en anden verden, hvor vores dage gik med leg på gulvet, gåtur til Netto og logistik med søvn for baby og hentning af storesøsteren. Åh, de dage føles meget fjerne. Og er meget, meget savnede.
Men jeg kan nu også godt li de fleste hverdage. Bedst de få hverdage, hvor både faren og jeg er hjemme om eftermiddagen. Det er bare meget, meget hyggeligere. Og der er bare mere tid. Jeg kan godt li at vi har rutiner og hver vores dag, og derefter samles alle 4 og holder aften. Og weekend.

I dag har vi NYDT weekenden. For første gang i umindelige tider havde vi en hel lørdag uden planer. Helt uden nogen planer. Overhovedet.
Alligevel fik vi både handlet, pyntet lidt til jul, lavet kalenderlys og adventskrans, tegnet i flere omgange, lavet lasagne, syet, leget hule, set Den lille Prinsesse og nydt roen. Så, så dejligt! Desværre er faren sendt på arbejde nu her til lørdag aften, og får først fri mandag morgen. Det er eneste skår i glæden.

Jeg fik syet to julesokker til ungerne i dag. Lige i sidste øjeblik til decembers start. De bærer lidt præg af at de er hurtigt lavet, og 100% freestylet. Men jeg er godt tilfreds.
Nu glæder jeg mig til at se hvad ungerne siger. Og til om julemanden husker dem hver morgen. Hrrmm…

Og apropos syning, så druknede Sy til din baby i eksamensopgave og travlhed for mig. Det er jeg rigtig ked af. Jeg havde håbet at få tid til mere. Heldigvis er det fantastiske nu, at der er en rigtig masse blogs jeg skal rundt og lure, og se på al inspirationen der nu findes i blogland. Åh ja, ekstra timer i døgnet, det er vist det jeg ønsker mig aller mest i julegave.