Category Archives: Kærlighed

20140120_180558-1

Jubii, det er fredag!

Og jeg elsker virkelig fredag, men dens varsel om weekend og løfter om tid og frihed!
Og selvom Faren skal arbejde i morgen, så har vi alligevel weekend, og vi har tid til at nyde hinanden.

Efter aftensmaden som i dag var politisk ukorrekte pølser og pomfritter, røg ungerne i hvert deres badekar, og jeg fik tid til at løbe inden aftenen for alvor begyndte.

De kan være stride ved hinanden, de to barylere, men de kan også hygge sig sammen. Og med tiden bliver der mere og mere hygge <3

Den hidsige kone #2

Hun kan godt være ret urimelig nogle gange. Problemet er bare, at hun først selv opdager det bagefter.

Hun bliver virkelig gal og urimelig, når hun bliver mødt med ligegyldighed. Det er altså bare ikke lige meget at vi har nogle ting, som vi bør passe bedre på. Eller at ungerne render rundt med ting de ikke skal – fordi det er farligt/kan gå i stykker/bliver væk!!

Og så skal hun da vist til at øve sig i, at se alle de gode ting der sker, og ikke kun opvasken/vasketøjet/maden under bordet, der stadig ligger der når hun kommer hjem fra arbejde…?

20130721_184047-1

Hjemme igen

Vi er hjemme igen efter en helt vildt dejlig ferie. Vi har stor-nydt det hele, solen, poolen, hinanden og livet!! (Og det tiny-miny badebassin)

Selvom jeg nu egentlig meget godt kan li vores hverdage, så synes jeg godt nok ikke jeg er klar til at arbejde allerede i morgen. Jeg savner allerede ungerne!!
Der er pludselig længe til næste sommerferie (som helt sikkert bliver på 3 sammenhængende uger!!) og så er ungerne pludselig et helt år større, og tiden kommer aldrig til at gå baglæns.
Jeg har nydt mand og unger så meget!! Ville ønske jeg havde et par ugers ferie mere!!

Farvel barsel, tilbage til virkelighedens grumme virkelighed

I morgen tager vi på weekendtur til Badelandet. Med næsten hele familien, en gren af den i hvert fald. Vi glæder os.
Vi G.L.Æ.D.E.R os!!
Rigtigt meget. Sveske har snakket meget om Badelandet, og jeg håber ikke at hun bliver skuffet over, at det nok mere er en svømmehal end det er et badeland, der minder om det hun kan huske fra vores sommerferie i Italien sidste år.
Vi tager af sted imorgen eftermiddag, så i morgen er det kun faren der lige skal et par timer på arbejde, ellers har vi alle fri.

Det vil sige, jeg har ferie. Min sidste barsels/feriedag i denne omgang. Og det betyder, at Prutfis og jeg havde sidste alene-barsels-hygge-dag i dag.

Jeg kan ikke holde det ud. SLET IKKE.

Jeg har forsøgt at overnyde dagen i fulde drag, og den har været fantastisk skøn. Prutfis er verdens dejligste og gladeste baby, og vi er blevet så gode til at gå her og hygge i nattøj hele formiddagen og grimt gå-ikke-ud-tøj resten af dagen. Vi nyder det begge to. Og nu er det bare allerede slut.

Heldigvis ved han ikke, hvad han har i vente. Han kender ikke den grusomme virkelighed. Heldigt. For det skal han tids nok komme til, når han starter i vuggestuen d. 1/4.

Jeg havde forventet at det ville være lettere med barn nummer to. At skulle tilbage til virkeligheden.  Men nej. Jeg er allerede helt ødelagt over at skulle undvære ham de aller bedste timer af dagen.

Jo, jeg trænger nok til at komme ud og se andet end kasser med Lego og baby rangler, små buttede makrelfingre, tissebleer, mad over hele gulvet, og vasketøjskurve. Jeg trænger. Og jeg ved at det nok skal blive godt nok at starte på arbejde igen. (Please, lad det ikke blive så forfærdeligt som jeg lige nu frygter).

Det bliver godt at høre til et sted igen. Og skønt at snakke med andre voksne igen (gad vide om jeg stadig kan? Jeg ved jo intet om hvordan verden har ændret sig udenfor min boble de sidste 11 måneder. Hvad snakker man om. Og hvad er vigtigere end mængden af lortebleer og soverytmer?? Hvis noget?).

MEN jeg kommer til at savne barslen. StorSAVNE Prutfis. Længes efter friheden og retten til selv at bestemme over vores tid.
Der er så mange bøger jeg ikke nåede at læse, så meget jeg ikke nåede at sy/strikke/hækle. Så mange små buttede babyhænder og babykinder som stadig skal kysses mindst tusinde gange i timen.
Åh, smerte!! Jeg savner allerede!!

Når man kun er 2

Altså 2 år og ni måneder, og dødsej, så er livet for det meste fantastisk, men også til tider vildt frustrerende og uretfærdigt.
Dybt frustrerende at alle de gode ting ikke kan blive ved. At weekendens hygge med forældre og bedsteforældre pludselig slutter og man skal sove. Når man slet ikke er træt.
Rigtig frustrerende at man ikke kan komme på sommerferie. NU!
Det er ikke for sjov når man er 2 år og slet ikke kan få nok krammere af mor inden man skal sove, og bliver helt ulykkelig – selvom man får det lige som man vil. Man har bare brug for de kram, kys og tryghed. Og det får man. Og man har brug for bare at græde lidt.
Og moren ville så meget ønske at der ikke fandtes en slutning på barsel, eller en slutning på verdens dejligste krammer.

Lørdagstid

Sveske kom hjem med det fineste fastelavnssis fra vuggestuen i dag. Og hun kunne hele sangen, den lidt alternative dog: “op og ned, op og ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, laver jeg ballade”. Nu står riset og pynter fint til fastelavn

I dag har vi nydt at holde fri alle 4. Dog skulle vi lige en tur i byggemarked efter kroge til tørresnor. Det er ikke mit bedste sted. Ikke med børn i hvert fald. Sveske snakker som et vandfald, og det var da helt vildt her til formiddag. Det var umuligt at snakke om det vi ville eventuelt skulle købe – skab, kroge, opbevarings-ting-til-ungernes-legetøj-der-fylder-hele-stuen – for hun snakkede uafbrudt i én køre og hun fór rundt i hele butikken. Men hun var virkelig glad og dejlig!!! Og det var fantastisk at se hende hygge i “vandhane-afdelingen” med at dreje alle vandhanerne til samme side. Så jeg tog det store overskud på, og vi hyggede os. Vel hjemme igen blev begge unger puttet og manden tog i byen

Det gav mig lige 20 minutter på sofaen med en kop te og en bog. Eller. Jeg kom ikke i gang med bogen, endte med at kigge på nettet i stedet. Jeg havde ellers glædet mig til at sidde og fordybe mig i en rigtig bog. Det kan være jeg bare skal vente til ungerne flytter hjemmefra… Siden Prutfis blev født har jeg stort set kun læst bøger fra Ereolen på min mobil. Men de har levet nye aftaler med forlagene, og der er ikke længere rigtig nogle bøger jeg gider at læse. Så jeg savner faktisk bøgernes fortryllende verden. Krimierne specielt. Nå, men det må blive en anden dag (eller når Prutfis flytter på eget værelse, så der kan komme lys over sengen når jeg går i seng). Og teen blev også kold, da ungerne vågnede midt i det hele. Men de 20 minutter var skønne!!! Bagefter blev der hygget, hoppet og danset for at få lillebror til at grine. Jeg elsker hans umiddelbare, fantastisk glade latter, der kommer så spontant lige så snart Sveske gør noget spændende. Han elsker at se hende løbe og råbe. Hans latter kommer helt nede fra maven, og han ligner en flækket træsko. Det bliver vildt når der er to unger der render råbende rundt. Men hva, så længe de griner, så er jeg bare helt solgt

Efter putningen hyggede jeg med rødvin, opvask, radio og dans i køkkenet