Category Archives: Stress

DSC09457

Jeg holder fast med neglene

…og prøver at følge med tiden, der ræser af sted fra mig.
Jeg synes godt nok, at der er knald på for tiden. Arbejde, børn, kreative projekter (jeg gerne vil nå) og ikke mindst tid med min mand. Tid, som der desværre er alt for lidt af.
Derfor bliver det simpelthen også bare SÅ godt, når vi tager af sted på skiferie på lørdag! Ih, hvor jeg dog glæder mig til at pakke skitøj og unger ind i bilen, og så ellers køre af sted hele natten.
Det bliver rart med en uge i sne og hygge. Med varm kakao på pisten, små skistøvler på legepladsen midt på bakken, røde næser og kolde kinder. Og en Sveske der skal vise hvad hun kan på ski (mener hun selv). Vi glæder os.
Her kommer lige lidt billeder fra sidste år – der var vi i Geilo.
 Sveske og mig på børnebakken på vej over en vippe.
Sveske og far på tur ned ad pisten med sin far.
Prutfis var jo kun ca. 7 måneder, og var lige begyndt at kravle og stoppet med at blive ammet. Han brugte mest tid indenfor – hvor han kunne bevæge sig rundt uden alt det tøj – eller godt pakket ned i barnevognen. Han lånte storesøsterens gamle flyverfragt, som vi købte, da hun var 7 måneder og skulle med på skiferie.
Åh, nu glæder jeg mig da bare endnu mere!!!
Skal I også på skiferie i år? Selvom man kan være træt af sne i DK, så elsker jeg bare sneen på skiferie!!!
FOT71

Jeg løber

Puha! Så blev det en endelig weekend! Åh mand, det er tiltrængt! Ovenpå en helt vanvittig uge, der har budt på op- og nedture, masser af aftenarbejde til manden, sygdom og stress, flyvende fantastiske bedsteforældre, nydning af nussetid med børnene, tilspidsede situationer med to væltede kopper mælk samtidig med at risengrøden kogte over i mikroovnen, logistik, arbejde, livmoderhalsbetændelse, stress og jag, TRÆNGER vi virkelig til det.

Vi hentede børn sammen i dag, manden og jeg, og var begge hjemme om eftermiddagen, for første gang hele ugen. Overskud! Og selvom ungerne var trætte, var de ikke ukuelige. Det var en perfekt fredag!
Jeg fik løbet en lille tur, og vi fik også siddet i sofaen og snakket (TILTRÆNGT) om hvordan vi bedre kan organisere hverdagen, så den bliver så fantastisk, som den netop skal være – fordi det er den, der er mest af – og om hvordan vi kan undgå at stresse os selv helt derned at ligge, hvorfra der er virkelig langt op igen. Vi fik også lige set et afsnit af Broen II.

Og det løb der, der hjælper. På mit stress. Jeg får det ikke prioriteret, når jeg er meget stresset, og så bliver det en ond cirkel. Stress, mindre løb, mere stress, endnu mindre løb, mere chokolade, endnu mere stress…
Men jeg ved at der hjælper mig! Det hjælper på niveauet af stress, at hoppe i løbeskoene og nyde en lille time uden at nogen anden end mig selv stiller krav. Jeg føler mig privilegeret! Og jeg skal huske det. Specielt når jeg bliver stresset.

Og så fik Sveske da lige verdens bedste gave (af sin mor) – 7 par nye prinsessertrusser – så kårven kan blive fyldt op. Behøver jeg at sige, at hun var helt vildt lykkelig. Mega lykkelig, som den 3 årige nok ville have sagt.

Hverdag – vær nu lidt mere sød ved mig

Selvom jeg faktisk inden ferien, flere gange, “pralede” med hvor god jeg er (var) til at lægge arbejdet inklusiv forventninger, stress og krav fra mig, inden jeg går hjem fra arbejde. Og selvom jeg lige nåede at sige, at jeg meget godt kan li vores hverdag, så passer det vist ikke (helt)!!!

I hvert fald føler jeg mig nu rigtig stresset – på den dårlige måde. Efter kun 2 arbejdsdage!!

Det er det evindelige dilemma om ikke at være god nok mor/kone, fordi jeg arbejder for meget og samtidig heller ikke være god nok arbejdskraft, fordi jeg ikke gider det nok, og fordi jeg hellere vil være sammen med min familie (og i den perfekte verden havde fri både fredag-mandag og onsdag, alle ferier, helligdage osv… Ja, jeg DRØMMER!)

Der er mange tråde på arbejdet, der skal samles op, og mange nye ting jeg skal, som jeg ikke bare kan, og skal grave dybt efter modet til at gå i gang med. Ungerne har heldigvis en del tid med deres far, der har ferie endnu, men jeg savner at være sammen med dem hele tiden. Jeg savner at give dem 10.000 kys og knus hver dag! Og desuden skal vi noget hver dag frem til jul (sådan føles det i hvert fald…).
Åh, det er for meget!!

Nå, men ovenpå den omgang brok, så vil jeg da lige sige, at jeg stadig er grund-glad, at vi alle har det godt, der nok i grunden ikke er så meget at brokke over, og at jeg fik hjemmelavede pandekager til aftensmad i dag. Både nogle med kylling og salat, og nogle med chokoladesovs. Hvad mere kan man dog forlange?

Puha, vi klarede det

Det der med at pakke i god tid. Det bruger vi ikke her. Så derfor var der også kun lidt panik at spore, da vi et par timer før afgang ikke kunne finde weekendsengen og desuden kom i tanke om at det nok ville være fint at have to højstole med. Men vi har kun én.

Nå, så i stedet for at pakke alle de mange, mange tasker, poser og løse genstande vi havde samlet til turen, så måtte sveske og faren gennem byen efter sengen som vi havde glemt efter nytårsaften, og bagefter forbi faster for at låne hendes højstol.
Nu er vi alle i bilen, tasker og andet er med. Barnevogn, kælk og højstole er bagpå bilen (!).
Vi er af sted. Yay!! Vi glæder os.

God vinterferie!

Julestresset?

Ja, jeg troede ikke det kunne ske mens jeg var på barsel…at jeg blev stresset.
Men det gjorde jeg. Lidt i hvert fald. Begyndende måske.

Vi skal flytte d. 1/1/13. Eller det bliver måske ikke lige den dag. Og så alligevel. Vi er jo alligevel oppe kl 6, det sørger i hvert fald et af børnene for.
Uanset hvas, så bliver det en meget hård dag med to trætte forældre og to friske børn.

Nå, men vi skal jo så have pakket alle, alle, alle vores sager sammen i kasser parat til at flytte.

“Til december går jeg i gang” har jeg hele tiden sagt til mig selv.

Nu har vi d. 15. december og vi har fået pakket 2 og en halv flyttekasse. 2,5!! Ud af i hvert fald ti gange så mange. Og selvom jeg ikke synes vi bare kan pakke hele lejligheden ned når vi har to børn, der gerne skulle trives her indtil vi flytter, så stresser jeg altså lidt over alt det ragelse vi skal have sorteret ud i. Mest mig. Jeg har en milliard flere ting end min mand og en trilliard mere rod. Puha, bare tanken får mig til at miste pusten.
Og det er lige præcis derfor vi ikke er nået længere. Jeg er nærmest gået i baglås og helt i stå hver gang jeg har haft tid til at pakke. Jeg kunne ikke overskue at finde gamle breve, bankudskrifter, garn, tegne-ting, stof, ski-udsyr, tasker, tøj jeg aldrig kommer i igen og køkkenting der ikke har været brugt siden vi flyttede ind her for 4 år siden, og sortere i hvad der skal med videre, og hvad vi har samlet ind og flyttet rundt på alt for mange gange allerede.
Et kæmpe ambitiøst projekt, som jeg håber jeg når inden nytår…

Ja, og oven i det har jeg så ligget syg i går og i dag. Helt syg. I går kunne jeg faktisk ikke stå ud af sengen. I dag har jeg været oppe det meste af dagen, men haft meget ondt i maven.
Og det er altså ikke let at været mælkemaskine, når man hverken har det ret godt eller får ret meget at lave mælken af. Så den lille Prutfis har også været lidt frustreret i dag over manglende mælk.
“vi må da håbe der bliwer bedre i morgen…”  😉