Category Archives: Frustrationer

Forvirring og skuffelse

Jeg fik jo afleveret den der Ph.d i slutningen af april, og har siden da brugt tiden på at finde mig selv igen. Finde noget overskud, som jeg naivt nok troede bare ville komme i det sekund opgaven var afleveret. Til min store skuffelse, skete det ikke. Til gengæld er det kommet stille og roligt tilbage mens vi holdt sommerferie.

Inden sommerferien modtog jeg  en mail, om at phd’en var godkendt til forsvar, og jeg har derfor holdt en fantastisk dejlig sommerferie med vished om at jeg “blot” skulle tilbage og forberede forsvaret.

I dag nærlæste jeg så de vedhæftede dokumenter i mailen, og fandt derved ud af – efter telefonisk kontakt med damen bag mailen – at der var sket en slem fejl. Continue reading

Når man kun er 2

Altså 2 år og ni måneder, og dødsej, så er livet for det meste fantastisk, men også til tider vildt frustrerende og uretfærdigt.
Dybt frustrerende at alle de gode ting ikke kan blive ved. At weekendens hygge med forældre og bedsteforældre pludselig slutter og man skal sove. Når man slet ikke er træt.
Rigtig frustrerende at man ikke kan komme på sommerferie. NU!
Det er ikke for sjov når man er 2 år og slet ikke kan få nok krammere af mor inden man skal sove, og bliver helt ulykkelig – selvom man får det lige som man vil. Man har bare brug for de kram, kys og tryghed. Og det får man. Og man har brug for bare at græde lidt.
Og moren ville så meget ønske at der ikke fandtes en slutning på barsel, eller en slutning på verdens dejligste krammer.