Category Archives: Virkelighed

wpid-wp-1453926540724.jpg

Vores nye hus

I sidste uge fik vi nøglerne til vores nye hus.

Hey!!! Det er sgu helt vildt. Vores EGET hus. Ok, bankens, men det er os, der skal bo i det. Jeg har ellers holdt på, at vi ikke var dem, der gad at bruge weekenderne på at rense tagrender, og derfor ikke rigtig syntes, at et hus var noget for os. Men lige om lidt rykker vi ud af vores lejede rækkehus og ind i vores eget hus.
Og jeg kan slet ikke vente til vi er færdige med at male og kan begynde at flytte vores ting ind og falde på plads. Huset er som vi gerne vil have det – der er ingen vægge, der skal væltes eller andet. Vi skal have det hele malet, det har vores forældre lovet at hjælpe med, og ellers skal vi bare flytte ind. Vi skal dog have nogle skabe i soveværelse og på badeværelserne, for vi har simpelthen så mange ting… men det er jo noget af det sjove at shoppe.
Continue reading

wpid-wp-1446203555860.jpg

Oktober 2015

Oktober 2015 har været en af de vildeste måneder i mit liv – nok kun overgået af de to måneder, hvor jeg blev mor til min datter i 2010 og 2 år senere til min søn.
I denne oktober måned er der sket så mange ting i mit liv, at det er utroligt, at det hele er sket i den samme måned.

image
Continue reading

wpid-20150613_093946.jpg

Når min far kommer hjem, er min mor lige gået

Selvom jeg pt er “mellem jobs”, så hersker der stadig tit når-min-far-kommer-hjem-er-min-mor-lige-gået-tilstande hos os. Så vi trænger i den grad alle til at holde ferie og have flere uger sammen alle 4!

En eftermiddag efter afleveringen af phd’en, hvor jeg var en del af familielivet igen, var jeg hjemme med begge børn, og glædede mig til vi alle var samlet, sagde jeg: Så, nu kommer far snart hjem.
Hertil svarede Prutfisen: Og hvor skal du så hen?

Continue reading

20150504_172032-1

På den anden side af skrivningen!

Nå, men jeg skylder jer vist en opdatering på den der PhD ;o) – eftersom jeg brokkede mig temmelig meget over den allerede inden jeg gik i gang med den ret så intensive skriveprocess (her) og kommet med et par små skrive-relaterede indlæg undervejs (her og her). Altså, jeg har godt nok også “pjækket” lidt, bl.a. da vi var på skiferie i Harzen (her) og var på dino-udstilling (her).

Men nu er den altså afleveret!!! Alle papirer og alt andet bureaukrati er (vist) også i orden. Og det er simpelthen SÅ dejligt ;oD

20150504_172032-1

20150430_104416-1(1)

20150503_153942-1
Fra at have brugt 99% af sin vågne tid på at stå foran en computer og sammenfatte 3 års arbejde – og prøve at holde styr på det hele (og jeg håber då meget, at det lykkedes hele vejen til mål) – til pludselig at være hjemme var faktisk overraskende let. det var så skønt at komme hjem til verdens dejligste familie – som heldigvis stadig var der, og slet ikke havde glemt hvordan jeg så ud!

– man slipper dog ikke lige sådan en PhD så let, for så var der alle de bureaukratiske sager, der skulle overstås, så havde jeg meldt mig til en konference i San Francisco, som jeg skulle afsted til 6 dage efter afleveringen i hele 6 dage. Lige inden turen havde jeg godt nok fortrudt temmelig meget, men da jeg først var af sted, var det faktisk ok med noget mig-tid. Og selvom det er det længste jeg nogensinde har været væk fra ungerne (hvis man ser bort fra den intense skriveperiode med meget begrenset familietid) så nød jeg turen meget – indtil sidste dag, hvor jeg bare meget gerne ville hjem!! Og takket værre Skype, så føltes Danmark faktisk ikke så langt væk, som det var.

I får lige et par enkelte snapshots fra San Francisco her til slut – og så lover jeg, at der kommer et mere spændende indlæg på bloggen meget snart ;o)

collage_20150505205633075 collage_20150509105537926

SONY DSC

Av mit hjerte, børnehavesmerte – igen!!!

Det føles som meget, meget længe siden jeg skrev dette om Sveskes overgang fra vuggestue til børnehave. Og nu står vi midt i det igen, ikke engang to år efter. Og jeg er heller ikke vild med det denne gang. Slet ikke!! Jeg kan næsten ikke bære, at vores søn skal kastes ud i det store, sorte hul, der hedder børnehave.

SONY DSCDet er en stor, stor verden derude

Institutionen er et integreret børnehus, og han rykker derfor op på børnehavestuen, hvor hans søster også går. Egentlig skulle han være startet 1/3, men det blev udskudt næsten 2 uger pga. skiferie og en efterfølgende omgang sygdom til hele familien. Der har derfor været en del fridage midt i skiftet. Det har ikke været optimalt, og det har slet ikke været så “let”, som vi havde troet det ville blive, når skiftet foregik i samme hus.

Continue reading

2015-01-25_22.15.50

Alene-mor for en uge

Jeg forsøger at begrave mig i arbejde, så derfor har jeg været af sted i dag. Det er både fint og rart at sidde på kontoret om søndagen, hvor der er en helt speciel ro. Men det var også op ad bakke i dag. Jeg synes ikke rigtigt at ordene flød, og jeg skulle tænke over hvert eneste ord jeg skulle skrive. Og så bliver det altså et meget, meget langt forår (når vinteren lige er slut først…)

Sidste uge var min mand på arbejde – på skitur med arbejdet, og jeg var derfor alene med begge børn. Jeg havde allieret mig med bedsteforældre en dag, så de kunne hente, hygge, og derefter aflevere to mætte, sengeklare børn til mig. Ellers tog jeg tidligt fri alle andre dage. Det var desværre en blanding af dårlig samvittighed over ikke at arbejde mere og trætte børn – og mor. Men vi hyggede os, vi blev lidt uenige, og savnede alle faren. Det var faktisk lidt sjovt at observere hvor meget mere de forstod, at deres far var på arbejde, end de havde gjort sidste år (her og her). Også dengang syntes jeg, at det var hårdt at være alene-forælder.

Nå, men selvom jeg burde side foran min skærm og analysere data og skrive en masse, masse, så bliver det indimellem også til lidt sofatid. Tid til lidt strik.

Jeg har lavet lidt til min venindes kommende søn og lidt til min kommende niece. Jeg viser det frem når jeg får taget nogle fine billeder. Indtil da er her et lille sneak-peak

IMG_20150124_232057

DSC_2361

Og så får I desuden lidt snap-shots fra ugen der gik.

2015-01-25_22.15.50

Jeg vil smutte i seng og håbe på, at ordene flyder meget bedre i morgen. Manden ser x-games, og begge børn sover stadig i deres egne senge.

Godnat til jer!

IMG_20141231_165714

2015 i sigte

Jeg hopper i aften ind i 2015 med hjertet fyldt af dejlige oplevelser fra 2014. Vi har lige haft en dejlig, dejlig juleferie, og selvom den har været både lang og skøn, så måtte den godt have været lidt længere.

Jeg hopper nemlig også ind i 2015 med viden om, at jeg får en meget, meget travl start på året. Jeg skal nemlig aflevere min Phd-afhandling i slutningen af april, og det kommer til at tage enormt meget tid og koste endnu mere på familiekontoen. Selvom det er til at se en ende på, ved jeg, at det præcis er tanker om de kommende travle måneder, der har udfordret mit humør i november og december.

Udsigten til lange, lange dage foran computeren – med den evige frygt for, at jeg enten ikke når at få skrevet det hele, noget sammenhængende og for om jeg overhovedet er god nok til det her – og meget lidt tid til familien, er bare super deprimerende, synes jeg. Lange dage, hvor jeg først når hjem efter ungerne sover, og hvor der, åh gru, ikke bliver meget til til strik i sofaen.

På den anden side glæder jeg mig til at fordybe mig i den forskning, jeg har lavet siden min barsel med Sveske sluttede.

Og selvom de første måneder er altoverskyggende, glæder jeg mig også til at kunne trække vejret i maj! Til vores allerede bestille sommerferie, til at undersøge jobmulighederne for mig på Fyn.

IMG_20141231_165714

Glædeligt nytår til jer alle, der følger med jer. Jeg er meget taknemmelig for hvert og en af jer, og for at I tager jer tid til, at kommentere på mine indlæg. Tusinde tak for jer!


 

PS; jeg har selv bagt kransekagen 😀

Farvel barsel, tilbage til virkelighedens grumme virkelighed

I morgen tager vi på weekendtur til Badelandet. Med næsten hele familien, en gren af den i hvert fald. Vi glæder os.
Vi G.L.Æ.D.E.R os!!
Rigtigt meget. Sveske har snakket meget om Badelandet, og jeg håber ikke at hun bliver skuffet over, at det nok mere er en svømmehal end det er et badeland, der minder om det hun kan huske fra vores sommerferie i Italien sidste år.
Vi tager af sted imorgen eftermiddag, så i morgen er det kun faren der lige skal et par timer på arbejde, ellers har vi alle fri.

Det vil sige, jeg har ferie. Min sidste barsels/feriedag i denne omgang. Og det betyder, at Prutfis og jeg havde sidste alene-barsels-hygge-dag i dag.

Jeg kan ikke holde det ud. SLET IKKE.

Jeg har forsøgt at overnyde dagen i fulde drag, og den har været fantastisk skøn. Prutfis er verdens dejligste og gladeste baby, og vi er blevet så gode til at gå her og hygge i nattøj hele formiddagen og grimt gå-ikke-ud-tøj resten af dagen. Vi nyder det begge to. Og nu er det bare allerede slut.

Heldigvis ved han ikke, hvad han har i vente. Han kender ikke den grusomme virkelighed. Heldigt. For det skal han tids nok komme til, når han starter i vuggestuen d. 1/4.

Jeg havde forventet at det ville være lettere med barn nummer to. At skulle tilbage til virkeligheden.  Men nej. Jeg er allerede helt ødelagt over at skulle undvære ham de aller bedste timer af dagen.

Jo, jeg trænger nok til at komme ud og se andet end kasser med Lego og baby rangler, små buttede makrelfingre, tissebleer, mad over hele gulvet, og vasketøjskurve. Jeg trænger. Og jeg ved at det nok skal blive godt nok at starte på arbejde igen. (Please, lad det ikke blive så forfærdeligt som jeg lige nu frygter).

Det bliver godt at høre til et sted igen. Og skønt at snakke med andre voksne igen (gad vide om jeg stadig kan? Jeg ved jo intet om hvordan verden har ændret sig udenfor min boble de sidste 11 måneder. Hvad snakker man om. Og hvad er vigtigere end mængden af lortebleer og soverytmer?? Hvis noget?).

MEN jeg kommer til at savne barslen. StorSAVNE Prutfis. Længes efter friheden og retten til selv at bestemme over vores tid.
Der er så mange bøger jeg ikke nåede at læse, så meget jeg ikke nåede at sy/strikke/hækle. Så mange små buttede babyhænder og babykinder som stadig skal kysses mindst tusinde gange i timen.
Åh, smerte!! Jeg savner allerede!!