Så så man lige mig…

…prøve at finde den rette grimasse til fotografering af min første egostrik!
Det er faktisk ved at være noget tid siden, at jeg blev færdig med min Swallow cardigan. Og det er ikke fordi, den ligger i skammekrogen, at den ikke er kommet på bloggen før. Jeg vil faktisk gerne prale med den, og jeg har også nærmest boet i den, siden det blev koldere i vejret. Bevares, den er ikke perfekt, men jeg er glad for den!
Jeg har strikket den i en tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Blackhill Silk Mohair fra garnudsalg.dk. Den er blevet lækker, blød og let. Og jeg har endda ikke fået den vasket endnu, da jeg lige skal have syet det ene ærme på igen. Det sidder på nu,men jeg er ikke helt tilfreds, med hvordan det sidder. Det puffer ligesom lidt for meget.
Det har været noget af en lang omgang strik, siden jeg i slutningen af maj slog de mange masker op og til jeg i slutningen af august fik strikket de sidste masker. Derefter lå trøjen stille en uges tid inden jeg fik syet den sammen og hæftet de sidste ender.
Selvom jeg strikkede en masse mens Swallow var på pindende, tror jeg også, at grunden til at den var så længe på pindende var, at jeg var lidt nervøs for om jeg overhovedet ville blive glad for den, når den blev færdig. Tænk nu hvis jeg havde investeret tid og penge i en trøje, der bare skulle ligge og være et bevis på, at dét der kunne jeg alligevel ikke finde ud af.
Men sådan endte det heldigvis ikke. Selvom jeg synes, at den er blevet noget bred ved skuldrene (og det ene ærme lige skal fikses) og jeg faktisk kom til at lave en kæmpe fejl, at stikke retriller i stedet for glatstrik (eller vrangstrik om man vil). Måske gør det, at den bliver lidt mere “løs” i det, men jeg synes faktisk det er ok.
Og jeg er stadig helt vild med min første trøje, og jeg tror jeg skal prøve at lave en i grå også – med rigtig vrangstrik. Og så kan det også være, at mønstret (en isager) volder mindre problemer anden gang, den kommer på pindene.

