Category Archives: GiveAway

SONY DSC

VINDEREN ER FUNDET!!! Vivara – GIVEAWAY

Som jeg skrev tidligere, har vi det mest fantastiske lille fuglehus i vores have. Her i kulden myldrer haven med små og store fugle, og vi elsker at sidde og betragte dem, og der kommer mange hyggelige snakke med børnene ud af det.

SONY DSC

Jeg har desuden købt en frøblanding til det almindelige fuglehus, og det tiltrækker endnu flere fugle. Continue reading

SONY DSC

Fascinerende fugle

I 2 års fødselsdagsgave fik Prutfisen et lille fuglehus (smørhus) og nogle glas med jordnøddesmør af sin farmor og farfar. Han er nemlig vild med at kigge på alle de fugle og smørhuse, farmor og farfar har udenfor deres stuevindue. De små glas med jordnøddesmør kan sidde i fuglehuset, så fuglene let kan flyve forbi og få sig et lækkert måltid. Og de er altså vilde med det, fuglene. De kommer næsten øjeblikkeligt, når vi sætter et nyt glas i huset.

SONY DSCDet store fuglehus er blot et “almindeligt” fuglehus – det lille er det smarte fuglehus til jordnøddesmør.

Farfar medbragte en stor pæl, som de bankede ned i jorden lige uden for vores vindue, så vi kan sidde ved spisebordet og holde øje med de små (og store) fugle, der kigger forbi. Begge børn er ret meget optaget af at holde øje med fuglene, og faren, der er natur/teknik og fysik/kemi-lærer elsker at sidde og fortælle hvilke fugle der sidder derude. Og børnene – især Prutfisen – er allerede ret skrap til at se forskel på musvitter, rødkælke, solsorte, måger og alliker.

SONY DSC
I weekenden, hvor vi fik en ordentlig omgang sne – måske vinterens eneste – så det ekstra fint ud ude hos fuglene

SONY DSC

De fine huse, jordnøddesmørret og en hel masse andre spændende ting kan købes hos Vivara til særdeles rimelige penge. Man kan gratis bestille Vivaras store katalog her.


Indlæget er ikke sponsoreret, jeg er blot så begejstret for den glæde vi har af det lille smørhus. Jeg har derfor også kontaktet Vivara for at høre om de ville sponsorere en giveaway. Jubii, det ville de gerne, så den kommer på bloggen en af de aller nærmeste dage.

Jeg håber du har lyst til at være med!


2014-05-31_21.37.52

En vinder…. ta da!! (kun en dag for sent)

Jeg har da vist lige lidt for travlt, når jeg glemmer at trække en vinder af min egen GiveAway
Men weekenden har været en god, men hård en af slagsen. Det er en anden historie, som I kan få en anden gang.

Vinderen af Clover 4,5 hæklenålen er…

Bag kommentar nr 3 gemmer sig denne virkelig kreative kvinde. Som faktisk selv har gang i en virkelig skøn giveaway på sin blog – i samarbejde med en anden meget kreativ kvinde.

Tusind tak til alle jer, der gad at deltage i min første GiveAway! Jeg ville ønske, at jeg kunne sende en hæklenål til jer alle 9!!

Jeg har brugt random.org til at trække en vinder. Jeg gjorde det i formiddags, så snart jeg opdagede, at jeg havde glemt det.
Og selvom man skulle tro, at det var snyd, fordi jeg tidligere har rost hende til skyerne på min blog – så er det altså IKKE det. Og hun fortjener både ros og hæklenål ;o)
Og jeg glæder mig til at se hende på søndag her. Skal du med???

2014-05-31_21.37.521

Hæklet kanin – gave

Efter at jeg havde set denne fantastiske hæklede prinsesse hos Den lilla elefant (Carina), måtte jeg bare ind på Easy og kigge. Det er simpelthen så fantastisk et sted. Alt muligt findes der der!

Jeg kunne ikke stå for denne lille søde kanin, som jeg straks købte opskriften på.

Den var rigtig hyggelig at hækle, og jeg gik ikke engang død i hæftning af ender og sammensyning. Men jeg havde også en deadline, for den skulle sendes til en nu 1 årig prinsesse på Bornholm.

Jeg tror jeg bliver nødt til at prøve enten prinsessen eller Hr. Kanin. Engang.

Kaninen er hæklet i Tante Grøns bøllefrø, med dobbelt garn og nål 4. Sikkerheds-øjnene har jeg også købt på Etsy, til ingen penge, og de kom lynhurtigt!

Husk i øvrigt min GiveAway, hvor du kan vinde en Glover 4,5 hæklenål.

Indlægget er ikke sponsoreret, jeg er bare endnu engang imponeret over hvad internettet kan byde på! 

IMG_20140531_233647

Indlæg nummer 300 – og en GiveAway

Her til aften (sen aften) landede vi igen i sofaen med hæklegrejer og Sons of Anarchy, efter en dejlig mini-campingferie. Den store faldt i søvn på vej hjem, den lille sov så snart han kom i seng.
De har virkelig nydt at være sammen med bedsteforældrene, og det er simpelthen bare så skønt at iagttage!

Jeg er endnu ikke helt færdig med majs stik til 12MOK (som jeg kan se, at jeg faktisk ikke har vist frem, kun ganske kort her), selvom det allerede er juni i morgen!
I stedet for at strikke, har jeg fået hæklet en lille ting, som jeg snart viser frem!

Der mangler liiige et par cm i længden og så ellers de to ærmer. Jeg tænker, at Sveske nok (forhåbentlig) først kommer til at bruge den til efteråret. Jeg kunne bare ikke stå for garnet, og modellen er skøn at strikke. Jeg har ikke glemt min cardigan!! Og den fortsætter jeg med så snart denne trøje er færdig.

I går kom jeg helt tilfældigt til at se, at jeg med dette indlæg har lavet 300 indlæg på bloggen. Det vil jeg gerne fejre med en lille GiveAway.
Jeg har nemlig fået simpelthen så meget fra blogland af idéer, grin, inspiration, kloge ord der har ramt dybt og faktisk også et par fysiske gevinster.

Min første GiveAway bliver denne Glover hæklenål i størrelse 4,5.

Af uforklarlige årsager, har jeg to i denne størrelse. Hvis du kunne tænke dig denne fine hæklenål, skal du bare skrive en kommentar herunder. Jeg trækker en vinder søndag d. 15. juni.

Hvis du har lyst til at dele, må du gerne bruge det nederste billede.