Category Archives: Løb

IMG_20141213_195427

I løbeskoene igen!

Jeg er stadig knaldhamrende træt for tiden. Jeg synes ikke rigtigt at overskuddet er der, og jeg falder i søvn, hvis jeg lægger mig på sofaen om eftermiddagen sammen med ungerne.

Jeg er TRÆT!!

Men i dag blev jeg nærmest tvunget i løbetøjet og sparket ud af døren. Med skam må jeg også indrømme, at det er min første løbetur, rigtig, rigtig længe!!

IMG_20141213_195427

Jeg et nemlig ikke kun træt for tiden. Jeg er også små-sur og irritabel. Min mand havde åbenbart fået nok nu. Og mente, at jeg helt sikkert ville få mere energi af en løbetur.

Han har ret. Han kender mig!

Det var helt rart at få pulsen op. Selvom jeg savnede dem der jubii-følelse over at løbe, så var det skønt at komme af sted.

Bliver du også et bedre menneske af at dyrke noget motion? Eller er det bare mig, der er sær…?

20140427_115848

Helt perfekt til en løbetur

For mig indeholder søndag som oftest en løbetur! De lange løbeture synes jeg ellers frarøver mig tiden med mine børn og mand, men søndag er vi tit hos svigerforældrene over middag, så mens resten af familien tager bilen, så løber jeg derud. Så bliver transporttiden brugt  fornuftigt, og uden jeg mister alt for meget familie-tid. Der er ca. 12km, men nogle gange bliver jeg kørt lidt af vejen. I går løb jeg ca 8-9 km, og mit baglår brokkede mig kun en smule.

Og det var altså helt, helt ok (læs; fantastisk) når det er det her man løber blandt;

vm2014_2

Bryllupsgave(kort)-hotel i storbyen

I lørdags var dagen for VM i halvmarathon. Jeg var klar!!!
Træningen over de sidste mange måneder har været hård, men det er gået godt (men det er en helt anden historie, som jeg kommer med en anden gang).

Løbet i lørdags gik godt. Vejret var fantastisk – specielt for tilskuerne, for der var høj sol og ingen vind. Jeg endte også med at måtte tage min ene løbetrøje af og løbe videre i t-shirt. Årets første tur i korte ærmer.
Jeg syntes mine ben var lidt tunge, men ellers var løbet ret overskudsagtigt. Men desværre målte Endomondo (løbe-app) på min telefon ruten til at være ca en kilometer længere end den egentlig var – så jeg troede egentlig, at jeg løb hurtigere end jeg gjorde. Den officielle tid blev 1:58:45. Så mit mål med en tid under 2 timer var nået. SKØNT!!!

Jeg var til løbet med to af mine gode kolleger. To seje damer!!! Den ene løb sit første halvmaraton, den anden løb sit halvmaraton nummer 60!!! og hendes sidste.

Vi havde booket et værelse på Hotel Arthur i København, og der tog vi hen efter løbet. Jeg var ret smadret, og det var min mand også ;o) han havde jo slæbt rundt på vores taske hele dagen, mens han stod og heppede på mig.
Hotel Arthur var fantastisk. Men vi var lidt for trætte til at nyde det helt. Vi endte med at gå en aften-hygge-tur til strøget, og derefter fik vi lidt mad på Café Munk (indisk, og rigtigt godt), som lå lige ved siden af hotellet.

Dagen efter var det blevet sommertid i DK. Ej altså, helt ærligt. Så mistede vi lige en time at sove i. Typisk, når man endelig er på kæreste-getaway…
Vi havde tid i hotellets spa efter morgenbuffeten, og mine trætte ben nød virkelig den tur i jacuzzien.

Det var en skøn weekend. Det var rart at have tid til at snakke og flette fingre. Sjovt at opleve, at det slet ikke tager en halv time at pakke sammen og tjekke ud af et hotel (når man ikke har to børn om benene). Det var SÅ skønt at have tid til hinanden. Noget der herhjemme, og sikkert i mange, mange børnefamilier, er en mangelvare i den travle hverdag.
Og det var også SÅ dejligt at komme hjem og se, at børnene havde hygget sig rigtigt godt med farmor og farfar. Selvfølgelig havde de det!!

VM i halvmaraton

Jeg har meldt mig til VM i halvmaraton – eller i hvert fald til at løbe ruten umiddelbart efter dem der rent faktisk kæmper om titlen. Det gør jeg ikke (Suprise…!?).
Jeg stiller bare op og fejrer at jeg føler mig privilegeret over at kunne løbe – og at tage mig tid til det.

Og inden vi kan høre fuglene synge og skyerne glider til side og gør plads til solen, som i en anden Morten Korch film, så skal det da lige siges, at det kræver mere end almindelig meget vilje at komme i løbetøjet – og skoene, og begive sig ud i mørket, når ungerne sover. Også selvom klokken kun er lidt over 19. Min hjerne synes det er sen aften, når det er mørkt, og så vil min krop hellere sidde i sofaen.
Det må den hver anden aften. Den har godt af et par kilometer på fortovene. Jeg bliver helt sikkert et bedre menneske af det.
Når først jeg er kommet af sted.

FOT71

Jeg løber

Puha! Så blev det en endelig weekend! Åh mand, det er tiltrængt! Ovenpå en helt vanvittig uge, der har budt på op- og nedture, masser af aftenarbejde til manden, sygdom og stress, flyvende fantastiske bedsteforældre, nydning af nussetid med børnene, tilspidsede situationer med to væltede kopper mælk samtidig med at risengrøden kogte over i mikroovnen, logistik, arbejde, livmoderhalsbetændelse, stress og jag, TRÆNGER vi virkelig til det.

Vi hentede børn sammen i dag, manden og jeg, og var begge hjemme om eftermiddagen, for første gang hele ugen. Overskud! Og selvom ungerne var trætte, var de ikke ukuelige. Det var en perfekt fredag!
Jeg fik løbet en lille tur, og vi fik også siddet i sofaen og snakket (TILTRÆNGT) om hvordan vi bedre kan organisere hverdagen, så den bliver så fantastisk, som den netop skal være – fordi det er den, der er mest af – og om hvordan vi kan undgå at stresse os selv helt derned at ligge, hvorfra der er virkelig langt op igen. Vi fik også lige set et afsnit af Broen II.

Og det løb der, der hjælper. På mit stress. Jeg får det ikke prioriteret, når jeg er meget stresset, og så bliver det en ond cirkel. Stress, mindre løb, mere stress, endnu mindre løb, mere chokolade, endnu mere stress…
Men jeg ved at der hjælper mig! Det hjælper på niveauet af stress, at hoppe i løbeskoene og nyde en lille time uden at nogen anden end mig selv stiller krav. Jeg føler mig privilegeret! Og jeg skal huske det. Specielt når jeg bliver stresset.

Og så fik Sveske da lige verdens bedste gave (af sin mor) – 7 par nye prinsessertrusser – så kårven kan blive fyldt op. Behøver jeg at sige, at hun var helt vildt lykkelig. Mega lykkelig, som den 3 årige nok ville have sagt.

IMG_20131004_133019

Det er vist på tide med en OC up-date

Ja, jeg kører jo October Challenge på Instagram – det er faktisk ret sjovt, men også en udfordring lige at nå at få taget er billede, der passer.
Her kommer de sidste 6 billeder i rækkefølge.

OC #4 Lunch view

Dette er en typisk arbejds-frokost for mig. Jeg har selv madpakke med, men er blevet træt af al den rugbrød – ikke at jeg ikke kan li rugbrød, men træt af alle de kulhydrater, der er i. I stedet bliver det til noget kød og salat, eller som her, bønner og frikadeller fra fryseren. Så bliver det da ikke meget lettere!!!

OC #5 Layers

Dette er tallerken og pizza stakke fra weekendens besøg hos venner i Kolding, hvor vi var inviteret på frokost, og endte med at invitere os selv på take-away pizza også. Så hyggeligt, og så ærgerligt, at de nu er flyttet “så langt væk”.

OC #6 A good habit

Løbetur. Det er en god vane, som jeg virkelig værdsætter, og føler mig meget priviligeret over at kunne og at have tid til (tage tid til, måske). Denne søndag blev det til 7 km med Sveske i vognen. Hun holdt meget fint øje med om vi skulle til højre, venstre eller ligeud – lige indtil hun faldt i søvn, og tog en sen eftermiddagslur de sidste par km.

OC#7 Always with me

Altid med mig… hmm, det er ikke mange ting jeg altid har med. Min telefon er næsten altid med mig, mit fjæs derimod, det er altid med.

OC #8 Incomplete

Her kunne have været et billede af bunken med strikke- og hækletøj, der bare mangler den sidste finish, eller bunken med opklippet stof, der bare venter på at jeg har tid til at sy.
I stedet blev det til et billede af værktøjskassen og en kommentar om, at selvom vi nu har boet i huset ved jorden i 9 måneder, så er vi endnu ikke helt på plads. Ingen af os er hamrende gode til indretning, og de hvide vægge har vi næsten fået præstationsangst over at skulle bore i. Men vi nærmer os langsomt. Indimellem sker der små ryk. Denne dag, fik vi sat fine lilla ledninger med store pærer op over trappen.

OC #9 I miss this

Der er RIGTIG mange ting jeg savner. Sådan rigtig STOR-SAVNER!!! Folk, familie, venner, gode gamle dage, i går… og så videre. Det kunne blive meget filosofisk. Det bliver det ikke.
Jeg vil nemlig bare sige, at jeg virkelig savner barselslivet – og specielt tid med en sovende baby på brystet – der findes altså IKKE noget, der slår det!!! (og også alene-tid).

OC # 10 One thing we don’t know about you

Denne kedelige ting, som I ikke ved endnu er, at jeg har vasketøj i stuen, og at det godt kan stå der i flere dage – hvis vi ikke får gæster, og hvis jeg ikke bliver for træt af at se på det.

Det er faktisk meget hyggeligt med en lidt større billedopsamling her på bloggen – her er der også plads til lidt flere ord til hvert billede.

20130922_101920

Halvmaraton #6 – Mine ben virker igen!

Efter søndagens halvmaraton, som var en succes (som jeg vender tilbage til nedenfor), så begyndte mine ben i onsdags at kunne bøje, og dermed bruges til at gå på igen. Jeg skal hilse og sige, at det er op ad bakke med tunge løbeben og nyerhvervede dame-støvletter.

Selve løbet gik rigtigt godt. Vejret var perfekt løbevejr, og jeg følte mig rimelig overskudsagtig hele vejen. Faktisk var den sidste km også den hurtigste jeg løb. Så siger min totalt seje løbevilde kollega, at man har disponeret rigtigt. 

Starten gik ikke helt som planlagt. Det gik faktisk allerede galt lørdag, hvor vi var inviteret til fødselsdag, og i stedet for sund løbemad, fyldte jeg mig med fisk, pølser og kager. Da vi kom hjem herunder aften, måtte jeg derfor tvinge en portion pasta med pesto og kylling ned, selv om jeg ikke følte sult ovenpå at have spist hele dagen.

Da jeg så forsøgte at komme tidligt i seng, så jeg kunne være klar og frisk til løbet, syntes begge unger, at de skulle skrige. Og de kunne begge to kun bruge deres mor. Som i at de skreg endnu mere og endnu højere hvis faren kom. Og endnu engang var det en lose-lose-situation for os alle (Maren har lavet en fin tegning, der passer perfekt, den med faren på). Nå, men vi fik da sovet, og kom tidligt op og fik spist morgenmad i god tid. Så skulle jeg ud af døren, og cykle af sted til løbet, så resten af familien kunne følge efter i bilen, når starten var gået. Sveske skulle lige hjælpes i tøjet, og der var også lige 117 andre ting jeg skulle ordne. Så jeg kom af sted i rimelig dårlig tid. Det er ikke som sådan noget nyt, for jeg er kronisk 5-10 min for sent på den. Alligevel skulle jeg jo helst ikke bruge al min energi på cykelturen, så det var med at cykle forholdsvis hurtigt på en afslappende måde. Det lykkedes vist. Men jeg var så sent på den, at jeg måtte skynde mig at tisse bag nogle biler, og derefter påsætte løbenummer mens jeg fandt musik på telefonen, drak en juice og gik ned til startområdet. Mens jeg gik der, var der en venlig dame, der i højttaleren sagde “nu er der 2,5 min til start”. Jeg nåede på plads bagerst i feltet, fik juicen drukket op, og strukket benene ud. Og så gik starten. Og jeg opdagede, at min ene sko nok var lidt for stram at løbe 21km med. Så måtte jeg snøre den om, og var dermed klar til at løbe over startlinjen, da de andre bagerste var 10 meter forbi.
Puha!! – mod alle odds kom jeg af sted!

Og faktisk var det perfekt at løbe bagerst. Jeg slap for at blive overhalet af alle de seje hurtigtløbende marathonkvinder, hvilket virkelig ødelægger motivationen. I stedet overhalede jeg folk hele vejen til mål.

Jeg havde mit private heppekor med, bestående af mand og børn, der stod to steder på ruten og ved mål, samt min seje løbevilde kollega, der også både stod på ruten og ved mål, og som virkelig er et kæmpe forbillede for mig. Hun er over 60, og har løbet vildt mange halvmaratons, og hun har givet mig mange gode råd under min træning. Hun var helt sikkert også medvirkende til, at jeg løb mit første halvmaraton i september 2009. Det var virkelig skønt med opbakning under løbet. Også selvom jeg følte mig ret godt løbende hele vejen. Jeg gik ikke (sukker)kold ved 18 km, som jeg gjorde i 2009, og jeg nåede i mål indenfor de to timer.

Der blev en lang smøre, og egentlig ville jeg bare sige at jeg nåede mit 3. halvmaraton i tiden 1:56:36
Jeg var rigtig godt tilfreds!!

(Bemærk også støvlerne på billedet…er man blevet rigtig voksen og damet, når man har købt sine første rigtige støvletter?)

Halvmaraton #5

– det er sgu meget fedt, når en kort løbetur er på 6-8km

– jeg føler mig vildt glad over at kunne løbe af sted med musik i ørene og være mig selv en halv til en hel time, på de aftner hvor løbeturen bliver prioriteret, og manden står med opvask og madpakker mens ungerne snorker

– mine ben er blevet tungere siden de svævede af sted med de nye sko

– på søndag løber jeg mit tredje halvmaraton, og målet er denne gang ikke “kun” at komme i mål. Men jeg ved ikke, om jeg nåede i god nok form til at nå målet

– måske løber jeg en MINI-tur på fredag, men ellers er jeg så KLAR som jeg bliver