Category Archives: Rødvin

IMG_20150103_004508

2015 – start

2015 startede fantastisk, med at vi hoppede fra sofaen (selvfølgelig med penge i hænderne), efterfølgende champagne på gaden i Kolding med udsigt til vanvittig smuk fyrværkeri. Jeg er fan af det hele, og når en hel by skyder fyrværkeri af (kun til ære for mig), så nyder jeg det virkelig!!

Hele aftenen var faktisk en succes. 7 børn og 8 voksne, alle glade, masser af lækker tappas, glade børn, der legede så godt med hinanden. Vores to børn var faktisk glade hele aftenen, lige indtil de skulle sove. Eller, det vil sige, der var de faktisk også glade, og moslede rundt i sengen, og ville slet ikke sove. Men det skulle de, for de vores ene vennepar er vanvittigt gode til at lave quizzer, så vi havde planer for den del af aftenen, der foregik uden børn. Og selvom de fik nattøj på kl. 21, så sov de først kl. 22.50, men til gengæld resten af natten!

IMG_20150103_004508

IMG_20150103_004540

Til gengæld kan jeg (stadig) ikke tåle uendelige mængder rødvin. Og det er simpelthen så ærgerligt, for jeg kan virkelig godt li’ det – når det nu skal være.

Nå, men i hvert fald fortaber resten af aftenen og natten sig i tåger. Udover at jeg selvfølgelig begyndte at snakke politik (kedeligt, I know!!), og med den evige iver forsøgte at overbevise alle om, at de bare endnu ikke har indset, at de selvfølgelig mener det samme som mig 😉

Og derfor startede den første morgen i 2015 ikke helt fantastisk for mig, og da jeg endelig kunne komme på benene, klarede jeg kun lige turen fra Kolding til Odense, inden jeg igen kunne ligge på sofaen.

Jeg lavede intet i går, og da det blev aften, og jeg troede jeg skulle hygge mig med at hæfte ender på egostrikken, magtede jeg kun en tråd, inden jeg måtte lægge mig ned igen, og derefter blot gå i seng.

Heldigvis har jeg været mig selv igen i dag, og vi hyggede hele morgenen, var i zoo, fik vafler til eftermiddag og legede med ungernes fantastiske julegaver (magformers). Vi kæmpede dog også lige med temperamentet på en sur 2 årrig, der hverken ville det ene eller det andet, og en 4 årrig, der plagede om at se Frost (som vi kun har set 6-7 gange denne juleferie).  Men det var perfekt! Og jeg har nydt det, og prøvet ikke at tænke på den kommende travlhed.

IMG_20141013_075606

Weekend ved Æ Vesterhaw!

Vi er kommet hjem fra en hyggelig weekend med svigerfamilien i sommerhus ved Lemvig. Det har været over al forventning hyggeligt. Over al forventning, fordi vi er 5 voksne og 4 børn mellen (1,5 og 4 år), og til tider er der temmelig meget gang i den. Min svigerfamilie består af ene af fantastiske mennesker, som jeg bruger meget tid sammen med og holder af. Men det er til tider også lidt hårdt at blive del af en familien, hvor tingene ofte sker på andres præmisser end mine, og hvor tingene nogle gange endda er planlagt helt uden jeg ved noget om det. Fordi jeg har giftet mig med familiens søn, selvfølgelig. Jeg håber, at jeg husker det i forhold til min svigerinde på min side af familien.

Nå, men det var et sidespor, for det jeg egentlig ville fortælle var, at vi har haft en skøn weekend ved Vesterhavet. I får lige lidt billed-spam. Lyset var simpelthen SÅ smukt fredag aften, helt ude på vestkanten af Danmark.

IMG_20141013_075606

IMG_20141013_075519

IMG_20141013_075629

IMG_20141013_075705

Om lørdagen var der også flot, men noget koldere. Men hvor er det Vesterhav fantastisk. Jeg elsker det vilde og rå derude! Der blev kastet mange sten i vandet, og ungerne nød roen, og kunne få timer til at gå med at lege med sten og fjer på stranden.

IMG_20141013_080605

I weekenden har jeg også slået masker op til denne cardigan fra Hendes Verden. Min farmor har i mange år læst Hendes verden fast hver uge, og jeg har med jævne mellemrum overtaget en stak med inspirerende strikkeopskrifter – som var det jeg hovedsageligt bladrede bladene igennem for at finde. Nogle gange kigger jeg i min samling af løsblade, og finder noget, jeg bare må afprøve. Det skete med denne 50’er inspirerede cardigan. Jeg har slået maskerne op i Blackhill Cottonwoll i farven Skifer, og jeg glæder mig til at se hvordan den bliver til mig.
IMG_20141011_190233


Indlæget er ikke sponsoreret, jeg linker kun for at vise jer, hvad jeg laver og med hvilke materialer. Og for selv at huske det ;o)

20130528_172041-1

Ude i verden

I dag var det mig, der var ude i verden blandt andre mennesker, mens mand pig under hyggede hjemme.
Jeg var til vinsmagning efter arbejde – dæleme det slår hårdt, selv i små slatter. Derefter hyggesnakkede jeg med sød kollega/veninde, inden jeg glad og træt kørte hjem til to sovende børn og en dejlig mand.

Det var helt skønt at få lov til at være den, der er ude af huset. Det er nu skønt med lidt andre input indimellem.

Lørdagstid

Sveske kom hjem med det fineste fastelavnssis fra vuggestuen i dag. Og hun kunne hele sangen, den lidt alternative dog: “op og ned, op og ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, laver jeg ballade”. Nu står riset og pynter fint til fastelavn

I dag har vi nydt at holde fri alle 4. Dog skulle vi lige en tur i byggemarked efter kroge til tørresnor. Det er ikke mit bedste sted. Ikke med børn i hvert fald. Sveske snakker som et vandfald, og det var da helt vildt her til formiddag. Det var umuligt at snakke om det vi ville eventuelt skulle købe – skab, kroge, opbevarings-ting-til-ungernes-legetøj-der-fylder-hele-stuen – for hun snakkede uafbrudt i én køre og hun fór rundt i hele butikken. Men hun var virkelig glad og dejlig!!! Og det var fantastisk at se hende hygge i “vandhane-afdelingen” med at dreje alle vandhanerne til samme side. Så jeg tog det store overskud på, og vi hyggede os. Vel hjemme igen blev begge unger puttet og manden tog i byen

Det gav mig lige 20 minutter på sofaen med en kop te og en bog. Eller. Jeg kom ikke i gang med bogen, endte med at kigge på nettet i stedet. Jeg havde ellers glædet mig til at sidde og fordybe mig i en rigtig bog. Det kan være jeg bare skal vente til ungerne flytter hjemmefra… Siden Prutfis blev født har jeg stort set kun læst bøger fra Ereolen på min mobil. Men de har levet nye aftaler med forlagene, og der er ikke længere rigtig nogle bøger jeg gider at læse. Så jeg savner faktisk bøgernes fortryllende verden. Krimierne specielt. Nå, men det må blive en anden dag (eller når Prutfis flytter på eget værelse, så der kan komme lys over sengen når jeg går i seng). Og teen blev også kold, da ungerne vågnede midt i det hele. Men de 20 minutter var skønne!!! Bagefter blev der hygget, hoppet og danset for at få lillebror til at grine. Jeg elsker hans umiddelbare, fantastisk glade latter, der kommer så spontant lige så snart Sveske gør noget spændende. Han elsker at se hende løbe og råbe. Hans latter kommer helt nede fra maven, og han ligner en flækket træsko. Det bliver vildt når der er to unger der render råbende rundt. Men hva, så længe de griner, så er jeg bare helt solgt

Efter putningen hyggede jeg med rødvin, opvask, radio og dans i køkkenet