Category Archives: Livet

wpid-img_20150524_150204.jpg

Post post-aflevering

Det er nu over en måned siden jeg skrev det sidste af min ph.d. og sendte den i en mail til ph.d.-skolen. Det var en vild følelse, men alligevel også lidt fesen. Alt det arbejde – samlet i en pdf og sendt på en mail. Og så ellers vente flere måneder på respons.

Men det var ikke på nogen måde fesent at få tid sammen med min familie! Jeg havde jo praktisk talt meldt mig helt ud af familien, kom hjem og gik i seng, stod op og spise morgenmad med hele banden og kørte så på arbejde når de tog i børnehave og på arbejde. Og så kom jeg hjem og gik i seng efter en lang dag foran computeren. Og sådan var de sidste par måneder stort set. Og selvom det var (overraskende) fedt at have tid til at skrive, og finde ud af hvad jeg har brugt de tre års arbejde på, så var det også et kæmpe savn. Jeg gik glip af børnenes første gang i Legoland, og jeg så stort set ikke andre mennesker end mine kolleger de uger.

Continue reading

20150504_172032-1

På den anden side af skrivningen!

Nå, men jeg skylder jer vist en opdatering på den der PhD ;o) – eftersom jeg brokkede mig temmelig meget over den allerede inden jeg gik i gang med den ret så intensive skriveprocess (her) og kommet med et par små skrive-relaterede indlæg undervejs (her og her). Altså, jeg har godt nok også “pjækket” lidt, bl.a. da vi var på skiferie i Harzen (her) og var på dino-udstilling (her).

Men nu er den altså afleveret!!! Alle papirer og alt andet bureaukrati er (vist) også i orden. Og det er simpelthen SÅ dejligt ;oD

20150504_172032-1

20150430_104416-1(1)

20150503_153942-1
Fra at have brugt 99% af sin vågne tid på at stå foran en computer og sammenfatte 3 års arbejde – og prøve at holde styr på det hele (og jeg håber då meget, at det lykkedes hele vejen til mål) – til pludselig at være hjemme var faktisk overraskende let. det var så skønt at komme hjem til verdens dejligste familie – som heldigvis stadig var der, og slet ikke havde glemt hvordan jeg så ud!

– man slipper dog ikke lige sådan en PhD så let, for så var der alle de bureaukratiske sager, der skulle overstås, så havde jeg meldt mig til en konference i San Francisco, som jeg skulle afsted til 6 dage efter afleveringen i hele 6 dage. Lige inden turen havde jeg godt nok fortrudt temmelig meget, men da jeg først var af sted, var det faktisk ok med noget mig-tid. Og selvom det er det længste jeg nogensinde har været væk fra ungerne (hvis man ser bort fra den intense skriveperiode med meget begrenset familietid) så nød jeg turen meget – indtil sidste dag, hvor jeg bare meget gerne ville hjem!! Og takket værre Skype, så føltes Danmark faktisk ikke så langt væk, som det var.

I får lige et par enkelte snapshots fra San Francisco her til slut – og så lover jeg, at der kommer et mere spændende indlæg på bloggen meget snart ;o)

collage_20150505205633075 collage_20150509105537926

2015-03-20_19.27.53

Jeg pjækker lidt

Åh ja, jeg har pjækket en lille smule denne weekend. Selvom det er til at se en ende på det her projekt PhD-skrivning, og jeg egentlig har affundet mig med, at det er lange dage, og at tiden mest går foran computeren, så ER jeg altså også ved at være træt af ikke at være en del af hverdagen. En del af familien. At hente og aflevere børnene. Vi har heldigvis god tid om morgen alle sammen, og derfor sidder vi alle 4 stadig om bordet og spiser müsli og drikker kaffe sammen hver morgen.

Det er hårdt med lange dage foran computeren. Pt står jeg op, fordi jeg fik muse-smerter i min højre skulder af at sidde ned. Og det hjælper faktisk. Jeg vil stadig gerne vil aflevere et projekt jeg er så tilfreds med, som jeg kan blive. For det er noget jeg har arbejdet med i over 3 år (inkluderet en barsel), og som jeg har været rigtig, rigtig glad for – og til tider også temmelig frustreret over. Og også følt, at jeg ikke magtede – til andre tider. Men grundlæggende er jeg glad for både mit arbejde og mine kolleger, og derfor er det virkelig ambivalent for mig, at det lige om lidt er slut. Jeg vil jo gerne tilbage til “normal hverdag” og arbejdstider, der er mere familievenlige, og jeg vil faktisk også gerne lige have et par måneder til at trække vejret (IKKE et par år!!!). MEN jeg vil ikke ret gerne være færdig med at arbejde her.

IMG_20150321_123010

Men nu sidder jeg på den aller sidste gren i det træ, der har været mit holdepunkt de sidste mange år – siden jeg startede på mit speciale i 2008/2009. Og jeg er ved at være ærgerlig over, at det er slut. Det er som om, der er sket noget den sidste tid. Jeg har haft det sådan, at verden stoppede ved afleveringen. Fordi jeg ikke kunne tænke længere end til den dato. Lidt som når man er gravid, og man kun planlægger frem til terminen, og resten derefter foregår i undtagelsestilstand. Men nu er det som om at livet ikke stopper, men i takt med at datoen nærmer sig, kan jeg se, at der kommer flere og flere ting på programmen efter april er ovre. Det er meget mere som om det her arbejde slutter (og det er jeg RIGTIG ærgerlig over), og at livet, foråret, familielivet for alvor begynder. Og jeg glæder mig!!!

Jeg glæder mig, selvom det også slutter et kapitel, som jeg egentlig slet ikke er klar til at afslutte. Faktisk gad jeg godt, at der lå et nyt 3 årigt PhD-projekt og ventede på mig. Men det gør der ikke. Det er den slags job, der kun findes én gang. Jeg ved på den anden side også, at jeg hurtigt glemmer hvor vigtigt små detaljer er lige nu. Og jeg ved, at de ikke er særlig vigtige om 2 måneder.

Nå, men det jeg egentlig gerne ville med dette var blot at sige, at jeg pjækkede lidt i weekenden og holdt formiddagene fri med min familie. Det var SKØNT, og jeg glæder mig meget til, at hver weekend bliver sådan. God tid om morgenen/formiddagen og masser af hygge. Måske får vi ligefrem tid til at se andre mennesker igen ;o) Og nu må jeg hellere få det projekt lavet! Lige så meget som jeg nyder at pjække lidt fra det hele, lige så meget stresser det mig, at jeg pludselig har spildt et par dage uden at komme nogen vegne med produktet (afhandlingen).

Jeg er klar, men jeg er alligevel ikke klar! Ambivalente følelser er vel blot en (stor) del af livet? Eller hvad?

Billede-spam fra weekenden

DSC_2627

DSC_2630

2015-03-20_19.27.53

IMG_20150322_161007

SONY DSC

Av mit hjerte, børnehavesmerte – igen!!!

Det føles som meget, meget længe siden jeg skrev dette om Sveskes overgang fra vuggestue til børnehave. Og nu står vi midt i det igen, ikke engang to år efter. Og jeg er heller ikke vild med det denne gang. Slet ikke!! Jeg kan næsten ikke bære, at vores søn skal kastes ud i det store, sorte hul, der hedder børnehave.

SONY DSCDet er en stor, stor verden derude

Institutionen er et integreret børnehus, og han rykker derfor op på børnehavestuen, hvor hans søster også går. Egentlig skulle han være startet 1/3, men det blev udskudt næsten 2 uger pga. skiferie og en efterfølgende omgang sygdom til hele familien. Der har derfor været en del fridage midt i skiftet. Det har ikke været optimalt, og det har slet ikke været så “let”, som vi havde troet det ville blive, når skiftet foregik i samme hus.

Continue reading

IMG_20150213_130257

Gråt strik og et par genopdagede sager

De sidste par uger har jeg genopdaget et par ting, jeg havde glemt, hvor glad jeg er for.

Det ene er P!nk

IMG_20150225_231641

Hun er stadig mere sej end sej!!

I’m Not Dead er klart mit favoritalbum, og så har hun desuden den fantastiske effekt på mig, at jeg cykler meget hurtigere med hende i øerne. KUN det ene øre, selvfølgelig. Det ind mod fortovet.

Den anden ting er hvidløgsdressing. Eller rettere creme fraiche med hvidløg i. Ikke andet. Det kan spises til alt. Alt simpelthen. Og selvom jeg nærmest er blevet flasket op med det, og sikkert har lugtet temmelig meget af hvidløg hver eneste fredag (og torsdag og lørdag) til fadølsfest i gaden (Jomfruanegade, forstås), når jeg hoppede rundt på dansegulvet og havde en fantastisk 3års fest (eller måske er 3 år en underdrivelse…)  – så er det nærmest flere år siden jeg rigtigt har lavet hvidløgsdressing til mig selv. Min mand kan ikke li hvidløg. Altså ikke som i at han ikke vil lugte. Men som i at han ikke kan li smagen. Det er for mig komplet uforståeligt. Og heldigvis har han slet ikke brokket sig over, at jeg nok har lugtet af hvidløg konstant de sidste par uger. Han er fantastisk!

Ja, og så vil jeg lige hoppe til noget helt andet. Strik nemlig. Continue reading

SONY DSC

2015 – tanker om det “nye” år

2015 bliver året hvor:

– vi pludselig ikke har nogen vuggestuebørn længere (det er temmelig underligt og lidt trist)

– jeg bliver faster til en lille pige. Og jeg glæder mig helt afsindigt. (De kommende, smukke forældre bliver selvfølgelig overdænget med strik og hæklerier (som jeg nok skal vise frem her også))

– vi (forhåbentlig) tager en forlænget weekend på ski i stedet for en hel uge (fordi jeg ikke kan få så meget fri)

– jeg forhåbentlig får skrevet min PhD færdig

– jeg skal strikke/hækle/sy i døgndrift, når sidste punktum er sat i afhandlingen

– jeg måske skal til konference i USA

– jeg skal til min (til den tid) eks-kollegas bryllup i Polen

– vi allerede bestilte vores sommerferie i Italien i efteråret 2014

– jeg højst sandsynligt er arbejdsløs hen over sommeren

– drømmer meget om at holde efterår i Thailand med min familie (og besøge to af mine smukke veninder dernede)

– ikke aner hvordan efteråret og vinteren bliver – arbejdsmæssigt

 

Det bliver spændende. Det bliver skønt. Men det bliver også et ret skræmmende år!!

 

SONY DSC

SONY DSC

2015-01-25_22.15.50

Alene-mor for en uge

Jeg forsøger at begrave mig i arbejde, så derfor har jeg været af sted i dag. Det er både fint og rart at sidde på kontoret om søndagen, hvor der er en helt speciel ro. Men det var også op ad bakke i dag. Jeg synes ikke rigtigt at ordene flød, og jeg skulle tænke over hvert eneste ord jeg skulle skrive. Og så bliver det altså et meget, meget langt forår (når vinteren lige er slut først…)

Sidste uge var min mand på arbejde – på skitur med arbejdet, og jeg var derfor alene med begge børn. Jeg havde allieret mig med bedsteforældre en dag, så de kunne hente, hygge, og derefter aflevere to mætte, sengeklare børn til mig. Ellers tog jeg tidligt fri alle andre dage. Det var desværre en blanding af dårlig samvittighed over ikke at arbejde mere og trætte børn – og mor. Men vi hyggede os, vi blev lidt uenige, og savnede alle faren. Det var faktisk lidt sjovt at observere hvor meget mere de forstod, at deres far var på arbejde, end de havde gjort sidste år (her og her). Også dengang syntes jeg, at det var hårdt at være alene-forælder.

Nå, men selvom jeg burde side foran min skærm og analysere data og skrive en masse, masse, så bliver det indimellem også til lidt sofatid. Tid til lidt strik.

Jeg har lavet lidt til min venindes kommende søn og lidt til min kommende niece. Jeg viser det frem når jeg får taget nogle fine billeder. Indtil da er her et lille sneak-peak

IMG_20150124_232057

DSC_2361

Og så får I desuden lidt snap-shots fra ugen der gik.

2015-01-25_22.15.50

Jeg vil smutte i seng og håbe på, at ordene flyder meget bedre i morgen. Manden ser x-games, og begge børn sover stadig i deres egne senge.

Godnat til jer!

IMG_20150103_004508

2015 – start

2015 startede fantastisk, med at vi hoppede fra sofaen (selvfølgelig med penge i hænderne), efterfølgende champagne på gaden i Kolding med udsigt til vanvittig smuk fyrværkeri. Jeg er fan af det hele, og når en hel by skyder fyrværkeri af (kun til ære for mig), så nyder jeg det virkelig!!

Hele aftenen var faktisk en succes. 7 børn og 8 voksne, alle glade, masser af lækker tappas, glade børn, der legede så godt med hinanden. Vores to børn var faktisk glade hele aftenen, lige indtil de skulle sove. Eller, det vil sige, der var de faktisk også glade, og moslede rundt i sengen, og ville slet ikke sove. Men det skulle de, for de vores ene vennepar er vanvittigt gode til at lave quizzer, så vi havde planer for den del af aftenen, der foregik uden børn. Og selvom de fik nattøj på kl. 21, så sov de først kl. 22.50, men til gengæld resten af natten!

IMG_20150103_004508

IMG_20150103_004540

Til gengæld kan jeg (stadig) ikke tåle uendelige mængder rødvin. Og det er simpelthen så ærgerligt, for jeg kan virkelig godt li’ det – når det nu skal være.

Nå, men i hvert fald fortaber resten af aftenen og natten sig i tåger. Udover at jeg selvfølgelig begyndte at snakke politik (kedeligt, I know!!), og med den evige iver forsøgte at overbevise alle om, at de bare endnu ikke har indset, at de selvfølgelig mener det samme som mig 😉

Og derfor startede den første morgen i 2015 ikke helt fantastisk for mig, og da jeg endelig kunne komme på benene, klarede jeg kun lige turen fra Kolding til Odense, inden jeg igen kunne ligge på sofaen.

Jeg lavede intet i går, og da det blev aften, og jeg troede jeg skulle hygge mig med at hæfte ender på egostrikken, magtede jeg kun en tråd, inden jeg måtte lægge mig ned igen, og derefter blot gå i seng.

Heldigvis har jeg været mig selv igen i dag, og vi hyggede hele morgenen, var i zoo, fik vafler til eftermiddag og legede med ungernes fantastiske julegaver (magformers). Vi kæmpede dog også lige med temperamentet på en sur 2 årrig, der hverken ville det ene eller det andet, og en 4 årrig, der plagede om at se Frost (som vi kun har set 6-7 gange denne juleferie).  Men det var perfekt! Og jeg har nydt det, og prøvet ikke at tænke på den kommende travlhed.

IMG_20141231_165714

2015 i sigte

Jeg hopper i aften ind i 2015 med hjertet fyldt af dejlige oplevelser fra 2014. Vi har lige haft en dejlig, dejlig juleferie, og selvom den har været både lang og skøn, så måtte den godt have været lidt længere.

Jeg hopper nemlig også ind i 2015 med viden om, at jeg får en meget, meget travl start på året. Jeg skal nemlig aflevere min Phd-afhandling i slutningen af april, og det kommer til at tage enormt meget tid og koste endnu mere på familiekontoen. Selvom det er til at se en ende på, ved jeg, at det præcis er tanker om de kommende travle måneder, der har udfordret mit humør i november og december.

Udsigten til lange, lange dage foran computeren – med den evige frygt for, at jeg enten ikke når at få skrevet det hele, noget sammenhængende og for om jeg overhovedet er god nok til det her – og meget lidt tid til familien, er bare super deprimerende, synes jeg. Lange dage, hvor jeg først når hjem efter ungerne sover, og hvor der, åh gru, ikke bliver meget til til strik i sofaen.

På den anden side glæder jeg mig til at fordybe mig i den forskning, jeg har lavet siden min barsel med Sveske sluttede.

Og selvom de første måneder er altoverskyggende, glæder jeg mig også til at kunne trække vejret i maj! Til vores allerede bestille sommerferie, til at undersøge jobmulighederne for mig på Fyn.

IMG_20141231_165714

Glædeligt nytår til jer alle, der følger med jer. Jeg er meget taknemmelig for hvert og en af jer, og for at I tager jer tid til, at kommentere på mine indlæg. Tusinde tak for jer!


 

PS; jeg har selv bagt kransekagen 😀

SONY DSC

Projekt gå-tidligt-i-seng

Jeg bliver temmelig meget udfordret i mit projekt med at sove mere – og tidligere.

Det er både mig selv, men også ungerne, der giver udfordringer. Og jeg ved faktisk ikke helt, hvem der er værst. Det er måske mig selv… Jeg er (stadig) temmelig dårlig til at få snøvlet mig i seng. Selv de dage, hvor jeg er træt. Det er simpelthen SÅ dumt. Men jeg kan bare så godt li at sidde i sofaen og hygge mig med strikketøj, tv og min mand ved min side.

Dog er jeg blevet opmærksom på, at jeg faktisk følte en smule mere overskud, når jeg faktisk havde sovet mere. Så jeg er opmærksom på det!! Og når vi ikke lige er midt i et afsnit af en serie, så går jeg op og børster tænder kl 22, og prøver at lægge mig til at sove inden 23.

Men, men, men træerne vokser jo heller ikke ind i himmelen her. Så når jeg endelig får taget mig sammen til at gå tidligt i seng, så er der børnene, der vågner og vil putte i vores seng, eller bliver syge og vil sove i vores seng.

Jeg er ikke som sådan imod børn i sengen – de falder begge i søvn i deres egne senge (de fleste nætter uden problemer) – jeg sover bare bedre, når der ikke ligger to børn og mosler, hiver mig i håret og snorker (eller bare trækker vejret tungt) på hver side af mig. Jeg synes det er hyggeligt at sove med børnene – når de blot vil sove – men jeg sover altså bare mindre godt.

Sveske kom ind på sit eget værelse at sove, da hun var ca. 5 måneder, fordi hun vågnede meget, og vi satsede på, at det ville blive bedre på hendes eget værelse. Det blev det dog ikke just, så hun blev ammet meget i søvn, vugget til ro, båret rundt, og puttet MEGET, MEGET nænsomt ned i sin egen seng. Når hun sov HELT, for ellers skreg hun. Og det var selvsagt kun mig, der kunne det. Måske fordi hun blev ammet i søvn… Vi blev tæt knyttet sammen, og jeg kan for det meste trøste hende bare ved at være hendes mor og kramme hende. Men hun lærte først at falde i søvn i sin egen seng da hun var over 2,5 år, og jeg havde fået nok af, at vi var en baby, en pige og to voksne, der var vågne om natten, fordi et af børnene skreg – og vækkede os andre. Pt er hun så træt efter lange dage i børnehaven, at hun falder i søvn få minutter efter hun er puttet. Hver nat vågner hun og kommer trissende ind i vores seng, og da hun har ligget rigtigt meget i smørhullet – og selvfølgelig ikke altid bare gad at sove – så er hun god til bare at putte sig mellem os eller ved siden af mig, og sove videre med det samme. Nogle gange opdager jeg det end ikke.

Men hendes lillebror derimod, han har altid været god til selv at falde i søvn. I sin egen lift og senere seng. Hans forældre kunne nemlig sagtens huske hvordan de kæmpede med storesøsteren. Det betyder blot, at han som ca. 2 årig nogle gange ikke sover så godt om natten (det er en fase, det er en fase, I know…!), og hvis vi ikke orker at rende i pendulfart mellem dobbeltsengen og tremmesengen, så henter vi ham ind i vores seng. Hvor han ikke er ret god til at sove. Så nogle gange ender det med 2-3 timers stille og rolig, halvsovende kamp mod at blive hevet i håret (han elsker det – jeg hader det, men mit hjerte smelter dog, når han efterfølgende siger “fordi gu æ sød”) og at få flået dynen af, fordi han vil have benene ovenover (vi har en dobbeltdyne). Til sidst giver en af forældrene op, og render i pendulfart en halvtimes tid indtil drengen sover (glad og) godt i sin seng.

Nå, men egentlig burde dette indlæg have heddet “Man sover da om natten?”, for den kladde har nemlig længe ligget og ventet halvvejs skrevet i mit hoved.

Men for at komme tilbage til sov-tidligt projektet, så er status, at jeg kæmper en hård kamp for at komme tidligere i seng.

Jeg kæmper videre mod mig selv og mod små-terrorister i min seng.

Og nu vil jeg så smutte i seng. Sov godt derude  – jeg håber I nåede i seng inden 22 i dag ;o)

SONY DSCPå vores efterårsferie sov børnene sammen (vi lå ved siden af på madrasser)