Category Archives: Foto

IMG_20131011_194752

October Challenge Pics

Her kommer lige en lille billed-spam fra October Challenge på Instagram

OC #11 Selfie with a stranger

Ja, nogen var godt nok ret skuffede over, at jeg ikke tog et rigtigt billede med en fremmed. Men det rakte hverken batteristatus på telefonen eller overskuddet (og modet) denne dag til. Så det blev altså mig og Jax

OC #12 Two is enough

Valget faldt på mine fødder/ben, to af dem er jo rigeligt til det jeg skal bruge dem til.
Jeg kunne også have valgt et billede (endnu et) af mine to dejlige børn. Men jeg er faktisk ikke helt sikker på, at to er nok…?

OC #13 Nature/Outdoors

13. oktober. Det er min fødselsdag. Jeg havde en helt fantastisk dejlig dag, der startede med flag og sang i sengen, bagerbrød og kage, efterfulgt af en fællesløbetur alle 4.
Om eftermiddagen havde jeg inviteret familie og lidt venner til boller på legepladsen og efterfølgende aftensmad + dessert, som var en fantastisk påske-kage, som min svigermor havde lavet. Med hjemmelavede lakrids-marcipan påskeæg på toppen. Mums!!! Det var faktisk denne kage, og jeg havde allerede dengang sagt, at jeg ønskede mig sådan en til min fødselsdag. Tusinde tak til verdens bedste svigermor!

OC #14 Grateful

Jeg er om noget, virkelig taknemmelig for disse to dejlige unger. Til tider er det da meget hårdt at være i konstant underskud, ikke have mange ledige stunder til bare at være og lede byen rundt efter legepladser i regnvejr. Men når de griner og hygger sig, giver kys og en kæmpe krammer, eller hygger sig så meget, som her i cykelvognen, hvor storesøster insisterede på, at lillebroren skulle blive liggende på hendes arm og sove videre – så smelter mit hjerte over af lykke og taknemmelighed.

OC #15 Parallel

Intet filosofisk om to parallelle verdner man som mor bevæger sig i – blot parallelle træstykker.

OC #16 In between

Da jeg lagde dette på Instagram – det er døren til vores soveværelse, der ligger mellem dørene til børnenes værelser – så fik jeg af vide, at det så lidt uhyggeligt ud. Jeg tror det er pga filteret. Jeg kan godt li den effekt de forskellige filtre giver billederne. Det er sjovt at leget med de forskellige udtryk. Her valgte jeg med vilje et filter, der gjorde billede lidt mørkt, så man ikke kunne se, at sengen ikke var redt ;o)

OC #17 I see faces

Det er måske lidt søgt, at se et ansigt af hvide roser i buketten. Men det var en god anledning til at fremvise de smukke roser, jeg fik af min mand på vores 2 års bryllupsdag (15/10/13).

OC #18 Beginning & End

Her er det blot et udsnit af den løbetur jeg tog lørdag, som startede hos os selv, og endte hos mine svigerforældre, hvor vi afleverede børnene til overnatning og hygge i 24 timer. Jeg har kun vist et udsnit her, for ikke at “røbe” for meget om hvor vi og svigerforældrene bor. Turen var på 13,6 km og tog 74 min. Jeg er stadig så taknemmelig hver gang jeg har tid til at løbe så langt. Det er virkelig skønt at have tiden selv. Bevares, det er nogle gange en KAMP at komme i tøjet – men i takt med at formen bliver bedre og bedre, er det lettere og lettere at komme af sted. Så er eneste forhindring af logistisk art. Og det kan være en endnu hårdere kamp at kæmpe (og vinde).

IMG_20131004_133019

Det er vist på tide med en OC up-date

Ja, jeg kører jo October Challenge på Instagram – det er faktisk ret sjovt, men også en udfordring lige at nå at få taget er billede, der passer.
Her kommer de sidste 6 billeder i rækkefølge.

OC #4 Lunch view

Dette er en typisk arbejds-frokost for mig. Jeg har selv madpakke med, men er blevet træt af al den rugbrød – ikke at jeg ikke kan li rugbrød, men træt af alle de kulhydrater, der er i. I stedet bliver det til noget kød og salat, eller som her, bønner og frikadeller fra fryseren. Så bliver det da ikke meget lettere!!!

OC #5 Layers

Dette er tallerken og pizza stakke fra weekendens besøg hos venner i Kolding, hvor vi var inviteret på frokost, og endte med at invitere os selv på take-away pizza også. Så hyggeligt, og så ærgerligt, at de nu er flyttet “så langt væk”.

OC #6 A good habit

Løbetur. Det er en god vane, som jeg virkelig værdsætter, og føler mig meget priviligeret over at kunne og at have tid til (tage tid til, måske). Denne søndag blev det til 7 km med Sveske i vognen. Hun holdt meget fint øje med om vi skulle til højre, venstre eller ligeud – lige indtil hun faldt i søvn, og tog en sen eftermiddagslur de sidste par km.

OC#7 Always with me

Altid med mig… hmm, det er ikke mange ting jeg altid har med. Min telefon er næsten altid med mig, mit fjæs derimod, det er altid med.

OC #8 Incomplete

Her kunne have været et billede af bunken med strikke- og hækletøj, der bare mangler den sidste finish, eller bunken med opklippet stof, der bare venter på at jeg har tid til at sy.
I stedet blev det til et billede af værktøjskassen og en kommentar om, at selvom vi nu har boet i huset ved jorden i 9 måneder, så er vi endnu ikke helt på plads. Ingen af os er hamrende gode til indretning, og de hvide vægge har vi næsten fået præstationsangst over at skulle bore i. Men vi nærmer os langsomt. Indimellem sker der små ryk. Denne dag, fik vi sat fine lilla ledninger med store pærer op over trappen.

OC #9 I miss this

Der er RIGTIG mange ting jeg savner. Sådan rigtig STOR-SAVNER!!! Folk, familie, venner, gode gamle dage, i går… og så videre. Det kunne blive meget filosofisk. Det bliver det ikke.
Jeg vil nemlig bare sige, at jeg virkelig savner barselslivet – og specielt tid med en sovende baby på brystet – der findes altså IKKE noget, der slår det!!! (og også alene-tid).

OC # 10 One thing we don’t know about you

Denne kedelige ting, som I ikke ved endnu er, at jeg har vasketøj i stuen, og at det godt kan stå der i flere dage – hvis vi ikke får gæster, og hvis jeg ikke bliver for træt af at se på det.

Det er faktisk meget hyggeligt med en lidt større billedopsamling her på bloggen – her er der også plads til lidt flere ord til hvert billede.

October-challenge

October challenge

Jeg har set hos Gitte, at hun er hoppet med på Instagram October Challenge – men på bloggen.

Jeg tror at jeg hopper med på legen, sådan helt forsinket og tre dage inde i oktober. Så de første 3 billeder kommer her i samme indlæg.
Billederne er fra min Instagram, hvor jeg tror jeg vil lave denne Challenge, og så poster jeg dem nok i portioner her på bloggen.

OC #1 I see this every day


Min vielsesring, som jeg ser på hver dag (hvis jeg altså husker at få den på om morgenen). Den minder mig om en rigtig dejlig dag, kærligheden mellem min mand og jeg, at vi har resten af livet foran os. SAMMEN!

OC #2 Happiness is

LYKKEN er virkelig bare at have tid sammen, hele familien. En familie tur i zoo, afslappet hygge med lego i hele stuen, eller bare at have tid til at putte i sofaen alle sammen – dét nyder vi alle. Og manden mangler på dette billede, men det er desværre fordi alle billeder af os alle 4 efterhånden er ved at være flere måneder gamle…

OC #3 Wierd shape

Min statistikbog foldet godt og grundigt sammen – jeg fatter det bare IKKE!!! (endnu!! for jeg håber jeg ender med at fatte bare en smule)