Category Archives: Sove

WP_20150103_21_06_55_Pro

Nyt år – nye senge

Vi nyder weekenden og de fridage den giver, inden hverdagen for alvor begynder på mandag. Ungerne har de sidste par dage sovet til kl. 9, og det har vi jo så selvfølgelig også. Så det er faktisk ved at være lidt svært at falde i søvn om aftenen.

Nå, men det får jo en ende helt af sig selv på mandag, når uret ringer 5.42 eller noget i den stil.

Jeg har før skrevet om at sove sammen med børn (her), og jeg synes stadig det er lige dele hyggeligt og træls. Men da vi kom hjem fra juleferie, og jeg efter én dag i min egen seng havde ondt i ryggen, så mente min mand, at det skulle vi gøre noget ved. Vi har længe gerne ville have ny seng, fordi vi har ligget på to hårde boxmadrasser – uden topmadrasser, fordi vi havde købt en, der var for blød, så vi fik ondt i lænden i stedet for nakken. Ja, så må man jo vælge, og vi smed topmadrassen ud.

I dag tog vi så i IKEA – ligesom alle andre, tænker jeg, for der var prop fyldt. Planen var en ny 140×200 seng til os, som vi ville sætte sammen med den ene af de 90×200 senge vi havde – samt en 140×200 og en 90×200 topmadras.

Vi endte i stedet med at købe denne fine seng til Sveske.

IMG_20150104_001038

IMG_20150104_001056

Som det på en eller anden måde lykkedes os at samle, selvom der rendte to børn rundt og ventede spændt.

IMG_20150104_001126

WP_20150103_17_36_54_Pro

Jeg havde heldigvis et par rester lyserødt stof, det ene med prinsesser på, som hurtigt kunne blive til hyggelige gardiner til den nederste seng. Som er den Sveske gerne vil sove i.

WP_20150103_21_06_55_Pro

Hun fik således den ene 90×200 boxmadras ind i bunden af den nye seng.

Vi fik derimod hendes gamle 140×200 boxmadras OG to nye topmadrasser, så vi nu har 2,5 meter seng, som forhåbentlig er bedre for vores rygge, og samtidig kan huse alle 4, når det kræves.

DSC_2194
Hvordan løser I udfordringerne med børne- og voksensenge?

SONY DSC

Projekt gå-tidligt-i-seng

Jeg bliver temmelig meget udfordret i mit projekt med at sove mere – og tidligere.

Det er både mig selv, men også ungerne, der giver udfordringer. Og jeg ved faktisk ikke helt, hvem der er værst. Det er måske mig selv… Jeg er (stadig) temmelig dårlig til at få snøvlet mig i seng. Selv de dage, hvor jeg er træt. Det er simpelthen SÅ dumt. Men jeg kan bare så godt li at sidde i sofaen og hygge mig med strikketøj, tv og min mand ved min side.

Dog er jeg blevet opmærksom på, at jeg faktisk følte en smule mere overskud, når jeg faktisk havde sovet mere. Så jeg er opmærksom på det!! Og når vi ikke lige er midt i et afsnit af en serie, så går jeg op og børster tænder kl 22, og prøver at lægge mig til at sove inden 23.

Men, men, men træerne vokser jo heller ikke ind i himmelen her. Så når jeg endelig får taget mig sammen til at gå tidligt i seng, så er der børnene, der vågner og vil putte i vores seng, eller bliver syge og vil sove i vores seng.

Jeg er ikke som sådan imod børn i sengen – de falder begge i søvn i deres egne senge (de fleste nætter uden problemer) – jeg sover bare bedre, når der ikke ligger to børn og mosler, hiver mig i håret og snorker (eller bare trækker vejret tungt) på hver side af mig. Jeg synes det er hyggeligt at sove med børnene – når de blot vil sove – men jeg sover altså bare mindre godt.

Sveske kom ind på sit eget værelse at sove, da hun var ca. 5 måneder, fordi hun vågnede meget, og vi satsede på, at det ville blive bedre på hendes eget værelse. Det blev det dog ikke just, så hun blev ammet meget i søvn, vugget til ro, båret rundt, og puttet MEGET, MEGET nænsomt ned i sin egen seng. Når hun sov HELT, for ellers skreg hun. Og det var selvsagt kun mig, der kunne det. Måske fordi hun blev ammet i søvn… Vi blev tæt knyttet sammen, og jeg kan for det meste trøste hende bare ved at være hendes mor og kramme hende. Men hun lærte først at falde i søvn i sin egen seng da hun var over 2,5 år, og jeg havde fået nok af, at vi var en baby, en pige og to voksne, der var vågne om natten, fordi et af børnene skreg – og vækkede os andre. Pt er hun så træt efter lange dage i børnehaven, at hun falder i søvn få minutter efter hun er puttet. Hver nat vågner hun og kommer trissende ind i vores seng, og da hun har ligget rigtigt meget i smørhullet – og selvfølgelig ikke altid bare gad at sove – så er hun god til bare at putte sig mellem os eller ved siden af mig, og sove videre med det samme. Nogle gange opdager jeg det end ikke.

Men hendes lillebror derimod, han har altid været god til selv at falde i søvn. I sin egen lift og senere seng. Hans forældre kunne nemlig sagtens huske hvordan de kæmpede med storesøsteren. Det betyder blot, at han som ca. 2 årig nogle gange ikke sover så godt om natten (det er en fase, det er en fase, I know…!), og hvis vi ikke orker at rende i pendulfart mellem dobbeltsengen og tremmesengen, så henter vi ham ind i vores seng. Hvor han ikke er ret god til at sove. Så nogle gange ender det med 2-3 timers stille og rolig, halvsovende kamp mod at blive hevet i håret (han elsker det – jeg hader det, men mit hjerte smelter dog, når han efterfølgende siger “fordi gu æ sød”) og at få flået dynen af, fordi han vil have benene ovenover (vi har en dobbeltdyne). Til sidst giver en af forældrene op, og render i pendulfart en halvtimes tid indtil drengen sover (glad og) godt i sin seng.

Nå, men egentlig burde dette indlæg have heddet “Man sover da om natten?”, for den kladde har nemlig længe ligget og ventet halvvejs skrevet i mit hoved.

Men for at komme tilbage til sov-tidligt projektet, så er status, at jeg kæmper en hård kamp for at komme tidligere i seng.

Jeg kæmper videre mod mig selv og mod små-terrorister i min seng.

Og nu vil jeg så smutte i seng. Sov godt derude  – jeg håber I nåede i seng inden 22 i dag ;o)

SONY DSCPå vores efterårsferie sov børnene sammen (vi lå ved siden af på madrasser)

IMG_20141105_220423

Buksefabrikken #2

Selvfølgelig skal Prutfisen ikke snydes for at få nye bukser, der passer til hans lange ben, så jeg har også været ved at sy til ham.

De har dog ligget temmelig længe, for jeg har ikke rigtig haft sy-lysten. Det hænger sammen med, at jeg købte noget lækkert undertøjsuld, som jeg ville sy leggings af til ungerne. Men det gik galt, da jeg skulle til at sy det sammen. For det magter min symaskine tydeligvis ikke! Man kan åbenbart ikke stille på trykfoden, hvilket resulterer i en temmelig grim kant. Så blev jeg ret så skuffet, og kastede mig i stedet over strikkepindende.

Nu har jeg fået lidt blod på tanden til at sy lidt. Der er mange ting jeg gerne vil lave. Men første hurdle er, at få afsluttet alle de sager, der ligger halve i skufferne.

Jeg har fået syet disse tre par bukser færdige

IMG_20141105_220423

2014-11-05_22.24.19

Det første par er lavet af en af farens gamle, gamle Levis t-shirts, og det synes især faren rigtig godt om. Det er ret hyggeligt, synes jeg, at han bliver glad, når han ser sit gamle tøj i brug af børnene!

De andre to par et lavet af noget stof fra lageret (som stadig er kæmpe, kæmpe).

 


 

Forresten går det næsten helt fint med at komme i seng til tiden. I går var den 23 inden jeg sov, men det var fordi manden ikke var hjemme… I dag var den kun 22.14…Og nu er det så godnat. Sov godt derude!

IMG_20141102_222825

Jeg nåede det næsten!

Klokken er 22:17, og jeg ligger i min seng. Det er faktisk ikke så tit det sker, for jeg er nemlig en klovn til at komme i seng. Og nogle gange er det allerede næste dag inden jeg slukker telefonen og lægger mig til at sove. Til trods for at uret ringer kvart i seks på hverdage. Og det er simpelthen for kort tid at sove!!

Så nu har jeg sat mig selv det mål, at jeg den næste uge vil i seng inden kl 22 (måske plus-minus et par minutter) og lægge mig til at sove halv elleve.

Jeg er spændt på, om jeg kommer til at få mere energi, eller om jeg blot bliver træt af at miste de par timer om aftenen. Det må vi se på på søndag :-)

Nu vil jeg i hvert fald sove. Manden hopper rundt nede i stuen og øver sig i at danse til Dare You, som han skal undervise i i morgen. Det er hyggeligt!

IMG_20141102_222825
 

Jeg vil være lige så god til at sove som de her to 😉 (Billedet er fra efterårsferien i Italien)

2014-05-31_00.07.09

Vi nåede det hele

Vi nyder livet på camping!

Vi sov alle inde i den (lille) campingvogn i nat. Nogle af os skulle ellers have ligget på luftmadrasser i forteltet, men vi vurderede at det var for koldt. I stedet blev begge unger puttet i bedsteforældrenes seng, og kun den lille blev flyttet over i vores ende af vognen.

Og så sov vi ellers til kl 10!

WHAT??? Kl 10, TI?? 

Ja, ti!! Over fem timer senere end morgenen før… Som om det nogen sinde er sket siden vi fik børn… Nej, det er det vist nok ikke.
(Prutfisen havde lige været vågen kl 6.30,og jeg troede ikke han ville falde i søvn igen – og egentlig var jeg også ret glad for at have fået lov til at sove så længe…!)

Vi var glade for alle at være udhvilede, men har også været helt rundforvirret over tiden hele dagen.

Trods den noget sene morgen, nåede vi alligevel det hele i dag.

Jeg har holdt ferie, og har desværre ikke rigtigt taget så mange billeder med telefonen, kun disse få stk;

Jeg håber I nyder feriedagene! Og solen 😉 

20140409_175343

Tanker fra et B-menneske

Jeg er ikke just introvert. Det tror jeg, at de fleste, der kender mig, vil være enige i. Jeg har altid godt kunne li at være sammen med folk – privat, familie, venner, til fest osv.
Jeg er (vist) også en af dem, der tit fylder meget i rummet. På den “gode måde”, har jeg fået af vide. Specielt til en fest.

Jeg har tidligere prøvet, om ikke jeg kunne være “hende den kedelige ovre i hjørnet”. Men DÈT duede jeg altså ikke til. Og det er jo også for kedeligt! 

Men det var egentlig slet ikke der jeg ville hen med dette indlæg…

Jeg er ikke den introverte type. MEN med tiden har jeg nok tilegnet mig nogle lidt introverte træk. Jeg har virkelig brug for at være mig selv. For at have tid til at slappe af, enten sammen med min mand i sofaen når ungerne sover, eller bare helt for mig selv.

Jeg elsker dage, hvor jeg er hjemme selv, og har tid til at sy/strikke/drikke te/løbe/se tv/være mig selv (der er ikke mange af dem!). Jeg elsker at kunne smutte i løbeskoene og gøre noget godt for mig selv og være mig selv. Jeg elsker at have ro til at slappe af, at kede mig, at tømme hjernen og kun gøre det jeg vil.

Siden mandag har jeg været på kursus – med overnatning. Altså, væk fra min familie. Det er et intenst kursus med fuldt program fra 8.45-21 (med en enkelt pause kl 18-19). Det er hårdt. Og der er meget at fylde på hovedet. Men det er også VILDT spændende, og jeg har hygget mig. Hygget mig med at møde nye mennesker og lære en masse nye ting og fortælle om det jeg laver.

MEN jeg har haft brug for at sætte mig i sengen med “Monte Carlo elsker USA” på computeren og strikke en time (eller to) om aftenen. Når den lækre tre retters menu var indtaget, og kl havde sneget sig op på 22. Og det er ellers den tid, hvor jeg bare burde sove, for at få al den søvn, jeg ikke ellers får til hverdag. Manglende søvn er åbenbart den pris, jeg har måtte betale for at kunne få lidt mig-tid, inden sovetid.

Så jeg har faktisk i aften-pauserne taget en lille løbetur i disse fantastiske omgivelser:

Og efter aftensmaden har jeg hygget mig med Ret Nem Raglan fra Børnestrik på pinde 3,5-4:

Måske er jeg bare et B-menneske, selvom jeg egentlig aldrig rigtigt, har set mig selv sådan…

Nu er det fjerde aften i træk med projekt sov-selv

Det går faktisk godt. Første aften var jeg meget overrasket over hvor pænt sveske tog det at hun skulle falde i søvn selv.
Anden aften gik det også fint, jeg havde også denne gang forberedt hende, om morgenen, på at hun igen skulle falde i søvn selv. Det gik fint, og hun faldt i søvn med dukken Peter og to yndlingsbøger. Og der var ingen brok eller gråd. Igen var jeg derinde en milliard gange, men hun accepterede, at det var sådan, det nu skulle være.

I går var hun ikke så glad for ny-putte-måde. Hun ville gerne have at jeg skulle ligge hos hende til hun sov, men da jeg ikke gjorde det, og bare blev ved med at rende frem og tilbage mellem hendes værelse og ekstra-værelset, og sige at hun skulle sove, kysse godnat og putte hende under dynen, så sov hun faktisk i løbet af en halv time.

I dag, fjerde dag, da godnat-tiden nærmede sig, ville Sveske gerne lige sikre sig, at jeg “skulle sove hos hende”, men det skulle jeg ikke 😉 og efter hun havde forsøgt at putte sig selv på sækkestolene et par gange, faldt hun hurtigt i søvn.

Jeg tror vi er på rette spor. Jeg tror det! Jeg håber at vi alle kommer til at sove bedre!!

Håbløs godnat-putning, bye bye (håber jeg)

I dag faldt min lille, dejlige (næsten 3 årige) sveske selv i søvn på madrasserne ved siden af sin seng. Jeg tror det kan tælles på 2 hænder hvor mange gange hun selv er faldet i søvn i hele sit korte liv. 4 hænder er i hvert fald helt sikkert i overkanten.

Efterhånden var putningen blevet til en meget laaang seance, der startede med natble, nattøj og tandbørste, og endte med godnathistorie og putten i seng. Dog ofte forstyrret flere gange med “undskyldninger” om at være sulten, ikke gide åbne munden og få børstet tænder, ikke ville puttes af far, ville læse lange og mange bøger, ikke ville ligge i sengen, skulle tisse og være tørstig.

Dog var de fleste dage OK, men nogle dage trak putningen virkelig i langdrag, og efter en kamp for at få ungen i seng, kunne en af os ligge ved siden af hende i over en time indtil hun sov. Og vi selv også var faldet i søvn. Hyggeligt? Måske… Faren syntes de fleste dage at det var hyggeligt. Men min tålmodighed var efterhånden ved at være helt brugt op. Jeg gad ikke kampen.
Jeg gider ikke ligge og forsøge at få barnet til at sove den halve aften, når aftenen er den eneste tid der er til mig-selv-tid og til kæreste-tid. Begge slags er dyrebar tid.
Så jeg besluttede mig for at forsøge at få sveske til at falde i søvn selv. En kamp vi har skubbet foran os (alt for) længe.

Allerede i går fortalte jeg hende, at i dag ville hun blive puttet med en bamse og en bog, og så skulle hun falde i søvn selv. Og i morges snakkede vi om det igen, og selvom hun ikke var vild med idéen, så virkede det alligevel som om den, i hvert fald delvist, blev godkendt.
Så da hun her til aften skulle puttes, blev hun puttet på madrasserne, som vi har haft liggende ved siden af hendes seng de sidste mange måneder. Først lå madrasserne der, for at vi kunne ligge lidt ordentligt, når nu vi alligevel altid skulle ligge der indtil hun var faldet i søvn, senere (den sidste måneds tid) lå de der fordi hun nægtede at sove i sin seng, og faldt relativt hurtigt i søvn på madrasserne.
Her til aften fik hun så bog og bamse og blev puttet under dynen, og jeg sagde at jeg var lige ude på badeværelset for at gøre rent. Og det var jeg også. Og det blev også rent.
Selvfølgelig rendte jeg inde hos hende en milliard gange, og selvfølgelig skulle hun lige op at tisse to gange, og forsøgte sig også med “jeg er sulten”-planen, som dog ikke gik i dag.
Hun var aldrig vildt ked af det, men kaldte nogle gange på “mor” og blev stop så puttet igen.
Og til sidst virkede det som om hun accepterede omstændighederne, og lå og snakkede med sig selv indtil hun faktisk selv faldt i søvn selv.

Det her er en sejr og et skridt på vej i den retning jeg gerne vil. Det er jeg sikker på! På vej mod at kunne putte og sige godnat, og så falder hun selv i søvn.

Jeg er dog bevidst om at træerne ikke vokser ind i himlen, og at meget kan gå skævt de næste mange dage. Men jeg håber. Jeg HÅBER virkelig at vi nu endelig er på vej i den rigtige putte-retning.