Category Archives: Sy

wpid-wp-1442526318181.jpg

Raglantrøjer – efterårsgarderobe #1

Nu er det ved for alvor at være slut med korte ærmer og shorts. Faren har kommenteret, at nogle af drengens trøjer er for små…
Så jeg har været i gang med at producere en lille stak nye trøjer. Og det var skønt at sidde ved maskinerne igen. Det går jo lyn-knaldhamrende-hurtigt med den der overlocker. Fik jeg sagt, at jeg er helt vildt glad for den???

image

Continue reading

wpid-collage_20150627094933518.jpg

Endnu en rede – til baby (babynest)

Sidste uge lave jeg endnu en babynest – som den jeg tidligere har syet til min niece (her).

image

Denne var til min nieces kommende kusine, der kommer til verden til juli. Da hendes mor havde set den lilla babynest med elefanterne, ønskede hun sig også en.
Jeg havde desværre ikke nok elefantstof til endnu en babynest, så i stedet fandt jeg noget lagenlærred og noget fint lilla stof i Stof2000.

Heldigvis blev modtageren meget glad for den lille babyrede.

wpid-img_20150524_150204.jpg

Post post-aflevering

Det er nu over en måned siden jeg skrev det sidste af min ph.d. og sendte den i en mail til ph.d.-skolen. Det var en vild følelse, men alligevel også lidt fesen. Alt det arbejde – samlet i en pdf og sendt på en mail. Og så ellers vente flere måneder på respons.

Men det var ikke på nogen måde fesent at få tid sammen med min familie! Jeg havde jo praktisk talt meldt mig helt ud af familien, kom hjem og gik i seng, stod op og spise morgenmad med hele banden og kørte så på arbejde når de tog i børnehave og på arbejde. Og så kom jeg hjem og gik i seng efter en lang dag foran computeren. Og sådan var de sidste par måneder stort set. Og selvom det var (overraskende) fedt at have tid til at skrive, og finde ud af hvad jeg har brugt de tre års arbejde på, så var det også et kæmpe savn. Jeg gik glip af børnenes første gang i Legoland, og jeg så stort set ikke andre mennesker end mine kolleger de uger.

Continue reading

wpid-20150522_215254.jpg

Hooked på syning

I går var jeg til fredagsfix hos Marapytta, som var taget til Odense. Jeg fik (næsten) syet nogle meget, meget fine sager, som jeg viser frem, når de er helt færdige.

Men hvor er det altså bare helt vildt fantastisk, lige at få en masse sy-tid og en masse inspiration. Jeg er stadig helt høj over det!
Og endnu bedre, så gav jeg mig i kast med overlockeren på Kulturmaskinen. Og det var altså point of no return for mig! Jeg et vild med den!! Og endnu vildere med Line (Alle elsker Agnes), der har lånt mig sin overlocker weekenden over. Åh, jeg har fået et nyt behov, som meget snart bliver nødt til at bliver opfyldt. Indtil da fik jeg ryddet ud i sybunken og lavet dette færdigt i går aftes.

image

Continue reading

wpid-wp-1432246500750.jpeg

Jeg rydder op og prøver at få bugt med gamle, ufærdige projekter

Jeg prøver at finde mig selv i dette efter-PhD-skrivning-stress-vakuum.
Jeg synes det er så underligt pludselig ikke rigtigt at høre til nogen steder. Det er også vildt at have tid til min familie, at løbe, at være kreativ. Jeg prøver at nyde det så meget jeg overhovedet kan – og ender nogle gange med at gå rundt om mig selv og stresse over ikke at få det maksimale ud af tid og overskud. Tosset, simpelthen!

Nå, men i morgen skal jeg på Marapytta fredagsfix i Odense, og jeg glæder mig helt vildt!!!
I mandags støvede jeg min symaskine af (eller, jeg fandt den i hvert fald frem), for at få gjort bugt med nogle ufærdige projekter, som har været gemt væk i en skuffe.
Det kom der disse to par bukser til Prutfisen og en trøje til samme dreng ud af.

image

image

Han har kun prøvet trøjen endnu, og den et perfekt til.
Kender I det med at ville over-nyde ting? Jeg satser på at forsøge at gøre det på fredags-fixet i morgen!!! :-)

SONY DSC

Suttesnore

Jeg har virkelig længe gået og taget mig sammen til at lave nogle suttesnore. Efter vanvittig meget FIN og inspirerende inspiration fra Astrid/Rock&Roll Hausfrau og Gitte/Tanker fra Anker, har jeg nu endelig fået taget mig sammen til at lave disse to broderede suttesnore.

SONY DSC
Den øverste er til min venindes lille dreng på ca. 7 uger, som hun endelig har fået til at tage sutten. Den anden er nok til min niece – hvis hun altså overgiver sig til at bruge sut. Ellers må den blive til en anden lille pige engang.
Mønstret til “Laurits”-snoren har jeg selv lavet, æblerne er FruWellings, og kan findes i konkurrencen her, hvor der masser inspiration at hente. Jeg har blot vendt æblerne og stilkene til forskellige sider, så der kom lidt dynamik i snoren. Continue reading