Category Archives: Jul

IMG_20141231_165714

2015 i sigte

Jeg hopper i aften ind i 2015 med hjertet fyldt af dejlige oplevelser fra 2014. Vi har lige haft en dejlig, dejlig juleferie, og selvom den har været både lang og skøn, så måtte den godt have været lidt længere.

Jeg hopper nemlig også ind i 2015 med viden om, at jeg får en meget, meget travl start på året. Jeg skal nemlig aflevere min Phd-afhandling i slutningen af april, og det kommer til at tage enormt meget tid og koste endnu mere på familiekontoen. Selvom det er til at se en ende på, ved jeg, at det præcis er tanker om de kommende travle måneder, der har udfordret mit humør i november og december.

Udsigten til lange, lange dage foran computeren – med den evige frygt for, at jeg enten ikke når at få skrevet det hele, noget sammenhængende og for om jeg overhovedet er god nok til det her – og meget lidt tid til familien, er bare super deprimerende, synes jeg. Lange dage, hvor jeg først når hjem efter ungerne sover, og hvor der, åh gru, ikke bliver meget til til strik i sofaen.

På den anden side glæder jeg mig til at fordybe mig i den forskning, jeg har lavet siden min barsel med Sveske sluttede.

Og selvom de første måneder er altoverskyggende, glæder jeg mig også til at kunne trække vejret i maj! Til vores allerede bestille sommerferie, til at undersøge jobmulighederne for mig på Fyn.

IMG_20141231_165714

Glædeligt nytår til jer alle, der følger med jer. Jeg er meget taknemmelig for hvert og en af jer, og for at I tager jer tid til, at kommentere på mine indlæg. Tusinde tak for jer!


 

PS; jeg har selv bagt kransekagen 😀

DSC_2167

Hvid juleferie

Vi er på vej med gennem landet. På vej hjem og vaske tøj, bage kransekage og en tærte, sove i vores egne senge og lege med alle børnenes julegaver (som jeg tror vi spreder over hele gulvet, for shit, de har bare fået mange, mange, fine sager). En enkelt dag, inden vi igen pakker tandbørster og nattøj og tager til nytår i godt selskab hos gode venner.

De sidste par dage har vi fået meget sne, og det kommer vi til at savne, når vi kommer hjem.

DSC_2164

DSC_2167

DSC_2172

DSC_2179

IMG_20141230_163046

IMG_20141230_162915

WP_20141228_17_13_03_Pro

SONY DSC

Julebilleder

Vi var til børnenes farmors fødselsdag i går, og i den forbindelse fik vi lige taget et par billeder af de festklædte julebørn. Min mand stod for fotograferingen, og jeg kæmpede med at få begge børn til at kigge på samme tid.
Jeg har redigeret lidt i de bedste billeder, og praler lige lidt med de lækre børn her. Bær over med mig ;o)
SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Har I også fået taget “bedsteforældrebilleder” – jeg synes det er så skønt med billeder af begge børn. Omend en smule opstillede, synes jeg (helt objektivt, selvfølgelig), at de er blevet skønne.

Jeg går på juleferie nu. Smutter ind i menneskekaoset og flår de sidste gaver til mig, og så smutter jeg hjem og ser Pyfus (Pyrus) med mine unger.

Har julefreden sænket sig hos jer?

SONY DSC

Lige om lidt…. JULEFERIE!!

Jeg har ingen energi for tiden! Jeg føler mig helt flad på batterierne. Selvfølgelig når jeg det jeg skal (julegaver, arbejde), men heller ikke meget mere end det. Når klokken bliver 18.45 og ungerne skal til at have godnattøj 😉 på og i seng, bruger jeg dagens sidste rest af energi og humør. Og så falder jeg helt sammen i sofaen bagefter.

Derfor er antallet af hjemmelavede julegaver også kun stort på min ønske-to-do liste. Desværre. Men jeg har fået lagt sidste hånd på et par andre projekter de sidste par dage.

Faktisk er det vist kunne denne “taske” til min svigermors strikketøj, jeg selv har lavet til julegave i år.

SONY DSC

SONY DSC

Til gengæld har jeg snart sluttet de mange pind-3-projekter, der stod i vejen for at jeg kunne starte en ny egostrik. Jeg glæder mig, og jeg satser på, at den kommer på pindene inden jul… Og det bliver ikke pind 3 :-)

Jeg holder juleferie i morgen eftermiddag. Jeg glæder mig så meget til at komme hjem og holde fri sammen med disse, og deres dejlige far!

2014-12-21_22.07.05

…helt frem til januar!!!

Jeg håber ferien bringer mig lidt mere energi. Og jeg håber at I derude nyder jeres ferie, eller som mig, glæder jer!!

IMG_20141210_091001

Umuligt at opdrive rigtigt julestof (?) og en skøn fridag

Mens jeg tager mig sammen til at få flettet et indlæg om vores weekendtur sammen, kan jeg da lige vise hvad jeg fik syet i går aftes.
IMG_20141210_235438

(Undskyld for det dårlige billede. Min telefon er pludselig begyndt at svigte lidt, og den tager nu virkelig dårlige billeder. Måske er den blevet tabt et par gange for meget?)

Jeg fik syet en ny trøje med Noas ark til Prutfisen. Den gamle er nemlig ved at være for lille nu, men han elsker den stadig. “Den med dyrene”, som han siger, når han selv finder tøj frem.

Den nye er med blå raglanærmer, og mønsteret er fra Ottobre 4/2012. Ribben er også denne gang gul, og det er jeg meget tilfreds med. Den passer ham fint, og der er mere plads til bevægelse i denne.

IMG_20141210_091001

Desuden fik jeg syet en julenederdel og et par julebukser. Egentlig ville jeg have haft noget lækkert jersey med nisser ala dette, men det har været umuligt for mig at opdrive. Jeg har kun kunne finde jule-faststof, og det var så denne rest fra Stof og Stil, jeg endte med at bruge. Selvom jeg er fint tilfreds, er jeg ærgerlig over, at jeg ikke har kunne finde jule-jersey!

Hvis du har fundet noget fint jule-jersey, ville jeg blive meget glad, hvis du vil fortælle, hvor du var så heldig.
 

I dag har vi alle 4 holdt fridag midt juletravlheden. Børnene skulle til lægen, og bagefter havde vi lokket med slush-ice i centeret. Jeg tog forskud på julegaverne til mig selv, og fik købt mig en ny bh for sidste års gavekort. (Billedet er min venstre skulder) Sveske fik også taget et julefoto af sig selv.

IMG_20141210_224800

IMG_20141211_002141

Skønt med en hyggelig dag midt i jule- og arbejdstravlhed!

IMG_20141128_202923

December-ræset

Jeg kan som sådan godt li jul. Maden, hyggen, sneen (hvis den kommer), marcipanen, gaverne, lysene. Det er hyggeligt og det bringer dejlige jule-barndomsminder frem.

Men jeg synes på den anden side, at december bliver kortere og kortere for hvert år der går. Og der er flere og flere ting, det skal nås. Jeg husker det ikke, fra da jeg var barn, så jeg tænker, at det nok er en voksenting at stresse sådan af sted. Julen kommer jo om vi er klar eller ej.

Jeg prøver at nyde julehyggen så meget som muligt med børnene. Julemanden kommer med små chokolader i postkassen eller deres sko, han kommer også med gaver i sokkerne hver morgen, og vi ser Pyrus sammen. Og vi skal også have et juletræ, bage, spise æbleskiver osv… (uden at vi brænder sammen!)

IMG_20141203_232623

Vi har også julekalendre, ungerne og jeg!

IMG_20141128_202923

IMG_20141124_222448
Opskriften på den hæklede stjerne er fundet her.

IMG_20141123_232156

Giv en ged

Folkekirkens nødhjælp sælger igen i år geder, som går til afrikanere, der virkelig har brug for det. Du kan også købe ris og eller en fodbold. Og du kan se mere her.

De har i år desuden lavet en gimmick, hvor de opfordrer til, at man laver en ged til juletræet. Du kan læse mere hos Rock n Roll HausFrau her. Og se hendes bidrag her.

Jeg synes det er en vildt god idé, og ville virkelig gerne lave en ged til juletræet. Det endte med dette hjerte-kræmmerhus med en broderet ged på (selvom jeg næsten synes, at den lidt ligner en giraf…)

SONY DSC

Bagpå står der god jul, og der er masser af plads til julegodter nede i “posen”, som er lavet af to hæklede hjerter, der er syet sammen.

IMG_20141123_231432

Jeg har faktisk endnu ikke givet nogen geder i julegave (men jeg tror at ungerne skal give nogle til deres bedsteforældre i år…) og jeg kommer nok desværre heller ikke til at give nogle af disse kræmmerhuse ud. Desværre :-) De tager for lang tid for mig at lave.

Men jeg er ret godt tilfreds med mit temmelig rustikke bud på en ged på juletræet. Og en ting er helt sikkert, det kommer på vores træ. Med godter i, for det har jeg lovet Sveske!

DSC06247_2

December-produktion #2 – trøjer til Sveske

Jeg synes godt nok at hverdagen lige slog benene væk under os alle herhjemme. Vi havde alle glemt hvor lidt tid der egentlig er i hverdagen. Juleferien har været SÅ skøn, og det var lækkert at have tid til bare at være sammen alle 4 i 2 uger – også selvom programmet var lidt stramt. Men fyldt med hyggelige stunder med familie og venner!

Jeg har ikke haft gang i symaskinen endnu i det nye år. Men i december fik jeg syet en del, trods et jule-forberedelses-stress-program.

Efter samme mønster, som jeg lavede julekjolen til Sveske, syede jeg denne vinterkjole. Stoffet er fra Malika-Rosa, og jeg kunne slet ikke stå for det. Det passer lige til den kommende skiferie, og der ligger lidt stof til en trøje til lillebroren også.

Et af de eneste billeder, jeg kunne finde af kjolen i brug var dette, hvor Sveske sidder og maler vandfarver (hun fik i julegave) sammen med sin morfar.
De hygger sig bare SÅ meget, når de er sammen, de to!!!

Denne stribede trøje til Sveske blev også færdig i december. Stoffet blev vist klippet i oktober eller november – det er fundet som en rest i en webshop. Husker pt ikke hvilken. Men det er lækker kvalitet.

Denne trøje blev faktisk syet før vinterkjolen og julekjolen, for den skulle agere model for størrelsen, og var egentlig tænkt til en fleecetrøje. Men jeg tror jeg skal finde en amden model (eller større model til det). Jeg synes træjerne er fine her til vinter, fordi de er ret høje i halsen.
Det var lidt en udfordring at få striberne til at passe sammen, og bagsiden blev desværre klippet en stribe skævt. Men i farten er der nok ikke mange der opdager det. Måske kun mig selv…
Den nederste kant er syet som Binemor har linket til her (oplægning). Her fungerer det fint, men trøjen er også bred, så der bliver ikke hevet så meget i kanten. Derimod, brugte jeg også denne metode til juletrøjen til Prutfis, men det synes jeg ikke var godt. Kanten blev for stram, og efter en dag i vuggestuen, var sømmen sprunget 3 steder. Enten er det min maskine, der ikke kan lave en god nok søm til det, ellers er det bare mig, der ikke lige har magtet det. Men det ser flot ud, så jeg prøver nok igen engang…

Det sidste jeg syede i december er 2 par bukser til hver af ungerne. De kommer i et andet indlæg snart.