Category Archives: Nytår

IMG_20150103_004508

2015 – start

2015 startede fantastisk, med at vi hoppede fra sofaen (selvfølgelig med penge i hænderne), efterfølgende champagne på gaden i Kolding med udsigt til vanvittig smuk fyrværkeri. Jeg er fan af det hele, og når en hel by skyder fyrværkeri af (kun til ære for mig), så nyder jeg det virkelig!!

Hele aftenen var faktisk en succes. 7 børn og 8 voksne, alle glade, masser af lækker tappas, glade børn, der legede så godt med hinanden. Vores to børn var faktisk glade hele aftenen, lige indtil de skulle sove. Eller, det vil sige, der var de faktisk også glade, og moslede rundt i sengen, og ville slet ikke sove. Men det skulle de, for de vores ene vennepar er vanvittigt gode til at lave quizzer, så vi havde planer for den del af aftenen, der foregik uden børn. Og selvom de fik nattøj på kl. 21, så sov de først kl. 22.50, men til gengæld resten af natten!

IMG_20150103_004508

IMG_20150103_004540

Til gengæld kan jeg (stadig) ikke tåle uendelige mængder rødvin. Og det er simpelthen så ærgerligt, for jeg kan virkelig godt li’ det – når det nu skal være.

Nå, men i hvert fald fortaber resten af aftenen og natten sig i tåger. Udover at jeg selvfølgelig begyndte at snakke politik (kedeligt, I know!!), og med den evige iver forsøgte at overbevise alle om, at de bare endnu ikke har indset, at de selvfølgelig mener det samme som mig 😉

Og derfor startede den første morgen i 2015 ikke helt fantastisk for mig, og da jeg endelig kunne komme på benene, klarede jeg kun lige turen fra Kolding til Odense, inden jeg igen kunne ligge på sofaen.

Jeg lavede intet i går, og da det blev aften, og jeg troede jeg skulle hygge mig med at hæfte ender på egostrikken, magtede jeg kun en tråd, inden jeg måtte lægge mig ned igen, og derefter blot gå i seng.

Heldigvis har jeg været mig selv igen i dag, og vi hyggede hele morgenen, var i zoo, fik vafler til eftermiddag og legede med ungernes fantastiske julegaver (magformers). Vi kæmpede dog også lige med temperamentet på en sur 2 årrig, der hverken ville det ene eller det andet, og en 4 årrig, der plagede om at se Frost (som vi kun har set 6-7 gange denne juleferie).  Men det var perfekt! Og jeg har nydt det, og prøvet ikke at tænke på den kommende travlhed.

IMG_20141231_165714

2015 i sigte

Jeg hopper i aften ind i 2015 med hjertet fyldt af dejlige oplevelser fra 2014. Vi har lige haft en dejlig, dejlig juleferie, og selvom den har været både lang og skøn, så måtte den godt have været lidt længere.

Jeg hopper nemlig også ind i 2015 med viden om, at jeg får en meget, meget travl start på året. Jeg skal nemlig aflevere min Phd-afhandling i slutningen af april, og det kommer til at tage enormt meget tid og koste endnu mere på familiekontoen. Selvom det er til at se en ende på, ved jeg, at det præcis er tanker om de kommende travle måneder, der har udfordret mit humør i november og december.

Udsigten til lange, lange dage foran computeren – med den evige frygt for, at jeg enten ikke når at få skrevet det hele, noget sammenhængende og for om jeg overhovedet er god nok til det her – og meget lidt tid til familien, er bare super deprimerende, synes jeg. Lange dage, hvor jeg først når hjem efter ungerne sover, og hvor der, åh gru, ikke bliver meget til til strik i sofaen.

På den anden side glæder jeg mig til at fordybe mig i den forskning, jeg har lavet siden min barsel med Sveske sluttede.

Og selvom de første måneder er altoverskyggende, glæder jeg mig også til at kunne trække vejret i maj! Til vores allerede bestille sommerferie, til at undersøge jobmulighederne for mig på Fyn.

IMG_20141231_165714

Glædeligt nytår til jer alle, der følger med jer. Jeg er meget taknemmelig for hvert og en af jer, og for at I tager jer tid til, at kommentere på mine indlæg. Tusinde tak for jer!


 

PS; jeg har selv bagt kransekagen 😀

FOT4BC1

2014 starter fint

Alle uger i dette år burde kun have to arbejdsdage! jo! basta!

At det allerede er fredag i morgen opvejer næsten den ubehagelige lyd fra vækkeuret i morges, som vi ellers har været så skønt forskånet for i 2 uger, og den lidt trætte dag på arbejde efterfølgende. Næsten!

For jeg gad godt have haft et par dage mere hjemme sammen med disse to regntøjsnisser og deres far!