Category Archives: Sveske

IMG_20150609_213839

Endnu en stribegang

Da jeg afleverede min Ph.d.-afhandling i slutningen af april blev jeg med et arbejdsløs. Jeg havde set frem til familietid og ikke mindst til endeløse dage med strik, hækling og syning i lange baner.

Virkeligheden er en lidt anden. Jeg har stadig travlt. Ok, jeg arbejder ikke længere fra 8.30 til 22, og jeg ser helt klart mere til min familie nu, end jeg gjorde i marts og april. Men oceaner af tid har jeg altså ikke. På en måde kommer det temmelig meget bag på mig. På den anden side, så ved jeg også, at jeg har så mange ting jeg gerne vil, så mange ting jeg blot fylder mine dage med, at jeg ikke når til den der følelse af at have uendeligt meget tid. Jeg ved desuden også godt, at tiden er knap, og jeg håber jo snart at finde noget arbejde at lave. Så indimellem går jeg lidt rundt om mig selv og prøver at nyde det 500%.

Men ret skal være ret, jeg har meget mere tid til kreative herligheder nu, og der er da også kommet et par sager af pindene. Blandt andet denne stribede cardigan til Sveske

20150610_064803-1

Continue reading

wpid-img_20150524_150204.jpg

Post post-aflevering

Det er nu over en måned siden jeg skrev det sidste af min ph.d. og sendte den i en mail til ph.d.-skolen. Det var en vild følelse, men alligevel også lidt fesen. Alt det arbejde – samlet i en pdf og sendt på en mail. Og så ellers vente flere måneder på respons.

Men det var ikke på nogen måde fesent at få tid sammen med min familie! Jeg havde jo praktisk talt meldt mig helt ud af familien, kom hjem og gik i seng, stod op og spise morgenmad med hele banden og kørte så på arbejde når de tog i børnehave og på arbejde. Og så kom jeg hjem og gik i seng efter en lang dag foran computeren. Og sådan var de sidste par måneder stort set. Og selvom det var (overraskende) fedt at have tid til at skrive, og finde ud af hvad jeg har brugt de tre års arbejde på, så var det også et kæmpe savn. Jeg gik glip af børnenes første gang i Legoland, og jeg så stort set ikke andre mennesker end mine kolleger de uger.

Continue reading

SONY DSC

Livet i skriveboblen

Det er ikke meget der sker i mit liv pt. Altså, i hvert fald ikke meget, der ikke kan klares foran computeren, og som for det meste hænger sammen med at skrive en PhD – eller ansøgninger til livet efter afleveringen. For det føles næsten som når man er gravid, og tidsregningen kun går til terminen. Sådan er det med den her PhD. Der er en tid inden afleveringen og en tid efter afleveringen. Og det er altså lige om lidt. Og jeg GLÆDER mig!!! og ærgrer mig!

Jeg glæder mig så meget til at være sammen med de to banditter her

SONY DSC

Det er simpelthen SÅ godt, at de har en far (og bedsteforældre) for tiden!!! Jeg ser dem nemlig stort set kun om morgenen, som heldigvis stadig tillader lidt “tagen-den-med-ro”.

I fredags tog jeg dog hjem og spiste aftensmad med familien og så fredags-flimmer med to trætte børn

SONY DSCSONY DSCNår storesøster får en Elsa-kjole, så er det godt, at det var en to-pack, så der også var en til lillebroren.
OMG, hvor så han dog sød ud (min helt objektiv mening, selvfølgelig ;-)…)

Men på den anden side ærgrer jeg mig også rigtigt meget over, at det er slut med arbejdet her. At jeg på den måde skriver mig selv arbejdsløs, og at der ikke er så mange penge i forskning, at der er job til os alle efter PhD’en.

 

Nå, men det var da også bare lige for at kigge forbi og prale lidt med mine to dejlige unger. Jeg smutter tilbage til skriveriet – men vender snart tilbage med en masse på hjerte. Liiiige om lidt!!!

 

SONY DSC

Av mit hjerte, børnehavesmerte – igen!!!

Det føles som meget, meget længe siden jeg skrev dette om Sveskes overgang fra vuggestue til børnehave. Og nu står vi midt i det igen, ikke engang to år efter. Og jeg er heller ikke vild med det denne gang. Slet ikke!! Jeg kan næsten ikke bære, at vores søn skal kastes ud i det store, sorte hul, der hedder børnehave.

SONY DSCDet er en stor, stor verden derude

Institutionen er et integreret børnehus, og han rykker derfor op på børnehavestuen, hvor hans søster også går. Egentlig skulle han være startet 1/3, men det blev udskudt næsten 2 uger pga. skiferie og en efterfølgende omgang sygdom til hele familien. Der har derfor været en del fridage midt i skiftet. Det har ikke været optimalt, og det har slet ikke været så “let”, som vi havde troet det ville blive, når skiftet foregik i samme hus.

Continue reading

familie

På ski i Tyskland

Den grå cardigan er færdig – jeg mangler lige at hæfte de sidste ender og sy knapper i. Så kommer den for alvor frem i lyset!

I mellemtiden vil jeg lige fortælle om den fantastiske skiferie vi snuppede sidste weekend. Jeg har stadig meget travlt med Phd-skrivningen. Åh, det er temmelig meget op ad bakke (som sådan noget åbenbart skal være), men jeg er endnu optimistisk omkring, at det nok skal ende ud i et produkt (haha, måske…).

Nå, men jeg snuppede et par fridage og pjækkede fra skrivningen. Okay, jeg havde godt nok pakket artikler, computer og ambitioner, but who am I kidding??? Come on, jeg orkede det ikke efter lange dage på ski med en på 2 og en på 4 år. Så jeg prøvede at slappe af med det. Første dag gik det ikke vanvittigt godt, men efter det, så glemte jeg nærmest alt om opgaven (en fantastisk evne jeg åbenbart har).

De sidste par dage har jeg så taget revanche, og arbejdet stort set fra jeg stod op til jeg gik i seng. I går var jeg hjemme med en lille syg dreng og hans storesøster, der har været syg de sidste par dage. Og først på eftermiddagen kom mormor og bliver hele weekenden, og så skal der være tid til at hygge.

Nå, men tilbage til skiferien.

SONY DSCTo små skiere tager en velfortjent godte-pause

Continue reading

mms_20150219_181417

Man skal ALDRIG spøge med sygdom!!!

I går skulle jeg holde oplæg om mit PhD projekt, så jeg sad selvfølgelig det meste af tirsdagen og puslede med det. Og da jeg så skulle hjem og hente børn, sagde jeg noget i stil med; “vi ses i morgen – hvis jeg ingen syge børn har”.

Man skal A.L.D.R.I.G spøge med den slags. Aldrig!!!

Fast forward til tirsdag aften, hvor ungerne er puttet og jeg har lavet sidste slide til fremlæggelsen klar – og mangle blot at se det hele igennem et par gange. MEN så hører jeg Prutfisen, der er ked af det – og så stod den på opkast og vasketøj til kl 02.

Har jeg forbandet mig selv meget langt væk over den kække kommentar til mine kolleger. Hell yes! Og jeg gør det aldrig igen. Nej!

mms_20150219_181417

Nå, men jeg kom meget fint gennem fremlæggelsen – jeg er faktisk efter 3 års arbejde ved at synes, at jeg har fået gjort projektet til mit eget. Og jeg begynder at føle, at jeg nok ved lidt om det her. Og skrækken for at nogen kommer og peger på døren og råber; “hvad laver du dog her??? Du ved jo ikke en skid om det her forskning. Hvad har du dog lavet her i 3 år…? Farvel!” efter mig bliver gradvis mindre og mindre. Faktisk fik jeg endda ros for foredraget.

Og Sveske, hun var glad for at få en fridag onsdag sammen med sin syge lillebror og sin far, for så kunne hun rende rundt i sin Elsa kjole hele dagen. Den kjole, som jeg bestilte til hende på internettet, og som kom få timer EFTER de havde holdt fastelavn i børnehaven. Oh yes!!! Bad timing!!!

IMG_20150219_181403
Jeg har fået lavet en halsedisse til mig selv også. Den er strikket i en tråd tynd uld og en tråd cottonwool (fra garnudsalg). Måske er den ikke super fiks, men jeg synes faktisk den er ret fin under et tørklæde. Og når jeg cykler af sted tidlig morgen eller sen aften i kulden, så er jeg temmelig ligeglad (efterhånden…!!) med om det er super fancy. Den er varm.

DSC_2487
Opskriften er Trines nemme, hurtige og fine halsedisse igen.

 

Nå, men dagens take-home-message er: Du skal aldrig, ALDRIG joke med sygdom. Slet ikke dine børns.

IMG_20150106_120433

Elvira kjolen fra Rasmilla

Efter jeg havde set de fantastiske Elvira kjoler, som Ingrid har strikket til sine to skønne piger, måtte jeg også selv strikke den. Så jeg bestilte nyt Rasmilla luksusvare og fik opskriften med gratis.

Det tog mig (lidt for) længe at komme til sidste maske, men det var fordi jeg havde for mange projekter i gang på samme tid. Så pludselig sad jeg med kjolestykket på både denne og Julia tunikaen. Og det blev bare lidt for meget “lige ud ad landevejen” (og lidt for lidt spændende strik).

IMG_20150106_115439

Men den blev færdig, fik knapper og blev vasket, og så blev den så dejlig, blød og lækker. Og Sveske var også vild med den. Dog ville hun helst have haft knapperne foran, men det går vist bedst med en trøje under.

IMG_20150106_115527

Det bliver ikke sidste gang jeg strikker denne model, men den næste bliver nok i en mindre størrelse. For selvom jeg ikke engang brugte 3 nøgler luksusgarn til denne kjole, så var den lidt langsommelig at strikke. Men jeg er altså bare vild med den!

IMG_20150106_115505

SONY DSC

Julebilleder

Vi var til børnenes farmors fødselsdag i går, og i den forbindelse fik vi lige taget et par billeder af de festklædte julebørn. Min mand stod for fotograferingen, og jeg kæmpede med at få begge børn til at kigge på samme tid.
Jeg har redigeret lidt i de bedste billeder, og praler lige lidt med de lækre børn her. Bær over med mig ;o)
SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Har I også fået taget “bedsteforældrebilleder” – jeg synes det er så skønt med billeder af begge børn. Omend en smule opstillede, synes jeg (helt objektivt, selvfølgelig), at de er blevet skønne.

Jeg går på juleferie nu. Smutter ind i menneskekaoset og flår de sidste gaver til mig, og så smutter jeg hjem og ser Pyfus (Pyrus) med mine unger.

Har julefreden sænket sig hos jer?

SONY DSC

Projekt gå-tidligt-i-seng

Jeg bliver temmelig meget udfordret i mit projekt med at sove mere – og tidligere.

Det er både mig selv, men også ungerne, der giver udfordringer. Og jeg ved faktisk ikke helt, hvem der er værst. Det er måske mig selv… Jeg er (stadig) temmelig dårlig til at få snøvlet mig i seng. Selv de dage, hvor jeg er træt. Det er simpelthen SÅ dumt. Men jeg kan bare så godt li at sidde i sofaen og hygge mig med strikketøj, tv og min mand ved min side.

Dog er jeg blevet opmærksom på, at jeg faktisk følte en smule mere overskud, når jeg faktisk havde sovet mere. Så jeg er opmærksom på det!! Og når vi ikke lige er midt i et afsnit af en serie, så går jeg op og børster tænder kl 22, og prøver at lægge mig til at sove inden 23.

Men, men, men træerne vokser jo heller ikke ind i himmelen her. Så når jeg endelig får taget mig sammen til at gå tidligt i seng, så er der børnene, der vågner og vil putte i vores seng, eller bliver syge og vil sove i vores seng.

Jeg er ikke som sådan imod børn i sengen – de falder begge i søvn i deres egne senge (de fleste nætter uden problemer) – jeg sover bare bedre, når der ikke ligger to børn og mosler, hiver mig i håret og snorker (eller bare trækker vejret tungt) på hver side af mig. Jeg synes det er hyggeligt at sove med børnene – når de blot vil sove – men jeg sover altså bare mindre godt.

Sveske kom ind på sit eget værelse at sove, da hun var ca. 5 måneder, fordi hun vågnede meget, og vi satsede på, at det ville blive bedre på hendes eget værelse. Det blev det dog ikke just, så hun blev ammet meget i søvn, vugget til ro, båret rundt, og puttet MEGET, MEGET nænsomt ned i sin egen seng. Når hun sov HELT, for ellers skreg hun. Og det var selvsagt kun mig, der kunne det. Måske fordi hun blev ammet i søvn… Vi blev tæt knyttet sammen, og jeg kan for det meste trøste hende bare ved at være hendes mor og kramme hende. Men hun lærte først at falde i søvn i sin egen seng da hun var over 2,5 år, og jeg havde fået nok af, at vi var en baby, en pige og to voksne, der var vågne om natten, fordi et af børnene skreg – og vækkede os andre. Pt er hun så træt efter lange dage i børnehaven, at hun falder i søvn få minutter efter hun er puttet. Hver nat vågner hun og kommer trissende ind i vores seng, og da hun har ligget rigtigt meget i smørhullet – og selvfølgelig ikke altid bare gad at sove – så er hun god til bare at putte sig mellem os eller ved siden af mig, og sove videre med det samme. Nogle gange opdager jeg det end ikke.

Men hendes lillebror derimod, han har altid været god til selv at falde i søvn. I sin egen lift og senere seng. Hans forældre kunne nemlig sagtens huske hvordan de kæmpede med storesøsteren. Det betyder blot, at han som ca. 2 årig nogle gange ikke sover så godt om natten (det er en fase, det er en fase, I know…!), og hvis vi ikke orker at rende i pendulfart mellem dobbeltsengen og tremmesengen, så henter vi ham ind i vores seng. Hvor han ikke er ret god til at sove. Så nogle gange ender det med 2-3 timers stille og rolig, halvsovende kamp mod at blive hevet i håret (han elsker det – jeg hader det, men mit hjerte smelter dog, når han efterfølgende siger “fordi gu æ sød”) og at få flået dynen af, fordi han vil have benene ovenover (vi har en dobbeltdyne). Til sidst giver en af forældrene op, og render i pendulfart en halvtimes tid indtil drengen sover (glad og) godt i sin seng.

Nå, men egentlig burde dette indlæg have heddet “Man sover da om natten?”, for den kladde har nemlig længe ligget og ventet halvvejs skrevet i mit hoved.

Men for at komme tilbage til sov-tidligt projektet, så er status, at jeg kæmper en hård kamp for at komme tidligere i seng.

Jeg kæmper videre mod mig selv og mod små-terrorister i min seng.

Og nu vil jeg så smutte i seng. Sov godt derude  – jeg håber I nåede i seng inden 22 i dag ;o)

SONY DSCPå vores efterårsferie sov børnene sammen (vi lå ved siden af på madrasser)

2014-11-08_15.04.51

Rester #3

Helt impulsivt har Sveske og jeg syet to nederdele til hendes Ariel (Barbie) dukke.
2014-11-08_15.04.51
Den oprindelige grønne Ariel nederdel er blevet væk (eller ligger et sted i bunden af en kasse eller skuffe…), og det går jo ikke med bare ben i denne kulde.

Og da jeg så fandt den lille lilla rest med “pallietter”, var Sveske ellevild :-) Jeg synes dog at den blomstrede kjole blev bedre. Den er syet som en slå-om kjole, men med fastsyet elastik i livet, så den bliver holdt sammen og på plads. Den lilla er syet som en tube-kjole, og jeg synes den “puffer” lidt for meget.

Det lille glimmer-stof har jeg tidligere brugt til at sy  superheltet-nederdelen til mig selv. Det blomstrede stof er det jeg købte i Jysk for 25kr for 5 meter… Og jeg har tidligere syet bukser til Sveske af det. Jeg har lige syet et par færdige, som jeg klippede for længe, længe siden, og som derfor er for små. De bliver i stedet en julegave til ungernes kusine.