Category Archives: Gave

SONY DSC

En meget lille vest

Da jeg var færdig med den Bløde Blade til Sveske, var der stadig en rest tilbage af den lækre, røde Semilla, så jeg freestylede opskriften ned til en størrelse ca 1/2 år.

SONY DSC SONY DSC

Jeg er blevet ret godt tilfreds med den, og det skal blive spændende at se om den kan passe til en rigtig baby – når den får en ejer. Der er stadig en lille rest tilbage – meget lille – måske nok til en lille hue. Men kun måske.

 


Modifikationer

Jeg har slået 63 masker op, og ellers fulgt opskriften. Efter p 5 havde jeg 81 masker, og efter mønsteret var der 116 masker – og jeg strikkede igen den ene side åben, og dermed kun retriller.

SONY DSC

Rester #2

En anden måde jeg bruger bomuldsstof-rester er til disse små “tasker”

IMG_20141104_230711

Jeg har lavet en del efterhånden, og jeg synes de er så fine og anvendelige. Jeg har fundet inspiration i denne DIY fra Stjernefrø.

Man kan selvfølgelig selv bestemme størrelsen, og derfor er de fine til rester.

SONY DSC

SONY DSC

Sveske ønskede sig selvfølgelig straks det med stjerner, men det er lavet til min veninde, og jeg har ikke mere af det stof med stjernerne. Så jeg må se hvad jeg ellers kan finde på til hende…

IMG_20141103_222609

Rester #1

Christina med bloggen Carla og Krudtuglen holder her i de første to uger af november reste-tema på sin blog. Jeg glæder mig til at få inspiration til at få brugt de små rester, for jeg har aftalt med mig selv, at der skal bruges meget stof inden der kan blive købt nyt. Skabet kan nemlig ikke lukkes mere…

Jeg har for længe, længe siden klippet nogle rester ud i trekanter til vimpler. Jeg blev inspireret af nogle fine nogle, som Mette fra Farmorfabrikken havde lavet. Den ene skal bruges til gave til pigernes kusine om 2 uger, så nu var det på tide at få dem syet.

Det var ret hyggeligt og rimelig let, og jeg er godt tilfreds med resultatet

IMG_20141103_222609

Mine egne børn har fået lov til at vælge en hver, og så skal kusinerne have de to andre.

Jeg skal selvfølgelig have lavet en blå eller grøn til Prutfisen, men indtil videre må han klare sig med en lyserød/lilla. Og den er han nu også ret tilfreds med 😉

IMG_20141013_165727

Efterårsstrik til gave

Vi er så heldig at kende mange børn efterhånden, og nogle af dem har fødselsdag næsten samtidig med mig. Det er hyggeligt, synes jeg.

Aller helst ville jeg lave gaver til alle ungerne selv, hvis jeg havde tid til den luksus, og altid troede på, at folk ville blive glade for de hjemmelavede sager (som jeg skrev om her). Det gør de heldigvis for det meste.

Jeg har strikket to varme trøjer til denne Badut, der blev 3 år i går – og som jeg håber er ved at være frisk igen!

IMG_20141013_165727

Den blå er en Rajas raglan, men strikket på tykkere pinde. Den blev lidt lille i ærmerne, og jeg var lidt i tvivl, om den ville passe til Badutten. Jeg strikkede derfor også Morfartrøjen (fra Lene Holme Samsøes Børnestrik på pinde 3,5-4). Den er strikket i lækkert, blødt Drops Cotton Merino, som jeg købte hos Cecilie, da hun holdt garnsalg på sin blog.

IMG_20141013_165756

Det lader til, at trøjerne faldt i god jord, så jeg håber de passer i størrelsen også. Det er jo lidt udfordringen ved at strikke til andre børn end sine egne – som man kan måle undervejs.

IMG_20141007_234717

En yndlingsvest

Selv om jeg synes livet ræser af sted, så det kan være svært at følge med og næsten umuligt at nå at nyde og være til stede, så har jeg faktisk fået strikket lidt også.

Blandt andet denne lille lyserøde vest

IMG_20141007_234717

Som jeg lige skal have pakket ind i morgen, så jeg kan give den til en af mine kollegers datter. Hun bliver nemlig et år i weekenden.

Jeg håber de bliver glade for den.


Fakta;

Opskriften er Susie Haumanns Vest med perlemønster, og denne her er strikket i størrelse 18 mdr, mener jeg.

Den er strikket i Rasmillas yndlingsgarn og de to små glaserede hjerteknapper er købt i Tante Grøn (Odense).

DSC_0891

Bella Cardigan – 12MOK juli

Jeg bliver lige nødt til at vise denne Bella Cardigan, som jeg strikkede i juli.

Den var færdig i slutningen af juli, men da den skulle sendes til min venindes datter, kunne den ikke komme på bloggen før.
Den er strikket på pind 3 i Rasmillas luksusgarn, og er virkelig bare blevet så let, blød og lækker. Den færdige trøje i størrelse ca 1-2 år vejer kun 71g, så faktisk er det en ret billig trøje at strikke.

Det er første gang jeg har fået lavet en vellykket strikket forkant, og det er jeg ret godt tilfreds med.

Jeg må dog have investeret i en hakkenål til knitpro – eller rettere ønsket mig en – for det var lidt besværligt at samle masker op med hæklenål og flytte over til strikkepinden bagefter.
Jeg er jo hoppet på Astrids købe-stop, så indtil videre går det med strikkepinde og hæklenål.

Jeg har en cardigan til Sveske liggende, der også kun mangler kanter. Jeg håber jeg kan tage mig sammen til det i weekenden. Og så er det vist også rigeligt med glatstrikning lige foreløbigt.

IMG_20140626_233339

Lille grønne frø

I morgen går manden og det ene barn sommerferie. W.H.A.T? Jeg fatter ikke, at tiden går så hurtigt. Jeg ved godt, at det er en jeg-er-godt-nok-gammel kommentar. Men jeg synes virkelig, at tiden går vanvittigt hurtigt.
Nå, men manden arbejder altså rigtigt meget i denne uge, og jeg har stort set været alene hjemme hver aften.
Jeg forsøger derfor at få gjort nogle krea-projekter færdige i stedet for at starte på nye (selvom det nye garn lokker gevaldigt, må jeg indrømme).

Jeg fik lavet denne frø færdig her til aften.

Det er en gave, og jeg overvejer at hækle et lille hjerte og sy det på også. Jeg tror jeg gør det.

Opskriften er fra Drops, og den er gratis.

DSC_0675

Skuffer og skabe er fyldt med krea-sager.

Jeg tror min mand vil give mig ret, når jeg nu siger, at jeg har garn og stof NOK. (Vi er sikkert mange i samme båd, i know!!!)

Men jeg kan ikke lade være – hvis jeg ser noget lækkert – måske endda på tilbud, så kan jeg (næsten) ikke lade være med at købe det.Den anden dag købte jeg disse ti skønne nøgler af 100g fra garnudsalg

Jeg glæder mig til at stikke nogle trøjer til ungerne. Og til at se hvordan dette cottonwool arter sig efter vask. Jeg håber lidt på, at det bliver en anelse blødere. Men lækkert er det, og det er farverne også.

Nå, men jeg har også brugt nogle rester stof fra lageret til at lave disse

De er lavet efter denne DIY. Det var rart at sy lidt igen. Jeg må vist få lavet et par projekter fra skuffen færdige snart.

Den lilla er på vej med posten til en, som jeg synes fortjener en taske til sine sakse, målebånd ect. Jeg håber det falder i smag! Den blomstrede er lavet i det fineste stof, som jeg har købt gennem hende her. Mine mini-broderi-sager er allerede flyttet ind i den, for jeg er nemlig i gang med mit bidrag til dette (fantastisk ide fra Gitte og Astrid).

Nå, men dette behov for fint garn og stof fylder så alle vores skabe og skuffer efterhånden, så da jeg så at Astrid var gået i gang med shoppe-stop, tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte hoppe med. 
Jeg har besluttet, at jeg gerne må købe nødvendige småting. F.eks. tråd, elastik, rib. Men ellers skal jeg kun bruge ting fra skabe og skuffer.
Jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå.

Indlæget er ikke sponsoreret! 

IMG_20140613_224019

Hjemme i hyggeligheden af familie og kreativitet

Efter 2 dage på kursus med søde mennesker, lækker mad, hotel-lignende forhold og overvejende spændende oplæg, var det fantastisk at følges med manden med til vuggestuen/børnehaven og hente børnene (der havde været på skovtur, og kom trætte, men glade hjem til institutionen med bus). Små varme, brune og klistrede barnearme om halsen var vidunderligt!!

Og da de trætte børn var vasket og puttet, fik jeg endda tid til at sy lidt.

Jeg fik færdiggjort to projekter, som har ligget i skuffen – den ene længe, den anden i kortere tid.
Endnu en nederdel til Sveske blev færdig. Denne gang helt ensfarvet, for at den kan bruges til det meste af hendes andet tøj. Den er syet op i lagenlærred med ribkant foroven.

Desuden fik jeg også syet denne lille trøje færdig. Jeg mener det er en størrelse 3 måneder. Mønstret er fra minikrea, og jeg klippede den allerede dengang jeg lavede denne trøje til gave.

Denne gang er trøjen også en gave. Vi skal nemlig til barnedåb på søndag, og jeg håber ikke at den lille dreng er blevet for stor til trøjen!

Jeg er ret godt tilfreds med ærmerne og kanten forneden, men jeg synes stadig at den indvendige søm i den amerikanske lukning er blevet grim. Jeg må finde en anden løsning. Måske skal jeg give tvillingenålen endnu en chance…?

Vi er nu startet på VM i fodbold, og selvom jeg ikke er kæmpe fan, så synes jeg det er sådan en hyggelig tid. Fodbold er som skabt til at strikke til! Glad mand, hygge i sofaen og strikketøj!
What’s not to like?

Hvordan fejrer I VM?

2014-05-31_21.37.521

Hæklet kanin – gave

Efter at jeg havde set denne fantastiske hæklede prinsesse hos Den lilla elefant (Carina), måtte jeg bare ind på Easy og kigge. Det er simpelthen så fantastisk et sted. Alt muligt findes der der!

Jeg kunne ikke stå for denne lille søde kanin, som jeg straks købte opskriften på.

Den var rigtig hyggelig at hækle, og jeg gik ikke engang død i hæftning af ender og sammensyning. Men jeg havde også en deadline, for den skulle sendes til en nu 1 årig prinsesse på Bornholm.

Jeg tror jeg bliver nødt til at prøve enten prinsessen eller Hr. Kanin. Engang.

Kaninen er hæklet i Tante Grøns bøllefrø, med dobbelt garn og nål 4. Sikkerheds-øjnene har jeg også købt på Etsy, til ingen penge, og de kom lynhurtigt!

Husk i øvrigt min GiveAway, hvor du kan vinde en Glover 4,5 hæklenål.

Indlægget er ikke sponsoreret, jeg er bare endnu engang imponeret over hvad internettet kan byde på!