Category Archives: Sofahygge-krea

IMG_20141013_165727

Efterårsstrik til gave

Vi er så heldig at kende mange børn efterhånden, og nogle af dem har fødselsdag næsten samtidig med mig. Det er hyggeligt, synes jeg.

Aller helst ville jeg lave gaver til alle ungerne selv, hvis jeg havde tid til den luksus, og altid troede på, at folk ville blive glade for de hjemmelavede sager (som jeg skrev om her). Det gør de heldigvis for det meste.

Jeg har strikket to varme trøjer til denne Badut, der blev 3 år i går – og som jeg håber er ved at være frisk igen!

IMG_20141013_165727

Den blå er en Rajas raglan, men strikket på tykkere pinde. Den blev lidt lille i ærmerne, og jeg var lidt i tvivl, om den ville passe til Badutten. Jeg strikkede derfor også Morfartrøjen (fra Lene Holme Samsøes Børnestrik på pinde 3,5-4). Den er strikket i lækkert, blødt Drops Cotton Merino, som jeg købte hos Cecilie, da hun holdt garnsalg på sin blog.

IMG_20141013_165756

Det lader til, at trøjerne faldt i god jord, så jeg håber de passer i størrelsen også. Det er jo lidt udfordringen ved at strikke til andre børn end sine egne – som man kan måle undervejs.

IMG_20141013_075606

Weekend ved Æ Vesterhaw!

Vi er kommet hjem fra en hyggelig weekend med svigerfamilien i sommerhus ved Lemvig. Det har været over al forventning hyggeligt. Over al forventning, fordi vi er 5 voksne og 4 børn mellen (1,5 og 4 år), og til tider er der temmelig meget gang i den. Min svigerfamilie består af ene af fantastiske mennesker, som jeg bruger meget tid sammen med og holder af. Men det er til tider også lidt hårdt at blive del af en familien, hvor tingene ofte sker på andres præmisser end mine, og hvor tingene nogle gange endda er planlagt helt uden jeg ved noget om det. Fordi jeg har giftet mig med familiens søn, selvfølgelig. Jeg håber, at jeg husker det i forhold til min svigerinde på min side af familien.

Nå, men det var et sidespor, for det jeg egentlig ville fortælle var, at vi har haft en skøn weekend ved Vesterhavet. I får lige lidt billed-spam. Lyset var simpelthen SÅ smukt fredag aften, helt ude på vestkanten af Danmark.

IMG_20141013_075606

IMG_20141013_075519

IMG_20141013_075629

IMG_20141013_075705

Om lørdagen var der også flot, men noget koldere. Men hvor er det Vesterhav fantastisk. Jeg elsker det vilde og rå derude! Der blev kastet mange sten i vandet, og ungerne nød roen, og kunne få timer til at gå med at lege med sten og fjer på stranden.

IMG_20141013_080605

I weekenden har jeg også slået masker op til denne cardigan fra Hendes Verden. Min farmor har i mange år læst Hendes verden fast hver uge, og jeg har med jævne mellemrum overtaget en stak med inspirerende strikkeopskrifter – som var det jeg hovedsageligt bladrede bladene igennem for at finde. Nogle gange kigger jeg i min samling af løsblade, og finder noget, jeg bare må afprøve. Det skete med denne 50’er inspirerede cardigan. Jeg har slået maskerne op i Blackhill Cottonwoll i farven Skifer, og jeg glæder mig til at se hvordan den bliver til mig.
IMG_20141011_190233


Indlæget er ikke sponsoreret, jeg linker kun for at vise jer, hvad jeg laver og med hvilke materialer. Og for selv at huske det ;o)

IMG_20141007_234717

En yndlingsvest

Selv om jeg synes livet ræser af sted, så det kan være svært at følge med og næsten umuligt at nå at nyde og være til stede, så har jeg faktisk fået strikket lidt også.

Blandt andet denne lille lyserøde vest

IMG_20141007_234717

Som jeg lige skal have pakket ind i morgen, så jeg kan give den til en af mine kollegers datter. Hun bliver nemlig et år i weekenden.

Jeg håber de bliver glade for den.


Fakta;

Opskriften er Susie Haumanns Vest med perlemønster, og denne her er strikket i størrelse 18 mdr, mener jeg.

Den er strikket i Rasmillas yndlingsgarn og de to små glaserede hjerteknapper er købt i Tante Grøn (Odense).

IMG_20140916_141335

12 MOK – en modificeret Bløde Blade tunika

For at det hele her på bloggen ikke skal gå op i hverdag og madpakker, må jeg hellere også vise noget af det jeg for nyligt har strikket. For jeg har faktisk overraskende nok fået lavet et par sager færdige.

Jeg har lavet denne lækre Bløde Blade tunika til Sveske. (Opskriften er fra Lene Holme Samsøes Børnestrik på pinde 3,5-4)

IMG_20140916_141335

Jeg har strikket en størrelse 4 år på pind 3,5 i to tråde Rasmillas yndlingsgarn, og er simpelthen bare SÅ lækker, at jeg overvejer om jeg skulle lave en til mig selv også. Men altså, jeg ved ikke lige om jeg synes at sådan en ærmeløs model dur til en voksen (til mig)…

Men den passer heldigvis perfekt til Sveske, og den bliver fantastisk til de koldere måneder som alternativ til uldundertrøjerne.

Se selv hvor smart hun er (farven var svær at fange på billederne, fordi den er så mørk. Den hedder Blåbær)

IMG_20140916_141555

IMG_20140916_141705

 Jeg var ikke så vild med det glatstrikkede stykke under armene, som opskriften har, så i stedet strikkede jeg retriller hele vejen ned, og for at undgå vrang-pinde, lavede jeg den åben i den ene side og strikkede rundt på rundpind og syede den sammen til slut.

Jeg er SÅ tilfreds med den.

WP_20140911_21_46_04_Pro

SONY DSC

Bølgegang blev til Stribegang – 12 MOK august (forsinket)

Jeg er vild med de fleste opskrifter i Lene Holme Samsøes hæfter Børnestrik på pinge 3,5-4 og Babystrik på pinde 3 (og på pinde 3,5-4). En af de første jeg tænkte, jeg ville strikke var Bølgegang. Men jeg var lidt betænkelig ved at strikke en cardigan med strikkede kanter, da det har voldt mig problemer før. Da jeg så fik styr på det med kanterne, da jeg strikkede den lille Bella cardigan, fik jeg blod på tanden, og kastede mig ud i en Bølgegang til Sveske.

Det gik dog ikke så godt med bølgerne. Jeg kan ikke rigtig lure fidusen bag flot mønsterstrik med flere farver, så bølgerne blev hurtigt til striber i stedet. Det gør ikke noget synes jeg. Den blev fin alligevel.

SONY DSC

Jeg har strikket den på pind 3 i det lækreste CottonWool fra garnudsalg.dk. Trøjen vejer ingenting – kun 124 g med de 8 små knapper. Garnet er LÆKKERT, og jeg er glad for, at jeg købte hele ti nøgler, da det først kom til salg til en rigtig god pris. De har fået nyt lager hjem nu, og prisen er stadig virkelig god – kun 42 kr for 100 g møg-lækkert garn. Jeg tænker, at jeg må strikke noget til mig selv også. (Jeg er ikke sponsoreret, jeg synes bare det er SÅ lækkert, og så endda til en meget god pris).

Trøjen er godkendt af Sveske, omend jeg er lidt ærgerlig over, at den er lige i det mindste – hun kan nok ikke passe den helt til foråret. Så må jeg jo se, om jeg kan tage mig sammen til at lave en mere. Dog synes jeg, at det lange stykke glatstrik i både denne trøje og i den lille Bella cardigan er ret kedeligt at strikke, så jeg har andre sager på pindene inden endnu en cardigan skal strikkes.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Jeg er vild med, at der er så lidt montering på raglan-trøjer. Og denne gang strikkede jeg ærmerne rundt på rundpind, så jeg undgik vrangpindene, og desuden tog jeg maskerne fra ærmegabet med op, da jeg begyndte på ærmet. Jeg fandt inspirationen hos UniKarina (lige her) – det er simpelthen SMART! Så det eneste der var tilbage efter strikningen var hæftning af ender. Skønt!!!

Sveske har selv valgt knapperne, da vi havde hyggedag. Jeg synes det passer SÅ fint til trøjen.

DSC_0787

Krimi på film

Inden sommerferien blev vi færdige med vores aftenhygge-slappe-af-tv-serie. Vi så aller først Breaking Bad, som vi begge var helt vilde med. Specielt efter vi rigtigt var kommet ind i serien efter ca 2,5 sæson… Derefter så vi Sons of Anarchy. Den var også god, men slutningen var så forfærdelig, at den sad i mig – på den ubehagelige måde – i flere dage efterfølgende. Når manden ikke er hjemme ser jeg Orange is the New Black. Men vi løb ligesom tør for fælles tv-serie. Lidt planlagt, for vi vil også gerne sidde ude og nyde de varme, lyse aftner, når de nu endelig er her.

Efter vi kom hjem fra ferie, og jeg begyndte på arbejdet, har vi set film de sidste 3 aftner. Og selvfølgelig blev der strikket imens.

Vi havde optaget nogle, som vi ellers ikke har haft tid til at se. 3 krimier blev det til. Alle 3 anbefalelsesværdige.

Den som dræber – fortidens skygge
– Filmen i forlængelse af tv-serien, som vi også var vilde med. Dog sad jeg mere med hjertet i halsen da vi så serien.

Headhunterne (efter bogen af Jo Nesbø). Jeg har længe gerne ville læse hans bøger. Det vil jeg stadig gerne. Filmen var god, men måske ødelægger det læseoplevelsen lidt. Det må jeg tage med.

Hypnotisøren (efter bogen af Lars Kedler). Jeg har læst denne bog. For længe siden. Og jeg er ikke så god til at huske alle de forskellige krimier fra hinanden (men jeg hygger mig mens jeg læser). Denne huskede jeg dog, for den var ret uhyggelig. Selv faren synes den var ret så uhyggelig. Jeg kan desværre ikke huske hvor meget den afviger fra bogen.

I aften skal vi have gode venner på besøg, så det bliver det snak i stedet for tv. Herligt.

Og så glæder jeg mig til efterårets tv-serier. Jeg er så vild med søndagsserie konceptet!

Hvad ser I for tiden? Hvis I overhovedet sidder inde her i sommeren…

IMG_20140626_233339

Lille grønne frø

I morgen går manden og det ene barn sommerferie. W.H.A.T? Jeg fatter ikke, at tiden går så hurtigt. Jeg ved godt, at det er en jeg-er-godt-nok-gammel kommentar. Men jeg synes virkelig, at tiden går vanvittigt hurtigt.
Nå, men manden arbejder altså rigtigt meget i denne uge, og jeg har stort set været alene hjemme hver aften.
Jeg forsøger derfor at få gjort nogle krea-projekter færdige i stedet for at starte på nye (selvom det nye garn lokker gevaldigt, må jeg indrømme).

Jeg fik lavet denne frø færdig her til aften.

Det er en gave, og jeg overvejer at hækle et lille hjerte og sy det på også. Jeg tror jeg gør det.

Opskriften er fra Drops, og den er gratis.

IMG_20140613_224019

Hjemme i hyggeligheden af familie og kreativitet

Efter 2 dage på kursus med søde mennesker, lækker mad, hotel-lignende forhold og overvejende spændende oplæg, var det fantastisk at følges med manden med til vuggestuen/børnehaven og hente børnene (der havde været på skovtur, og kom trætte, men glade hjem til institutionen med bus). Små varme, brune og klistrede barnearme om halsen var vidunderligt!!

Og da de trætte børn var vasket og puttet, fik jeg endda tid til at sy lidt.

Jeg fik færdiggjort to projekter, som har ligget i skuffen – den ene længe, den anden i kortere tid.
Endnu en nederdel til Sveske blev færdig. Denne gang helt ensfarvet, for at den kan bruges til det meste af hendes andet tøj. Den er syet op i lagenlærred med ribkant foroven.

Desuden fik jeg også syet denne lille trøje færdig. Jeg mener det er en størrelse 3 måneder. Mønstret er fra minikrea, og jeg klippede den allerede dengang jeg lavede denne trøje til gave.

Denne gang er trøjen også en gave. Vi skal nemlig til barnedåb på søndag, og jeg håber ikke at den lille dreng er blevet for stor til trøjen!

Jeg er ret godt tilfreds med ærmerne og kanten forneden, men jeg synes stadig at den indvendige søm i den amerikanske lukning er blevet grim. Jeg må finde en anden løsning. Måske skal jeg give tvillingenålen endnu en chance…?

Vi er nu startet på VM i fodbold, og selvom jeg ikke er kæmpe fan, så synes jeg det er sådan en hyggelig tid. Fodbold er som skabt til at strikke til! Glad mand, hygge i sofaen og strikketøj!
What’s not to like?

Hvordan fejrer I VM?

IMG_20140531_233647

Indlæg nummer 300 – og en GiveAway

Her til aften (sen aften) landede vi igen i sofaen med hæklegrejer og Sons of Anarchy, efter en dejlig mini-campingferie. Den store faldt i søvn på vej hjem, den lille sov så snart han kom i seng.
De har virkelig nydt at være sammen med bedsteforældrene, og det er simpelthen bare så skønt at iagttage!

Jeg er endnu ikke helt færdig med majs stik til 12MOK (som jeg kan se, at jeg faktisk ikke har vist frem, kun ganske kort her), selvom det allerede er juni i morgen!
I stedet for at strikke, har jeg fået hæklet en lille ting, som jeg snart viser frem!

Der mangler liiige et par cm i længden og så ellers de to ærmer. Jeg tænker, at Sveske nok (forhåbentlig) først kommer til at bruge den til efteråret. Jeg kunne bare ikke stå for garnet, og modellen er skøn at strikke. Jeg har ikke glemt min cardigan!! Og den fortsætter jeg med så snart denne trøje er færdig.

I går kom jeg helt tilfældigt til at se, at jeg med dette indlæg har lavet 300 indlæg på bloggen. Det vil jeg gerne fejre med en lille GiveAway.
Jeg har nemlig fået simpelthen så meget fra blogland af idéer, grin, inspiration, kloge ord der har ramt dybt og faktisk også et par fysiske gevinster.

Min første GiveAway bliver denne Glover hæklenål i størrelse 4,5.

Af uforklarlige årsager, har jeg to i denne størrelse. Hvis du kunne tænke dig denne fine hæklenål, skal du bare skrive en kommentar herunder. Jeg trækker en vinder søndag d. 15. juni.

Hvis du har lyst til at dele, må du gerne bruge det nederste billede. 

DSC06979_2

Strikkede babyveste

Jeg ELSKER at strikke, og jeg elsker at der kan komme noget brugbart ud af min hobby. Jeg elsker produktionen, men især elsker jeg processen. Hvis jeg ikke har et projekt på pindene, kan jeg blive helt rastløs.
Siden jeg opdagede blogland, er det gået op for mig, at det findes flere strikketossede og garnelskende danner end jeg troede. Måske troede jeg bare, at det var mig, det kunne blive afhængig af “bare lige én pind mere” på strikketøjet.
Jeg har nu (ved hjælp fra internettets mange, mange fantastiske muligheder) lært at kækle, og jeg elsker desuden også at sy. (Tid er der bare ikke nok af… det er vi nok mange, der synes.) For tiden bliver det mest til strikke-tid. Jeg synes det er fantastisk, at jeg kan sidde i sofaen ved siden af min mand, i bilen, hos venner/familie, alle steder og lige strikke “endnu en pind”. I 2014 har jeg allerede stikket ret meget, og jeg takker Cecilie/Hvadbiertænker (hende kan jeg ikke rose nok, hun er så dygtig og kreativ) for at have opfundet og startet 12MOK (12 months of knitting). Det er da et helt vildt fantastisk koncept!!!
Jeg har ikke fået vist de små veste frem, som jeg har strikket i år. 
2 af dem er givet til en lille prinsesse på snart et år (som jeg lige har besøgt og hygget med). Det er disse to:

Susie Haumanns Vest med mønster. Jeg har strikket den i det blødeste Drops BabyAlpaca Silk. Den er strikket i str 2 år, men da jeg strikker ret stramt, passer den fint den dejlige, store pige på 11 måneder.
Vesten var allerede færdig i januar, men den er af en eller anden grund ikke kommet på bloggen endnu.

Den anden er denne Lene Holme Samsøe Bella tunika. Jeg har strikket Bella før, og det er heller ikke sidste gang jeg strikker den. (Nyt garn er faktisk allerede indkøbt…)
Garn til denne ferskenfarvede Bella er beskrevet her.

Jeg har ikke fået lov til at vise billedet af prinsessen i tunikaen. Så her får I lige et billede uden hendes ansigt.

 

For to dage siden blev jeg færdig med denne Susie Haumann Vest med perlemønster. Den er strikket i str 6-12 måneder i Drops Baby Merino.

Efter den blev skyllet op, er den blevet rigtig lækker. Jeg er flere gange blevet overrasket over hvor stor forskel det gør, at den færdige trøje bliver skyllet op.

Jeg synes at disse små projekter er helt fantastiske. Alle 3 opskrifter er skønne, og jeg synes også at de færdige veste er blevet rigtig fine. Og så synes jeg at det er så inspirerende at følge med på blogs og IG hos rigtig mange kreative kvinder. Jeg får simpelthen lyst til at strikke hele, hele tiden!!!
Selvom jeg synes jeg følger med mange spændende steder, kender du måske nogle spændende blogs jeg ikke kender? Så må du meget gerne smide et link i kommentarfeltet.

Selvom foråret jo nok er ved at være på vej – for alvor denne gang – så har jeg lige købt garn til to langærmede trøjer. Jeg faldt over garn på tilbud i Tante Grøn i dag. Jeg købte Drops Merino Extra Fine til en Rajas Raglan til min datter. Jeg ved at hun er vild med farverne.

Jeg blev nødt til at gå i gang allerede her til eftermiddag – mens ungerne stenede Jake og ønskeøens pirater. Jeg håber sådan den kommer til at passe hende!!!