Category Archives: Livet

wpid-wp-1453926540724.jpg

Vores nye hus

I sidste uge fik vi nøglerne til vores nye hus.

Hey!!! Det er sgu helt vildt. Vores EGET hus. Ok, bankens, men det er os, der skal bo i det. Jeg har ellers holdt på, at vi ikke var dem, der gad at bruge weekenderne på at rense tagrender, og derfor ikke rigtig syntes, at et hus var noget for os. Men lige om lidt rykker vi ud af vores lejede rækkehus og ind i vores eget hus.
Og jeg kan slet ikke vente til vi er færdige med at male og kan begynde at flytte vores ting ind og falde på plads. Huset er som vi gerne vil have det – der er ingen vægge, der skal væltes eller andet. Vi skal have det hele malet, det har vores forældre lovet at hjælpe med, og ellers skal vi bare flytte ind. Vi skal dog have nogle skabe i soveværelse og på badeværelserne, for vi har simpelthen så mange ting… men det er jo noget af det sjove at shoppe.
Continue reading

20151101_203601-1

En epoke er slut

Lige om lidt går jeg ind af døren på min arbejdsplads. Mit første faste job uden fastsat udløbsdato.
Det er simpelthen så vildt!
Jeg glæder mig til den nye hverdag og er samtidig en smule vemodig over alt det, der nu er slut.
Det er en epoke, der er slut. Som min mand siger. 11 år med studier og job og de mest fleksible arbejdstider man kan forestille sig, er ovre.
Continue reading

wpid-wp-1446203555860.jpg

Oktober 2015

Oktober 2015 har været en af de vildeste måneder i mit liv – nok kun overgået af de to måneder, hvor jeg blev mor til min datter i 2010 og 2 år senere til min søn.
I denne oktober måned er der sket så mange ting i mit liv, at det er utroligt, at det hele er sket i den samme måned.

image
Continue reading

wpid-wp-1444246249055.jpg

Eventyr i Odense (i august)

I august skrev jeg halvdelen af dette indlæg om H.C. Andersen festivallen i Odense, men af en eller anden grund kom det aldrig længere end til kladde-mappen. Måske jeg i min små-deprimerede tilstand ovenpå at skulle genaflevere phd’en ikke kunne overskue det.. Nu har jeg skrevet resten, så nu kommer det på bloggen alligevel.

Jeg advarer lige for en god ordens skyld om at billed-spam kan forekomme… ;o)


I sidste uge – mens vejret stadig var godt, og vi alle troede på sommer helt ind i september – var der H.C. Andersen festival i Odense.

imageEn prinsesse og en soldat (i hjemmesyet udklædning) og deres far til H.C. Andersen festival

Der var mange arrangementer i byen, men jeg havde ikke rigtigt fået sat mig ind i det hele, så vi er sikkert gået glip af en masse spændende.

Continue reading

SONY DSC

Er du tilfreds med din krop?

Set i lyset af alle de flygtninge, der lige nu kæmper for livet og retten til det gode lig i hele Europa, kan indholdet af dette indlæg vist kun betegnes som first worlds problems og på kanten til ligegyldigt. Alligevel kommer her lige nogle helt subjektive tanker omkring at være tilfreds med mit eget udseende.

Grundlæggende er jeg egentlig ok tilfreds med, hvordan jeg ser ud. Grundlæggende. MEN, som de fleste kvinder nok godt kan nikke genkendende til, så bliver jeg ret selvkritisk, når jeg står foran et spejl og bliver opmærksom på hele min figur. Det samme sker, når jeg skruer mig ned i et outfit, der er lidt udenfor min comfortzone. I mit tilfælde f.eks. en stram kjole eller en bikini.
Og sådan går det altså hvert år efterhånden.
Continue reading

Forvirring og skuffelse

Jeg fik jo afleveret den der Ph.d i slutningen af april, og har siden da brugt tiden på at finde mig selv igen. Finde noget overskud, som jeg naivt nok troede bare ville komme i det sekund opgaven var afleveret. Til min store skuffelse, skete det ikke. Til gengæld er det kommet stille og roligt tilbage mens vi holdt sommerferie.

Inden sommerferien modtog jeg  en mail, om at phd’en var godkendt til forsvar, og jeg har derfor holdt en fantastisk dejlig sommerferie med vished om at jeg “blot” skulle tilbage og forberede forsvaret.

I dag nærlæste jeg så de vedhæftede dokumenter i mailen, og fandt derved ud af – efter telefonisk kontakt med damen bag mailen – at der var sket en slem fejl. Continue reading

wpid-20150621_161240-1.jpg

Landkrabber og strandløver i Nordjylland

I weekenden var vi til fest hos min lillebror, hans kone og min dejlige, lille niece. Det var simpelthen så hyggeligt, og meget af min familie var samlet – mine forældre er skilt, men kan sagtens mødes til sådanne festlige lejligheder, og det er herligt at se, hvor meget mine børn nyder alle bedsteforældrene.

Søndag var vi en tur ved stranden med børnenes mormor og bedstefar, og vejret viste sig for en gangs skyld fra sin bedste side. Og jeg var temmelig træt af, at jeg havde taget lange, sorte cowboybukser på. Vi fik dog dyppet tæerne – og specielt Sveske var helt vild med det. Begge børn var udstyret med et fiskenet og en krabbe-stang, og Sveske kunne have tusset rundt og fanget krabber og snegle endnu, hvis hun havde fået lov til at bestemme selv. Hendes lillebror derimod, han er helt anderledes.

imageHele banden kiggede på den lille, bitte fladfisk vi havde fanget. Mormor kom op på ryggen, da hun stadig havde sko på.

Continue reading

wpid-20150613_093946.jpg

Når min far kommer hjem, er min mor lige gået

Selvom jeg pt er “mellem jobs”, så hersker der stadig tit når-min-far-kommer-hjem-er-min-mor-lige-gået-tilstande hos os. Så vi trænger i den grad alle til at holde ferie og have flere uger sammen alle 4!

En eftermiddag efter afleveringen af phd’en, hvor jeg var en del af familielivet igen, var jeg hjemme med begge børn, og glædede mig til vi alle var samlet, sagde jeg: Så, nu kommer far snart hjem.
Hertil svarede Prutfisen: Og hvor skal du så hen?

Continue reading