Category Archives: Kærlighed

SONY DSC

Livet i skriveboblen

Det er ikke meget der sker i mit liv pt. Altså, i hvert fald ikke meget, der ikke kan klares foran computeren, og som for det meste hænger sammen med at skrive en PhD – eller ansøgninger til livet efter afleveringen. For det føles næsten som når man er gravid, og tidsregningen kun går til terminen. Sådan er det med den her PhD. Der er en tid inden afleveringen og en tid efter afleveringen. Og det er altså lige om lidt. Og jeg GLÆDER mig!!! og ærgrer mig!

Jeg glæder mig så meget til at være sammen med de to banditter her

SONY DSC

Det er simpelthen SÅ godt, at de har en far (og bedsteforældre) for tiden!!! Jeg ser dem nemlig stort set kun om morgenen, som heldigvis stadig tillader lidt “tagen-den-med-ro”.

I fredags tog jeg dog hjem og spiste aftensmad med familien og så fredags-flimmer med to trætte børn

SONY DSCSONY DSCNår storesøster får en Elsa-kjole, så er det godt, at det var en to-pack, så der også var en til lillebroren.
OMG, hvor så han dog sød ud (min helt objektiv mening, selvfølgelig ;-)…)

Men på den anden side ærgrer jeg mig også rigtigt meget over, at det er slut med arbejdet her. At jeg på den måde skriver mig selv arbejdsløs, og at der ikke er så mange penge i forskning, at der er job til os alle efter PhD’en.

 

Nå, men det var da også bare lige for at kigge forbi og prale lidt med mine to dejlige unger. Jeg smutter tilbage til skriveriet – men vender snart tilbage med en masse på hjerte. Liiiige om lidt!!!

 

SONY DSC

Av mit hjerte, børnehavesmerte – igen!!!

Det føles som meget, meget længe siden jeg skrev dette om Sveskes overgang fra vuggestue til børnehave. Og nu står vi midt i det igen, ikke engang to år efter. Og jeg er heller ikke vild med det denne gang. Slet ikke!! Jeg kan næsten ikke bære, at vores søn skal kastes ud i det store, sorte hul, der hedder børnehave.

SONY DSCDet er en stor, stor verden derude

Institutionen er et integreret børnehus, og han rykker derfor op på børnehavestuen, hvor hans søster også går. Egentlig skulle han være startet 1/3, men det blev udskudt næsten 2 uger pga. skiferie og en efterfølgende omgang sygdom til hele familien. Der har derfor været en del fridage midt i skiftet. Det har ikke været optimalt, og det har slet ikke været så “let”, som vi havde troet det ville blive, når skiftet foregik i samme hus.

Continue reading

SONY DSC

Endnu et hæklet babytæppe

Jeg har hæklet endnu et babytæppe efter min DIY.

SONY DSC

Denne gang har jeg hæklet tæppet i Drops Baby Alpace Silk, som er meget blødt og lækkert. Jeg har denne gang brugt nål 4,5 men ellers fulgt opskriften. Garnet var noget, jeg havde liggende, og derfor blev tæppet også stribet i stedet for ensfarvet. Men det synes jeg faktisk er blevet ret fint! Det færdige tæppe vejer 197 g og måler 50×65 cm. Continue reading

IMG_20140924_215433

Om at være lillebror

Når man er lillebror til en storesøster, sover man i en lyserød weekendseng hos farmor og farfar

IMG_20140924_211648

Når man er lillebror til en storesøster, får man Askepot-tatoveringer

IMG_20140924_211351

Når man er lillebror til en storesøster, har man en rød løbecykel

IMG_20140924_211749

Når man er lillebror til en storesøster, er lyserød en fin farve, og man kan godt li prinsessehistorier

IMG_20140924_211714

Når man er lillebror, er det rigtigt godt at have en storesøster at læne sig op ad

IMG_20140924_215433

IMG_20140613_224019

Hjemme i hyggeligheden af familie og kreativitet

Efter 2 dage på kursus med søde mennesker, lækker mad, hotel-lignende forhold og overvejende spændende oplæg, var det fantastisk at følges med manden med til vuggestuen/børnehaven og hente børnene (der havde været på skovtur, og kom trætte, men glade hjem til institutionen med bus). Små varme, brune og klistrede barnearme om halsen var vidunderligt!!

Og da de trætte børn var vasket og puttet, fik jeg endda tid til at sy lidt.

Jeg fik færdiggjort to projekter, som har ligget i skuffen – den ene længe, den anden i kortere tid.
Endnu en nederdel til Sveske blev færdig. Denne gang helt ensfarvet, for at den kan bruges til det meste af hendes andet tøj. Den er syet op i lagenlærred med ribkant foroven.

Desuden fik jeg også syet denne lille trøje færdig. Jeg mener det er en størrelse 3 måneder. Mønstret er fra minikrea, og jeg klippede den allerede dengang jeg lavede denne trøje til gave.

Denne gang er trøjen også en gave. Vi skal nemlig til barnedåb på søndag, og jeg håber ikke at den lille dreng er blevet for stor til trøjen!

Jeg er ret godt tilfreds med ærmerne og kanten forneden, men jeg synes stadig at den indvendige søm i den amerikanske lukning er blevet grim. Jeg må finde en anden løsning. Måske skal jeg give tvillingenålen endnu en chance…?

Vi er nu startet på VM i fodbold, og selvom jeg ikke er kæmpe fan, så synes jeg det er sådan en hyggelig tid. Fodbold er som skabt til at strikke til! Glad mand, hygge i sofaen og strikketøj!
What’s not to like?

Hvordan fejrer I VM?

IMG_20140602_215414

Allerede 4 år…!

I morgen bliver denne prinsesse 4 år!!

Det sidste hun spurgte om, inden hun fik i seng, var; “Er der også gaver?”

Dét er der!

Dog har hun fået stort set alle sine gaver (dem fra resten af familien, masser af Lego Prinsess), da vi allerede har holdt fødselsdag et par gange.

Jeg håber, at hun får en rigtig dejlig dag!! Og jeg glæder mig meget til at holde fri med hende og faren!!

20140509_075619

Dejlig weekend (sidste weekend), dejlig veninde, dejlige gaver – strikkebøger

Sidste weekend var Sveske og jeg på Bornholm for at besøge min veninde og hendes familie. Vi har gjort det nogle gange – og vi nyder at være på tøsetur!!!! Vi nyder det, helt fra vi går ud af døren, til vi er hjemme igen. Altså, det er selvfølgelig rigtigt dejligt at komme hjem til lillebror og far igen. Men vi nyder virkelig også tøsetiden!
Inden jeg fik børn rejste jeg en del i tog, når jeg skulle hjem og besøge mine forældre (jeg flyttede til den anden ende af landet for snart ti år siden for at læse). Dengang syntes jeg, at togtiden til tider kunne være lang. Nu, sammen med min store datter, synes jeg faktisk bare at rejsetiden er ekstra hyggetid, hvor vi ikke skal andet end at hygge os. Denne gang havde vi Lego friends, tusser og bøger med. Og strikketøj, selvfølgelig ;o)

På vej af sted – vi venter på bussen. Turen bød på bus, tog, tog, færge og til sidst bil.

I toget løste vi Emil fra Lønneberg. Det var så hyggeligt – for os begge. Da vi var af sted i november sidste år, kunne 
Sveske ikke rigtigt forholde sig til bøger med så meget tekst. Men nu er hun vist blevet stor nok til det – så vi har efterfølgende indført Emil-læsning inden sovetid. Næste bog bliver Pippi Langstrømpe tror jeg.

Se nu lige hvor sød man kan se ud som næsten 4 år på rejsen med sin taske – og kurven med (legetøjs)hunden 
(som hun havde lovet selv at bære hele vejen – og gjorde det).
Min dejlige veninde bor helt fantastisk på Bornholm – lige ned til vandet. Og der falder en ro på mig efter den lange rejse derover. Desværre betyder det, at hun bor derovre også, at vi ikke ser hinanden så tit. Til gengæld råhygger vi når vi ses! 
Det er så skønt med så dejlige veninder – at man bare kan finde hinanden igen med det samme når man ses – også selvom der er gået flere måneder. Jeg har et par stykker af den slags – og jeg værdsætter dem meget højt.
Denne specielle veninde og jeg har tidligere boet og arbejdet sammen, og kender hinanden rigtigt godt. Det føles på en måde som at komme hjem, når vi er sammen. (Så Putte, flyt nu herover!!! Please!!!)
Nå, men jeg ville egentlig vise en rigtig fin gave hun kom med til mig, Tusinde tak!!!
Er de ikke bare skønne, de to bøger? Det er dejligt med gaver – specielt dem uden nogen speciel anledning, andet end bare fordi.
Jeg tænker at min søn skal have en monsterhue al’a den grønne i midten til næste vinter. Men jeg synes altså også rensdyrhuen er fantastisk. Og det er der faktisk rigtig mange af huerne i bogen, der er. Ja, og så skal jeg selvfølgelig have strikket en Bella Cardigan. Eller to…
Nu er det weekend igen – og denne gang er sommeren kommet til DK igen. Så nu vil jeg ud i haven og gå lidt rundt i bare tæer inden vi skal til at så gulerødder.
Rigtig, rigtig god bededagsferie til jer alle derude.