Category Archives: Sommer

wpid-wp-1444246249055.jpg

Eventyr i Odense (i august)

I august skrev jeg halvdelen af dette indlæg om H.C. Andersen festivallen i Odense, men af en eller anden grund kom det aldrig længere end til kladde-mappen. Måske jeg i min små-deprimerede tilstand ovenpå at skulle genaflevere phd’en ikke kunne overskue det.. Nu har jeg skrevet resten, så nu kommer det på bloggen alligevel.

Jeg advarer lige for en god ordens skyld om at billed-spam kan forekomme… ;o)


I sidste uge – mens vejret stadig var godt, og vi alle troede på sommer helt ind i september – var der H.C. Andersen festival i Odense.

imageEn prinsesse og en soldat (i hjemmesyet udklædning) og deres far til H.C. Andersen festival

Der var mange arrangementer i byen, men jeg havde ikke rigtigt fået sat mig ind i det hele, så vi er sikkert gået glip af en masse spændende.

Continue reading

wpid-20150629_133242-1.jpg

Kanoferie

Igen i år bød første uge af sommerferien på kanotur på Gudenåen. For tre år siden var Sveske og hendes far med i kanoen den sidste dag (her). De to sidste år har de været med på hele turen fra mandag til fredag. Sidste år var vi endda alle 4 med den sidste dag. Det har jeg skrevet lidt om her.

image

image
Continue reading

wpid-20150621_161240-1.jpg

Landkrabber og strandløver i Nordjylland

I weekenden var vi til fest hos min lillebror, hans kone og min dejlige, lille niece. Det var simpelthen så hyggeligt, og meget af min familie var samlet – mine forældre er skilt, men kan sagtens mødes til sådanne festlige lejligheder, og det er herligt at se, hvor meget mine børn nyder alle bedsteforældrene.

Søndag var vi en tur ved stranden med børnenes mormor og bedstefar, og vejret viste sig for en gangs skyld fra sin bedste side. Og jeg var temmelig træt af, at jeg havde taget lange, sorte cowboybukser på. Vi fik dog dyppet tæerne – og specielt Sveske var helt vild med det. Begge børn var udstyret med et fiskenet og en krabbe-stang, og Sveske kunne have tusset rundt og fanget krabber og snegle endnu, hvis hun havde fået lov til at bestemme selv. Hendes lillebror derimod, han er helt anderledes.

imageHele banden kiggede på den lille, bitte fladfisk vi havde fanget. Mormor kom op på ryggen, da hun stadig havde sko på.

Continue reading

mms_20140731_143543

Tilbage på arbejde

Min mand og børn holder stadig ferie. Jeg startede på arbejde i mandags efter næsten 3 ugers helt fantastisk dejlig ferie.

Det er fint at være tilbage. Og sæt med rolige morgener, hvor jeg står først op, og kun måske får selskab af Prutfisen og faren, og ellers kan nyde te og morgenmad i ro.

Men, de andre 3 går altså stadig hjemme og nyder sommeren og hinanden. Og så får jeg sms’er med billeder som disse

Og så er det altså faktisk lidt hårdt at være den eneste, der er på arbejde…

20130716_113934

Vi er ret gode til det her ferie

Vi er i sommerhus med venner. 8 voksne og efterhånden 6 unger.

– ungerne sover længe!! Rigtig længe! Den lille til 7 og den store nogle dage helt til 9. Jeg har ikke selv sovet så meget, siden før vi fik børn. (At de så kommer lidt sent i seng, og næsten ikke var til at putte de første par nætter, er en helt anden historie!)

– der er overskud hos både børn og voksne, og nu når sommerhusferien slutter i morgen, så kunne vi faktisk godt bruge et par dage mere her i det gode selskab!

– ungerne (fra 10 måneder til 3 år) har hygget sig gevaldigt meget. De har svømmet i badebassin, hoppet på trampolin, pakket sig ind i klistermærker, spist is, hoppet lidt mere, cyklet på løbecykler, læst bøger, spillet på tablet, hørt efter, hørt overhovedet ikke efter, hygget!

– der har været tid til alene-tid (til mig) i form af løbeture og solseng-afslapning-i-solen-krimi-læsning. Dét har været værdsat, og har øget overskuddet til at bo tæt i sommerhuset vældig meget (i forhold til sidste år, hvor vi havde en 2 årig, der sov dårligt, og en baby på 2 måneder, der sov fint, men spiste flere gange om natten. Jeg var træt! Det var hårdt for ungerne at være af sted. Overskuddet var lille, og jeg var træt!! Og efter en uge ville vi gerne hjem. Det vil vi ikke i år!)

– jeg øver mig i at være mindre sur og snerpet – at være helt i nuet, og ikke hidse mig på over mandens manglende planlægning og langtidstænkning, og umådelig fantastiske (til tider irriterende) evne til netop at være i nuet. Jeg tror næste uge bliver endnu bedre. Jeg prøver i hvert fald.

5 hurtige

Jeg er træt, derfor bare lige disse 5;

– i dag har jeg pudset vinduer. De trængte meget, for vi har boet her 5 måneder nu, og det er ikke dem alle,der blevet vasket før nu. De blev meget fine.

– vi holdt fødselsdag sidste weekend, og skal igen på lørdag. Vi glæder os, og det er hyggeligt. Men vi glæder os også til at have en weekend, hvor vi ingen planer har. Snart.

– Sveske starter i børnehave på mandag. W.H.A.T??? Hvor blev de sidste 3 år lige af. Det går altså alt, alt for stærkt. Hun er klar, tror jeg.

– vi har købt halvdelen af en ny seng i dag (vi har den anden halve i forvejen). Når den kommer på plads, går vi fra en sengebredde på 2,5 meter til 1,8 meter. Vi satser på at det er mere eller mindre slut med unger i sengen… måske bliver vi klogere – måske fortryder vi… Måske!? Det gør vi nok.

– vi har siddet ude og spist aftensmad i dag. For første gang i år. Det gik fint, og ungerne hyggede sig – uden alt for meget ballade. Hakkebøffer smager bare bedre på grill, og endnu bedre ude på terrassen.