Category Archives: Putning

SONY DSC

Projekt gå-tidligt-i-seng

Jeg bliver temmelig meget udfordret i mit projekt med at sove mere – og tidligere.

Det er både mig selv, men også ungerne, der giver udfordringer. Og jeg ved faktisk ikke helt, hvem der er værst. Det er måske mig selv… Jeg er (stadig) temmelig dårlig til at få snøvlet mig i seng. Selv de dage, hvor jeg er træt. Det er simpelthen SÅ dumt. Men jeg kan bare så godt li at sidde i sofaen og hygge mig med strikketøj, tv og min mand ved min side.

Dog er jeg blevet opmærksom på, at jeg faktisk følte en smule mere overskud, når jeg faktisk havde sovet mere. Så jeg er opmærksom på det!! Og når vi ikke lige er midt i et afsnit af en serie, så går jeg op og børster tænder kl 22, og prøver at lægge mig til at sove inden 23.

Men, men, men træerne vokser jo heller ikke ind i himmelen her. Så når jeg endelig får taget mig sammen til at gå tidligt i seng, så er der børnene, der vågner og vil putte i vores seng, eller bliver syge og vil sove i vores seng.

Jeg er ikke som sådan imod børn i sengen – de falder begge i søvn i deres egne senge (de fleste nætter uden problemer) – jeg sover bare bedre, når der ikke ligger to børn og mosler, hiver mig i håret og snorker (eller bare trækker vejret tungt) på hver side af mig. Jeg synes det er hyggeligt at sove med børnene – når de blot vil sove – men jeg sover altså bare mindre godt.

Sveske kom ind på sit eget værelse at sove, da hun var ca. 5 måneder, fordi hun vågnede meget, og vi satsede på, at det ville blive bedre på hendes eget værelse. Det blev det dog ikke just, så hun blev ammet meget i søvn, vugget til ro, båret rundt, og puttet MEGET, MEGET nænsomt ned i sin egen seng. Når hun sov HELT, for ellers skreg hun. Og det var selvsagt kun mig, der kunne det. Måske fordi hun blev ammet i søvn… Vi blev tæt knyttet sammen, og jeg kan for det meste trøste hende bare ved at være hendes mor og kramme hende. Men hun lærte først at falde i søvn i sin egen seng da hun var over 2,5 år, og jeg havde fået nok af, at vi var en baby, en pige og to voksne, der var vågne om natten, fordi et af børnene skreg – og vækkede os andre. Pt er hun så træt efter lange dage i børnehaven, at hun falder i søvn få minutter efter hun er puttet. Hver nat vågner hun og kommer trissende ind i vores seng, og da hun har ligget rigtigt meget i smørhullet – og selvfølgelig ikke altid bare gad at sove – så er hun god til bare at putte sig mellem os eller ved siden af mig, og sove videre med det samme. Nogle gange opdager jeg det end ikke.

Men hendes lillebror derimod, han har altid været god til selv at falde i søvn. I sin egen lift og senere seng. Hans forældre kunne nemlig sagtens huske hvordan de kæmpede med storesøsteren. Det betyder blot, at han som ca. 2 årig nogle gange ikke sover så godt om natten (det er en fase, det er en fase, I know…!), og hvis vi ikke orker at rende i pendulfart mellem dobbeltsengen og tremmesengen, så henter vi ham ind i vores seng. Hvor han ikke er ret god til at sove. Så nogle gange ender det med 2-3 timers stille og rolig, halvsovende kamp mod at blive hevet i håret (han elsker det – jeg hader det, men mit hjerte smelter dog, når han efterfølgende siger “fordi gu æ sød”) og at få flået dynen af, fordi han vil have benene ovenover (vi har en dobbeltdyne). Til sidst giver en af forældrene op, og render i pendulfart en halvtimes tid indtil drengen sover (glad og) godt i sin seng.

Nå, men egentlig burde dette indlæg have heddet “Man sover da om natten?”, for den kladde har nemlig længe ligget og ventet halvvejs skrevet i mit hoved.

Men for at komme tilbage til sov-tidligt projektet, så er status, at jeg kæmper en hård kamp for at komme tidligere i seng.

Jeg kæmper videre mod mig selv og mod små-terrorister i min seng.

Og nu vil jeg så smutte i seng. Sov godt derude  – jeg håber I nåede i seng inden 22 i dag ;o)

SONY DSCPå vores efterårsferie sov børnene sammen (vi lå ved siden af på madrasser)

Ungerne sover. Tjek!!

Nu skal man selvfølgelig passe på hvad man siger…men begge vores unger har faktisk sovet godt på det sidste.
Sveske er så god til at ligge og falde i søvn selv. Hun har ca 50 bøger med i seng, og så sidder hun og læser dem alle (de fleste) inden hun lægger sig ned og sover. Og over halvdelen af nætterne sover hun til vi vækker hende, eller i hvert fald tidlig morgen.
Prutfis er let at putte. Til gengæld vågner han gerne et par gange hver nat og siger verdens mest irriterende brokke-aaahhhhhaahhh-lyd. Men han sover fint indtil halv seks-seks næste morgen.

Nå, ja så er næste projekt bare at vi selv kommer i seng i ordentlig tid. Det er vi altså rigtig dårlige til. Aftenerne er rare og rolige, dem nyder vi.

Hun kan godt selv sove!

Projekt sov-selv går faktisk ret fint. Den lille sveske er selv faldet i søvn 8 dage. I træk!! De første par dage ville begejstringen ingen ende tage, og faren og jeg highfivede hinanden gentagne gange. HVER aften.
Vi er stadig begejstrede og stolte. Over os selv (flot! at vi endelig har lært barnet det, nu hvor hun næsten er 3 år…) og stolte over hende – at hun nu selv falder i søvn. Det er meget store sager.

Men vi er også imponerede over hendes evne til at finde på undskyldninger for ikke at skulle sove. Hun roder rundt længe, meget længe, inden hun overgiver sig og endelig sover. Nu er hun også begyndt at skulle tisse efter hun er blevet puttet. Ikke bare én gang. Mange gange. Og der kommer indtil flere dråber ud hver gang…(!!?) Jeg håber det går over. Snart. Og jeg håber at hun ikke får samme dårlige vane (last, kan man næsten kalde det) som sin mor, der lige skal tisse en halv milliard gange ingen hun kan sove.

Nu er det fjerde aften i træk med projekt sov-selv

Det går faktisk godt. Første aften var jeg meget overrasket over hvor pænt sveske tog det at hun skulle falde i søvn selv.
Anden aften gik det også fint, jeg havde også denne gang forberedt hende, om morgenen, på at hun igen skulle falde i søvn selv. Det gik fint, og hun faldt i søvn med dukken Peter og to yndlingsbøger. Og der var ingen brok eller gråd. Igen var jeg derinde en milliard gange, men hun accepterede, at det var sådan, det nu skulle være.

I går var hun ikke så glad for ny-putte-måde. Hun ville gerne have at jeg skulle ligge hos hende til hun sov, men da jeg ikke gjorde det, og bare blev ved med at rende frem og tilbage mellem hendes værelse og ekstra-værelset, og sige at hun skulle sove, kysse godnat og putte hende under dynen, så sov hun faktisk i løbet af en halv time.

I dag, fjerde dag, da godnat-tiden nærmede sig, ville Sveske gerne lige sikre sig, at jeg “skulle sove hos hende”, men det skulle jeg ikke 😉 og efter hun havde forsøgt at putte sig selv på sækkestolene et par gange, faldt hun hurtigt i søvn.

Jeg tror vi er på rette spor. Jeg tror det! Jeg håber at vi alle kommer til at sove bedre!!

Håbløs godnat-putning, bye bye (håber jeg)

I dag faldt min lille, dejlige (næsten 3 årige) sveske selv i søvn på madrasserne ved siden af sin seng. Jeg tror det kan tælles på 2 hænder hvor mange gange hun selv er faldet i søvn i hele sit korte liv. 4 hænder er i hvert fald helt sikkert i overkanten.

Efterhånden var putningen blevet til en meget laaang seance, der startede med natble, nattøj og tandbørste, og endte med godnathistorie og putten i seng. Dog ofte forstyrret flere gange med “undskyldninger” om at være sulten, ikke gide åbne munden og få børstet tænder, ikke ville puttes af far, ville læse lange og mange bøger, ikke ville ligge i sengen, skulle tisse og være tørstig.

Dog var de fleste dage OK, men nogle dage trak putningen virkelig i langdrag, og efter en kamp for at få ungen i seng, kunne en af os ligge ved siden af hende i over en time indtil hun sov. Og vi selv også var faldet i søvn. Hyggeligt? Måske… Faren syntes de fleste dage at det var hyggeligt. Men min tålmodighed var efterhånden ved at være helt brugt op. Jeg gad ikke kampen.
Jeg gider ikke ligge og forsøge at få barnet til at sove den halve aften, når aftenen er den eneste tid der er til mig-selv-tid og til kæreste-tid. Begge slags er dyrebar tid.
Så jeg besluttede mig for at forsøge at få sveske til at falde i søvn selv. En kamp vi har skubbet foran os (alt for) længe.

Allerede i går fortalte jeg hende, at i dag ville hun blive puttet med en bamse og en bog, og så skulle hun falde i søvn selv. Og i morges snakkede vi om det igen, og selvom hun ikke var vild med idéen, så virkede det alligevel som om den, i hvert fald delvist, blev godkendt.
Så da hun her til aften skulle puttes, blev hun puttet på madrasserne, som vi har haft liggende ved siden af hendes seng de sidste mange måneder. Først lå madrasserne der, for at vi kunne ligge lidt ordentligt, når nu vi alligevel altid skulle ligge der indtil hun var faldet i søvn, senere (den sidste måneds tid) lå de der fordi hun nægtede at sove i sin seng, og faldt relativt hurtigt i søvn på madrasserne.
Her til aften fik hun så bog og bamse og blev puttet under dynen, og jeg sagde at jeg var lige ude på badeværelset for at gøre rent. Og det var jeg også. Og det blev også rent.
Selvfølgelig rendte jeg inde hos hende en milliard gange, og selvfølgelig skulle hun lige op at tisse to gange, og forsøgte sig også med “jeg er sulten”-planen, som dog ikke gik i dag.
Hun var aldrig vildt ked af det, men kaldte nogle gange på “mor” og blev stop så puttet igen.
Og til sidst virkede det som om hun accepterede omstændighederne, og lå og snakkede med sig selv indtil hun faktisk selv faldt i søvn selv.

Det her er en sejr og et skridt på vej i den retning jeg gerne vil. Det er jeg sikker på! På vej mod at kunne putte og sige godnat, og så falder hun selv i søvn.

Jeg er dog bevidst om at træerne ikke vokser ind i himlen, og at meget kan gå skævt de næste mange dage. Men jeg håber. Jeg HÅBER virkelig at vi nu endelig er på vej i den rigtige putte-retning.

Om at putte to børn

Når man nu ikke har taget sove-selv-kampen op med den store, resulterer det i, at hun helst vil nusses i søvn hver nat. Hvilket helt stikket er hyggeligt, men drøn upraktisk. Specielt når man har to børn. Der skal puttes på samtidigt.
I dag blev prutfisen puttet lidt tidligere end han plejer, for faren skulle til julefrokost – dermed stod jeg med to børn det skulle i seng. Det gik glimrende – lige indtil sveske skulle puttes, hvor lillebroren selvfølgelig vågnede en milliard gange, og sutten ikke helt var nok. Han er ved at opdage at han og jeg ikke er samme person – har jeg læst… Så han vil helst vugges i søvn. Og det et hyggeligt med en stadig kun 8kg baby. Men ikke med en på 12 kg… det HAR vi prøvet, og forsøger derfor at undgå det (igen).
Nå, men det endte da med at begge unger faldt i søvn. Og stadig sover. Efter at jeg havde rendt fra den ene seng til den anden hvad der føles som tusinde gange. Men de sover!!

Og så blev der endda tid til tv-gloning og lidt syning (prøver stadig at mindske nogle af de projekter jeg allerede har gang i – så jeg kan komme i gang med de næste).
Men så var det lidt svært at komme i seng. Selvom jeg godt ved at jeg hænger på den i morgen tidlig, når enten det ene eller det andet barn vågner (for) tidligt.
Men det var svært at komme i seng, fordi der var underholdende film med hende her;