Category Archives: Hverdag

2014-09-15_22.30.13

Pigen med det lange, smukke hår

Sveske er nu 4 år og 3 måneder og har endnu ikke fået klippet sit hår. Bortset fra pandehåret 2 gange inden vi kunne finde ud af om hun skulle have langt eller kort pandehår. Faktisk får hun også meget sjældent vasket sit hår med sæbe. Ikke enegang en gang om måneden, tror jeg. Alligevel er det så fint, blødt og ikke fedtet. Well, too much information…?

Det, jeg egentlig ville frem til er, at i går fik hun for første gang klippet de lidt for slidte spidser af. På jeg tager lige min gamle stof-saks måden. Og selvom hun var nervøs, og gerne ville beholde håret ned til numsen, så var hun med på idéen.

2014-09-15_22.30.13

Og det blev fint! For det trængte.

IMG_20140914_222852

Og her er håret, der røg af. Det er blevet helt lyst på de 4 år, til trods for at hun var kul sorthåret, da hun blev født.

Seancen foregik på sofabordet med Backyardigans på fjernsynet

IMG_20140915_225418

2014-08-30_16.08.00

12 MOK – update på Swallow

Ja, hverdagen har virkelig indhentet os. Arbejde, institutioner og logistik. Som I jo sikkert kender alt til også.

MEN jeg har strikket sidste maske på min Swallow!!! Nu mangler jeg bare montering og hæftning af ender. Jeg prøver lige at tage mig sammen til det…
Men jeg glæder mig så meget til at tage den i brug – og krydser fingre for, at jeg ikke synes den er alt for kort.

IMG_20140822_143658

Hverdagen ræser af sted… igen

Ja, her er hverdagen i gang for fuld skrue. Logistik og madpakker, tidlige morgener og sene aftner. Men heldigvis også masser af kys og kram – og for det meste også tid til voksen-tv-(strikke)-hygge i sofaen om aftenen.

 – Så pyt med at vi er blevet alt, alt for dårlige til at gå i seng, og derfor langt fra sover 8 timer hver nat. Vi klarer den.

Weekenden startede allerede torsdag aften med en febervarm dreng, der endte med feberkramper kl 2 natten til fredag. Så jeg var en tur hos vagtlægen med ham, men da vi havde prøvet det før med Sveske (da hun var 1,5 år) og Prutfis var vågen og snakkede om biler hele vejen til Lægevagten, tog vi det roligt og blev sendt hjem i seng igen.
Mere logistik for at få fredagen til at hænge sammen, forældre, der arbejder på skift og er hjemme ved syge børn på skift. You know the rythm, I guess!!

Desværre fik han endnu et krampeanfald tidlig eftermiddag fredag, så jeg var på modtagelsen og børneafdelingen hele fredag eftermiddag med en meget træt, varm og slatten dreng.

Sådan sad vi 2 timer på en stol, inden vi kom over på børneafdelingen. 

Ind i mellem vågnede han og var forholdsvis frisk, og spiste en pakke rosiner eller et halvt æble, og så var han parart til at sove videre. Mellem de forskellige undersøgelser – som han virkelig tog pænt.

Lægen gav en is – som kun blev næsten spist. 

Vi kom hjem fredag aften, og det er gået meget bedre siden. Feberen er ikke helt væk, men han er mere sig selv. Back to (næsten) normal, og kan endda blive temmelig hidsig over selv de mindste ting.

Hjemme igen og næsten frisk. 

Vi er alle samlet hjemme nu, og resten af weekenden håber vi på at kunne tilbringe sammen alle 4 og uden feber og kramper.

Mandag ligger jo og lurer, og så starter den hektiske hverdag forfra. Møllehjulet med alle gentagelserne. Rytmer, som til tiden kan give en følelsen af kun at være med, ikke spille hovedrollen og bestemme vejen selv. Men som heldigvis også bringer en masse dejlige gentagelser, gode stunder, luft under alles vinger, hyggelige eftermiddage og perspektiv til weekenderne, så de skattes og værdsættes om muligt endnu højere.

Hverdagen – den er jo trods alt i overtal, og vi kan faktisk godt li den. For det meste.

mms_20140731_143543

Tilbage på arbejde

Min mand og børn holder stadig ferie. Jeg startede på arbejde i mandags efter næsten 3 ugers helt fantastisk dejlig ferie.

Det er fint at være tilbage. Og sæt med rolige morgener, hvor jeg står først op, og kun måske får selskab af Prutfisen og faren, og ellers kan nyde te og morgenmad i ro.

Men, de andre 3 går altså stadig hjemme og nyder sommeren og hinanden. Og så får jeg sms’er med billeder som disse

Og så er det altså faktisk lidt hårdt at være den eneste, der er på arbejde…

IMG_20140530_000903

Kristihimmelfart – ferie

Selvom denne uge har været arbejds-kort,så har det været fuld fart på!
Mandag havde vi (jeg) pludselig en dreng med øjenbetændelse, tirsdag blev faren endelig lærer efter af have forsvaret sin bachelor. Samme dag blev vi igen ringet op af vuggestuen, denne gang havde vi en dreng med næsten 40 i feber. Heldigvis endte farens weekend/ferie med at starte til middag tirsdag – hvilket reddede både resten af min tirsdag og min onsdag!

Tirsdag fik jeg endda klippet stof til 3 nederdele til Sveske. 

I dag har dagen så budt på eventyrløb (Jeg løb 10km på 53min,55sek) og leg med ungernes kusiner, og heldigvis landede vi sidst på eftermiddagen i bedsteforældrenes campingvogn. Nu er det ferie!   
Vi har fejret før-og-efter-fødselsdag med lagkage, og ungerne har til nu nydt campinglivet.
Men vi har også travlt, for Sveske har nemlig bestemt, at vi skal følgende;
I badeland 
Til stranden 
Lege med Lego Friends/Prinsess
Spise is 
Spise aftensmad 
😀 
Jeg må vist hellere lægge mig til at sove. Jeg er træt. Nogen mente nemlig, at helligdagen i dag skulle starte kl 4.45…
2014-05-26_20.20.06

#lilledejligedreng

Jeg havde egentlig planlagt, at jeg i dag ville lave et indlæg om Prutfisens 2 års fødselsdag.
I stedet kommer det til at handle om en noget anderledes hverdagseftermiddag…

En lille halv time inden jeg havde planlagt at afslutte arbejdet, kom min veninde og kollega og sagde, at min mand havde ringet til hende. Vuggestuen havde ringet til ham og sagt, at Prutfis havde øjenbetændelse. Min mand er på “overlevelsestur” med sit arbejde, og kommer først hjem i morgen – så det var selvfølgelig mig, der skulle ned og hente ham (og jeg var jo næsten også på vej).
“Nogen” havde også ringet til mig med hemmeligt nummer, men jeg havde haft en travl dag, så jeg havde ikke nået at reagere på det. Det var så også vuggestuen.

Jeg fik pakket sammen og cyklede ned til vuggestuen/børnehaven. Den lille dreng havde fået et tydeligt irriteret og rødt øje. I nogle dage har han haft snot-øjne, men der har slet ikke været optræk til betændelse. Men der var ingen tvivl nu.

SÅ startede jagten på salve til det betændte øje:
Vores egen læge havde lukket telefonen, lægevagten åbnede først kl 16, og akutlægen ville ikke udskrive en recept til mig. Så jeg måtte vente til kl 16, og fik så en recept fra lægevagten. Vi cyklede til nærmeste apotek og stod i kø i et kvarter – men med to søde børn, der affandt sig med situationen. Prutfis fik endda set både knallerter, motorcykler, ambulance og busser, og så var dagen reddet. Da det blev vores tur, sagde damen så, at det var et apoteksudsalg, og at hun ikke kunne udlevere salven. ARRRGHHH!!!
 Jeg besluttede mig for at køre til nærmeste apotek – i butikscentret, så vi fik klaret indkøb af salve, aftensmad (hotdogs) og dessert (is). Og desuden tusset lidt rundt og kigget på butikker.

Da vi kom hjem rundede ungerne lige sandkassen, og så var det ellers op og få nattøj på, se Jake og ønskeøens pirater (mens vi børster tænder) og så ellers i seng. Jeg nåede lige at læse et par sider Emil fra Lønneberg for Sveske. Det er simpelthen bare så hyggeligt, og hun ELSKER det!

Det var ikke lige sådan jeg havde håbet vi skulle bruge denne solrige eftermiddag – men det er jo ikke alt, man selv kan planlægge…

Aftenen bød lige på lidt strikkeri, computer/blogs og tv (Kurs mod fjerne kyster).

Og nu er jeg så træt!!! Jeg skal lige se om jeg kan putte en klat salve i øjet på min lille dreng mens han sover, for han blev noget ked af det, da jeg skulle putte det i inden han skulle sove.

Det er meget, meget sjældent vi er blevet ringet efter, fordi vores børn har været syge, så derfor blev denne eftermiddag også ekstra særlig. Jeg ved at andre familier er meget hårdere ramt end vi er. Men den jagt efter salve byen rundt på cykel tog lige de sidste kræfter fra mig… 
Godnat ;o) 
 

IMG_20140518_230635

Tre par shorts – kom så sommer!

Jeg fik syet disse tre par shorts til Prutfisen færdig i går aftes. Egentlig klippede jeg stoffet i påsken, da vejret var godt sidst. Men så var sy-lysten der bare slet ikke, så det var først i går,der blev færdige.

De er lavet efter mit eget buksemønster til Prutfisen. De sorte er lavet af en af mine aflagte t-shirts,og de grønne er lavet af en af min mors aflagte nederdele. Jeg har beholdt den nederste kant på begge par, så de var hurtigt syet. 
De blå er syet i isolation fra Stof og Stils resterende, og kanten for neden har jeg lagt op med en slags overlocker-søm,  som min symaskine kan lave. 
De blev ret fine,  synes jeg. Så nu må solen og sommeren altså gerne komme tilbage!! 
Her er han så i de sorte shorts – syg, og på vej ud til farmor og farfars vuggestue. Men heldigvis stadig med ballade i øjnene. 
DSC07987_2

Velkommen igen hverdag

Så ramte hverdagen os i dag. Det gjorde den egentlig allerede i går, men der var det lidt mere skånsomt. Onsdag er dagen, hvor faren arbejder rigtig længe, og først kommer hjem når vi alle 3 sover. Jeg plejer at kunne gå i rimelig tid til at hente børnene om onsdagen, men i dag havde jeg noget, der skulle laves færdigt, og jeg nåede derfor først ned i institutionen et kvarter før lukketid. Det er sjældent at det sker, men de har (vist) før været de sidste børn der. Det er ikke så sjovt for moren – og hendes samvittighed. Men heldigvis har de hinanden, de hygger oftest med iPad aller sidst på dagen, og de er glade og har haft det godt. Det, at de har hinanden betyder rigtigt meget for mig. Som om “så er det ikke helt så slemt”… De kan være efter hinanden og skændes om legetøjet hjemme, men når de er andre steder, så er det som om de passer bedre på hinanden.
Det evige tilbagevendende dilemma for mødre. Jeg tror de fleste mødre på den ene eller anden måde føler sig splittet mellem at være mor og arbejdende kvinde. Jeg gør i hvert fald tit. Og specielt på dage som i dag. Heldigvis var det to meget glade børn – og ikke så trætte som nogle dage, så de hyggede sig meget, og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag. Med tv, rugbrødsmadder og faren på skype.

Jeg elsker når de hygger sig sammen!!!
Billedet er fra påskedagene.

20140409_175343

Tanker fra et B-menneske

Jeg er ikke just introvert. Det tror jeg, at de fleste, der kender mig, vil være enige i. Jeg har altid godt kunne li at være sammen med folk – privat, familie, venner, til fest osv.
Jeg er (vist) også en af dem, der tit fylder meget i rummet. På den “gode måde”, har jeg fået af vide. Specielt til en fest.

Jeg har tidligere prøvet, om ikke jeg kunne være “hende den kedelige ovre i hjørnet”. Men DÈT duede jeg altså ikke til. Og det er jo også for kedeligt! 

Men det var egentlig slet ikke der jeg ville hen med dette indlæg…

Jeg er ikke den introverte type. MEN med tiden har jeg nok tilegnet mig nogle lidt introverte træk. Jeg har virkelig brug for at være mig selv. For at have tid til at slappe af, enten sammen med min mand i sofaen når ungerne sover, eller bare helt for mig selv.

Jeg elsker dage, hvor jeg er hjemme selv, og har tid til at sy/strikke/drikke te/løbe/se tv/være mig selv (der er ikke mange af dem!). Jeg elsker at kunne smutte i løbeskoene og gøre noget godt for mig selv og være mig selv. Jeg elsker at have ro til at slappe af, at kede mig, at tømme hjernen og kun gøre det jeg vil.

Siden mandag har jeg været på kursus – med overnatning. Altså, væk fra min familie. Det er et intenst kursus med fuldt program fra 8.45-21 (med en enkelt pause kl 18-19). Det er hårdt. Og der er meget at fylde på hovedet. Men det er også VILDT spændende, og jeg har hygget mig. Hygget mig med at møde nye mennesker og lære en masse nye ting og fortælle om det jeg laver.

MEN jeg har haft brug for at sætte mig i sengen med “Monte Carlo elsker USA” på computeren og strikke en time (eller to) om aftenen. Når den lækre tre retters menu var indtaget, og kl havde sneget sig op på 22. Og det er ellers den tid, hvor jeg bare burde sove, for at få al den søvn, jeg ikke ellers får til hverdag. Manglende søvn er åbenbart den pris, jeg har måtte betale for at kunne få lidt mig-tid, inden sovetid.

Så jeg har faktisk i aften-pauserne taget en lille løbetur i disse fantastiske omgivelser:

Og efter aftensmaden har jeg hygget mig med Ret Nem Raglan fra Børnestrik på pinde 3,5-4:

Måske er jeg bare et B-menneske, selvom jeg egentlig aldrig rigtigt, har set mig selv sådan…

WP_20140328_20_38_59_Pro

Fredelig fredag

X-factor er fantastisk at strikke til!
Jeg har gang i en Ret Nem Raglan fra Børnestrik på pinde 3,5-4.
Den bliver lækker, tror jeg! Flot petrol/blå Pickels (købt hos Cecilie).

Jeg elsker den ro der (for det meste) er over fredag. Den ro vi finder, når vi alle 4 er sammen og har fri.
Og i dag blev weekenden fejret med jordbær og is inden aftensmaden. Til alles fornøjelse.