Category Archives: Prutfis

wpid-20150613_093946.jpg

Når min far kommer hjem, er min mor lige gået

Selvom jeg pt er “mellem jobs”, så hersker der stadig tit når-min-far-kommer-hjem-er-min-mor-lige-gået-tilstande hos os. Så vi trænger i den grad alle til at holde ferie og have flere uger sammen alle 4!

En eftermiddag efter afleveringen af phd’en, hvor jeg var en del af familielivet igen, var jeg hjemme med begge børn, og glædede mig til vi alle var samlet, sagde jeg: Så, nu kommer far snart hjem.
Hertil svarede Prutfisen: Og hvor skal du så hen?

Continue reading

SONY DSC

Livet i skriveboblen

Det er ikke meget der sker i mit liv pt. Altså, i hvert fald ikke meget, der ikke kan klares foran computeren, og som for det meste hænger sammen med at skrive en PhD – eller ansøgninger til livet efter afleveringen. For det føles næsten som når man er gravid, og tidsregningen kun går til terminen. Sådan er det med den her PhD. Der er en tid inden afleveringen og en tid efter afleveringen. Og det er altså lige om lidt. Og jeg GLÆDER mig!!! og ærgrer mig!

Jeg glæder mig så meget til at være sammen med de to banditter her

SONY DSC

Det er simpelthen SÅ godt, at de har en far (og bedsteforældre) for tiden!!! Jeg ser dem nemlig stort set kun om morgenen, som heldigvis stadig tillader lidt “tagen-den-med-ro”.

I fredags tog jeg dog hjem og spiste aftensmad med familien og så fredags-flimmer med to trætte børn

SONY DSCSONY DSCNår storesøster får en Elsa-kjole, så er det godt, at det var en to-pack, så der også var en til lillebroren.
OMG, hvor så han dog sød ud (min helt objektiv mening, selvfølgelig ;-)…)

Men på den anden side ærgrer jeg mig også rigtigt meget over, at det er slut med arbejdet her. At jeg på den måde skriver mig selv arbejdsløs, og at der ikke er så mange penge i forskning, at der er job til os alle efter PhD’en.

 

Nå, men det var da også bare lige for at kigge forbi og prale lidt med mine to dejlige unger. Jeg smutter tilbage til skriveriet – men vender snart tilbage med en masse på hjerte. Liiiige om lidt!!!

 

SONY DSC

Av mit hjerte, børnehavesmerte – igen!!!

Det føles som meget, meget længe siden jeg skrev dette om Sveskes overgang fra vuggestue til børnehave. Og nu står vi midt i det igen, ikke engang to år efter. Og jeg er heller ikke vild med det denne gang. Slet ikke!! Jeg kan næsten ikke bære, at vores søn skal kastes ud i det store, sorte hul, der hedder børnehave.

SONY DSCDet er en stor, stor verden derude

Institutionen er et integreret børnehus, og han rykker derfor op på børnehavestuen, hvor hans søster også går. Egentlig skulle han være startet 1/3, men det blev udskudt næsten 2 uger pga. skiferie og en efterfølgende omgang sygdom til hele familien. Der har derfor været en del fridage midt i skiftet. Det har ikke været optimalt, og det har slet ikke været så “let”, som vi havde troet det ville blive, når skiftet foregik i samme hus.

Continue reading

familie

På ski i Tyskland

Den grå cardigan er færdig – jeg mangler lige at hæfte de sidste ender og sy knapper i. Så kommer den for alvor frem i lyset!

I mellemtiden vil jeg lige fortælle om den fantastiske skiferie vi snuppede sidste weekend. Jeg har stadig meget travlt med Phd-skrivningen. Åh, det er temmelig meget op ad bakke (som sådan noget åbenbart skal være), men jeg er endnu optimistisk omkring, at det nok skal ende ud i et produkt (haha, måske…).

Nå, men jeg snuppede et par fridage og pjækkede fra skrivningen. Okay, jeg havde godt nok pakket artikler, computer og ambitioner, but who am I kidding??? Come on, jeg orkede det ikke efter lange dage på ski med en på 2 og en på 4 år. Så jeg prøvede at slappe af med det. Første dag gik det ikke vanvittigt godt, men efter det, så glemte jeg nærmest alt om opgaven (en fantastisk evne jeg åbenbart har).

De sidste par dage har jeg så taget revanche, og arbejdet stort set fra jeg stod op til jeg gik i seng. I går var jeg hjemme med en lille syg dreng og hans storesøster, der har været syg de sidste par dage. Og først på eftermiddagen kom mormor og bliver hele weekenden, og så skal der være tid til at hygge.

Nå, men tilbage til skiferien.

SONY DSCTo små skiere tager en velfortjent godte-pause

Continue reading

mms_20150219_181417

Man skal ALDRIG spøge med sygdom!!!

I går skulle jeg holde oplæg om mit PhD projekt, så jeg sad selvfølgelig det meste af tirsdagen og puslede med det. Og da jeg så skulle hjem og hente børn, sagde jeg noget i stil med; “vi ses i morgen – hvis jeg ingen syge børn har”.

Man skal A.L.D.R.I.G spøge med den slags. Aldrig!!!

Fast forward til tirsdag aften, hvor ungerne er puttet og jeg har lavet sidste slide til fremlæggelsen klar – og mangle blot at se det hele igennem et par gange. MEN så hører jeg Prutfisen, der er ked af det – og så stod den på opkast og vasketøj til kl 02.

Har jeg forbandet mig selv meget langt væk over den kække kommentar til mine kolleger. Hell yes! Og jeg gør det aldrig igen. Nej!

mms_20150219_181417

Nå, men jeg kom meget fint gennem fremlæggelsen – jeg er faktisk efter 3 års arbejde ved at synes, at jeg har fået gjort projektet til mit eget. Og jeg begynder at føle, at jeg nok ved lidt om det her. Og skrækken for at nogen kommer og peger på døren og råber; “hvad laver du dog her??? Du ved jo ikke en skid om det her forskning. Hvad har du dog lavet her i 3 år…? Farvel!” efter mig bliver gradvis mindre og mindre. Faktisk fik jeg endda ros for foredraget.

Og Sveske, hun var glad for at få en fridag onsdag sammen med sin syge lillebror og sin far, for så kunne hun rende rundt i sin Elsa kjole hele dagen. Den kjole, som jeg bestilte til hende på internettet, og som kom få timer EFTER de havde holdt fastelavn i børnehaven. Oh yes!!! Bad timing!!!

IMG_20150219_181403
Jeg har fået lavet en halsedisse til mig selv også. Den er strikket i en tråd tynd uld og en tråd cottonwool (fra garnudsalg). Måske er den ikke super fiks, men jeg synes faktisk den er ret fin under et tørklæde. Og når jeg cykler af sted tidlig morgen eller sen aften i kulden, så er jeg temmelig ligeglad (efterhånden…!!) med om det er super fancy. Den er varm.

DSC_2487
Opskriften er Trines nemme, hurtige og fine halsedisse igen.

 

Nå, men dagens take-home-message er: Du skal aldrig, ALDRIG joke med sygdom. Slet ikke dine børns.

IMG_20150215_132406

Hurtig Halsedisse

I går aftes efter niece-besøg og fastelavnsfest var manden i byen med “de andre fædre”, og jeg hyggede mig i sofaen efter begge børn sov og huset var nogenlunde ryddeligt.

Jeg strikkede denne halsedisse til Prutfis, der starter i børnehave 1/3, og derfor får mange flere dage på legepladsen end han har haft i vuggestuen. Sidste år strikkede jeg denne, men jeg tror han synes den er for stor (og vist lidt for stram nu).

SONY DSCPrutfisen med sin nye halsedisse – og stadig med rester af spiderman-ansigtsmaling fra i går

Den nye er strikket efter Trine Koks opskrift, og den ér virkelig både hurtig og let. Og FIN! Den var strikket på en aften (ok, det var midnat inden jeg kom i seng, men alligevel…), og den passer faktisk både Prutfis på 2,5 og mig selv. WIN win. Jeg tror faktisk jeg vil have lavet en grå til mig selv.

Jeg har strikket den på pind 3,5 i Drops Cotton Merino, som jeg også strikkede Baduttens morfartrøje i.

 

SONY DSC

Fascinerende fugle

I 2 års fødselsdagsgave fik Prutfisen et lille fuglehus (smørhus) og nogle glas med jordnøddesmør af sin farmor og farfar. Han er nemlig vild med at kigge på alle de fugle og smørhuse, farmor og farfar har udenfor deres stuevindue. De små glas med jordnøddesmør kan sidde i fuglehuset, så fuglene let kan flyve forbi og få sig et lækkert måltid. Og de er altså vilde med det, fuglene. De kommer næsten øjeblikkeligt, når vi sætter et nyt glas i huset.

SONY DSCDet store fuglehus er blot et “almindeligt” fuglehus – det lille er det smarte fuglehus til jordnøddesmør.

Farfar medbragte en stor pæl, som de bankede ned i jorden lige uden for vores vindue, så vi kan sidde ved spisebordet og holde øje med de små (og store) fugle, der kigger forbi. Begge børn er ret meget optaget af at holde øje med fuglene, og faren, der er natur/teknik og fysik/kemi-lærer elsker at sidde og fortælle hvilke fugle der sidder derude. Og børnene – især Prutfisen – er allerede ret skrap til at se forskel på musvitter, rødkælke, solsorte, måger og alliker.

SONY DSC
I weekenden, hvor vi fik en ordentlig omgang sne – måske vinterens eneste – så det ekstra fint ud ude hos fuglene

SONY DSC

De fine huse, jordnøddesmørret og en hel masse andre spændende ting kan købes hos Vivara til særdeles rimelige penge. Man kan gratis bestille Vivaras store katalog her.


Indlæget er ikke sponsoreret, jeg er blot så begejstret for den glæde vi har af det lille smørhus. Jeg har derfor også kontaktet Vivara for at høre om de ville sponsorere en giveaway. Jubii, det ville de gerne, så den kommer på bloggen en af de aller nærmeste dage.

Jeg håber du har lyst til at være med!


SONY DSC

Julebilleder

Vi var til børnenes farmors fødselsdag i går, og i den forbindelse fik vi lige taget et par billeder af de festklædte julebørn. Min mand stod for fotograferingen, og jeg kæmpede med at få begge børn til at kigge på samme tid.
Jeg har redigeret lidt i de bedste billeder, og praler lige lidt med de lækre børn her. Bær over med mig ;o)
SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Har I også fået taget “bedsteforældrebilleder” – jeg synes det er så skønt med billeder af begge børn. Omend en smule opstillede, synes jeg (helt objektivt, selvfølgelig), at de er blevet skønne.

Jeg går på juleferie nu. Smutter ind i menneskekaoset og flår de sidste gaver til mig, og så smutter jeg hjem og ser Pyfus (Pyrus) med mine unger.

Har julefreden sænket sig hos jer?

IMG_20141210_091001

Umuligt at opdrive rigtigt julestof (?) og en skøn fridag

Mens jeg tager mig sammen til at få flettet et indlæg om vores weekendtur sammen, kan jeg da lige vise hvad jeg fik syet i går aftes.
IMG_20141210_235438

(Undskyld for det dårlige billede. Min telefon er pludselig begyndt at svigte lidt, og den tager nu virkelig dårlige billeder. Måske er den blevet tabt et par gange for meget?)

Jeg fik syet en ny trøje med Noas ark til Prutfisen. Den gamle er nemlig ved at være for lille nu, men han elsker den stadig. “Den med dyrene”, som han siger, når han selv finder tøj frem.

Den nye er med blå raglanærmer, og mønsteret er fra Ottobre 4/2012. Ribben er også denne gang gul, og det er jeg meget tilfreds med. Den passer ham fint, og der er mere plads til bevægelse i denne.

IMG_20141210_091001

Desuden fik jeg syet en julenederdel og et par julebukser. Egentlig ville jeg have haft noget lækkert jersey med nisser ala dette, men det har været umuligt for mig at opdrive. Jeg har kun kunne finde jule-faststof, og det var så denne rest fra Stof og Stil, jeg endte med at bruge. Selvom jeg er fint tilfreds, er jeg ærgerlig over, at jeg ikke har kunne finde jule-jersey!

Hvis du har fundet noget fint jule-jersey, ville jeg blive meget glad, hvis du vil fortælle, hvor du var så heldig.
 

I dag har vi alle 4 holdt fridag midt juletravlheden. Børnene skulle til lægen, og bagefter havde vi lokket med slush-ice i centeret. Jeg tog forskud på julegaverne til mig selv, og fik købt mig en ny bh for sidste års gavekort. (Billedet er min venstre skulder) Sveske fik også taget et julefoto af sig selv.

IMG_20141210_224800

IMG_20141211_002141

Skønt med en hyggelig dag midt i jule- og arbejdstravlhed!

SONY DSC

Projekt gå-tidligt-i-seng

Jeg bliver temmelig meget udfordret i mit projekt med at sove mere – og tidligere.

Det er både mig selv, men også ungerne, der giver udfordringer. Og jeg ved faktisk ikke helt, hvem der er værst. Det er måske mig selv… Jeg er (stadig) temmelig dårlig til at få snøvlet mig i seng. Selv de dage, hvor jeg er træt. Det er simpelthen SÅ dumt. Men jeg kan bare så godt li at sidde i sofaen og hygge mig med strikketøj, tv og min mand ved min side.

Dog er jeg blevet opmærksom på, at jeg faktisk følte en smule mere overskud, når jeg faktisk havde sovet mere. Så jeg er opmærksom på det!! Og når vi ikke lige er midt i et afsnit af en serie, så går jeg op og børster tænder kl 22, og prøver at lægge mig til at sove inden 23.

Men, men, men træerne vokser jo heller ikke ind i himmelen her. Så når jeg endelig får taget mig sammen til at gå tidligt i seng, så er der børnene, der vågner og vil putte i vores seng, eller bliver syge og vil sove i vores seng.

Jeg er ikke som sådan imod børn i sengen – de falder begge i søvn i deres egne senge (de fleste nætter uden problemer) – jeg sover bare bedre, når der ikke ligger to børn og mosler, hiver mig i håret og snorker (eller bare trækker vejret tungt) på hver side af mig. Jeg synes det er hyggeligt at sove med børnene – når de blot vil sove – men jeg sover altså bare mindre godt.

Sveske kom ind på sit eget værelse at sove, da hun var ca. 5 måneder, fordi hun vågnede meget, og vi satsede på, at det ville blive bedre på hendes eget værelse. Det blev det dog ikke just, så hun blev ammet meget i søvn, vugget til ro, båret rundt, og puttet MEGET, MEGET nænsomt ned i sin egen seng. Når hun sov HELT, for ellers skreg hun. Og det var selvsagt kun mig, der kunne det. Måske fordi hun blev ammet i søvn… Vi blev tæt knyttet sammen, og jeg kan for det meste trøste hende bare ved at være hendes mor og kramme hende. Men hun lærte først at falde i søvn i sin egen seng da hun var over 2,5 år, og jeg havde fået nok af, at vi var en baby, en pige og to voksne, der var vågne om natten, fordi et af børnene skreg – og vækkede os andre. Pt er hun så træt efter lange dage i børnehaven, at hun falder i søvn få minutter efter hun er puttet. Hver nat vågner hun og kommer trissende ind i vores seng, og da hun har ligget rigtigt meget i smørhullet – og selvfølgelig ikke altid bare gad at sove – så er hun god til bare at putte sig mellem os eller ved siden af mig, og sove videre med det samme. Nogle gange opdager jeg det end ikke.

Men hendes lillebror derimod, han har altid været god til selv at falde i søvn. I sin egen lift og senere seng. Hans forældre kunne nemlig sagtens huske hvordan de kæmpede med storesøsteren. Det betyder blot, at han som ca. 2 årig nogle gange ikke sover så godt om natten (det er en fase, det er en fase, I know…!), og hvis vi ikke orker at rende i pendulfart mellem dobbeltsengen og tremmesengen, så henter vi ham ind i vores seng. Hvor han ikke er ret god til at sove. Så nogle gange ender det med 2-3 timers stille og rolig, halvsovende kamp mod at blive hevet i håret (han elsker det – jeg hader det, men mit hjerte smelter dog, når han efterfølgende siger “fordi gu æ sød”) og at få flået dynen af, fordi han vil have benene ovenover (vi har en dobbeltdyne). Til sidst giver en af forældrene op, og render i pendulfart en halvtimes tid indtil drengen sover (glad og) godt i sin seng.

Nå, men egentlig burde dette indlæg have heddet “Man sover da om natten?”, for den kladde har nemlig længe ligget og ventet halvvejs skrevet i mit hoved.

Men for at komme tilbage til sov-tidligt projektet, så er status, at jeg kæmper en hård kamp for at komme tidligere i seng.

Jeg kæmper videre mod mig selv og mod små-terrorister i min seng.

Og nu vil jeg så smutte i seng. Sov godt derude  – jeg håber I nåede i seng inden 22 i dag ;o)

SONY DSCPå vores efterårsferie sov børnene sammen (vi lå ved siden af på madrasser)