Category Archives: Forår

DSC07987_2

Velkommen igen hverdag

Så ramte hverdagen os i dag. Det gjorde den egentlig allerede i går, men der var det lidt mere skånsomt. Onsdag er dagen, hvor faren arbejder rigtig længe, og først kommer hjem når vi alle 3 sover. Jeg plejer at kunne gå i rimelig tid til at hente børnene om onsdagen, men i dag havde jeg noget, der skulle laves færdigt, og jeg nåede derfor først ned i institutionen et kvarter før lukketid. Det er sjældent at det sker, men de har (vist) før været de sidste børn der. Det er ikke så sjovt for moren – og hendes samvittighed. Men heldigvis har de hinanden, de hygger oftest med iPad aller sidst på dagen, og de er glade og har haft det godt. Det, at de har hinanden betyder rigtigt meget for mig. Som om “så er det ikke helt så slemt”… De kan være efter hinanden og skændes om legetøjet hjemme, men når de er andre steder, så er det som om de passer bedre på hinanden.
Det evige tilbagevendende dilemma for mødre. Jeg tror de fleste mødre på den ene eller anden måde føler sig splittet mellem at være mor og arbejdende kvinde. Jeg gør i hvert fald tit. Og specielt på dage som i dag. Heldigvis var det to meget glade børn – og ikke så trætte som nogle dage, så de hyggede sig meget, og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag. Med tv, rugbrødsmadder og faren på skype.

Jeg elsker når de hygger sig sammen!!!
Billedet er fra påskedagene.

WP_20140309_10_40_28_Pro

Hurra!! Så kom foråret

Lige på ungernes morfars fødselsdag, som vi var taget nordpå for at fejre.
Den blev fejret i går aftes, så i dag har den bare stået på hygge i børnehøjde. Det blev til en gåtur til formiddag, andefording af stopfodrede ænder, legeplads besøg og solslikkende bedsteforældre. Og til eftermiddag fik vi alle 4 en lille, tiltrængt lur inden vi kørte de 250km hjem igen.

Jeg nyder, at vi bor i et land, hvor årstiderne skifter, og jeg kan godt li når vi går den mørke og hyggelige tid i møde, hvor der er ekstra meget sofa-hygge-tid. Men jeg kan aller, aller bedst li når foråret er på vej, og det lige om lidt bliver til rigtig sommer. Forventningen om og forsmagen på varmen fylder mig bare med boblende glæde.

IMG_20130524_214758

Skoldkopper – igen

Blogger-app’en drillede mig i går – og gør det stadig her til morgen, så den ville ikke udgive det indlæg jeg skrev inden jeg gik i seng. Nu prøver jeg på computeren i stedet.

Vi er igen ramt af skoldkopper. Denne gang er det Prutfis, og de kom præcis 14 dage efter Sveskens kom – i går. Heldigvis er han ikke så syg af dem, og heldigvis har farmor igen kunne agere vuggestue både i går og i dag. Og faktisk også i næste uge.


For selvfølgelig har jeg rygende travlt på arbejdet lige nu. Selvfølgelig! Travlt så min hjerne kører på højtryk og jeg er træt, træt, træt!!

Vi var alle i farmors have her til eftermiddag, det var skønt med sol og varme. Og ungerne nød at se hinanden igen.

Luksus som man ellers ikke sætter nok pris på

Jeg sidder i et sommerhus på Sydfyn og hyggestrikker, mens prutfis sover formiddagslur, og resten af familien og svigerfamilien er ude at gå i det skønne solskin.
Og en af grundene til at jeg sidder indenfor – udover at min lille baby sover – er at sommerhusets kloak er helt, helt stoppet. Både toilet og begge håndvaske. Og når nu man så ikke kan benytte toilettet, så skal man virkelig…!
At vi har toilettet er virkelig en vild luksus, som jeg slet ikke sætter nok pris på til hverdag.
Men nu kommer der vist også nogen og suger kloakken tom. Snart. Det bliver godt. Så kan jeg også komme ud og nyde forårets solstråler.

Kom så forår – du er her næsten

I dag har jeg nydt en lille stille stund på terrassen, i solen, med en bog. Det var skønt. Der er ved at være varme i solen nu. Ah, det har jeg savnet!!

Prutfis har været i vuggestue for første gang i dag. Jeg var med hele tiden, og faren kom da sveske var afleveret, så han hyggede sig den Prutfis. Det skal nok blive godt. Der er en helt anden ro end i sveskes vuggestue. Mon det bliver ved når vildbassen vokser op og lærer tricks fra søster? Jeg tvivler…

Endelig lidt sol!

I dag har vi nydt solen udenfor. Ah, hvor bliver man dog et meget bedre menneske af forårsvejret.
Til formiddag hyggede ungerne sig med deres trætte far, der havde spillet risk med gode venner den halve nat. Imens arbejdede jeg et par timer, og kom hjem til et helt stille hus, hvor alle sov til middag.
Derefter var vi ude at nyde solen. Skønt, skønt, skønt!!
Haven er stadig bare en bunke jord, men der blev leget, vasket cykel og hængt vasketøj ud i luften.

Lidt af det hele i én stor blanding ville være optimalt

I går var jeg én dag tilbage på job igen. Barslen er jo allerede slut (w.h.a.t?? Hvor dælen blev de ni måneder lige af??) men der er heldigvis stadig nogle feriedage tilbage.
Men i går var jeg tilbage én dag, for at høre foredrag. Det var fint. Og prutfis hyggede sig fint, først med far og senere med farmor.

I dag står den igen på barselshygge. Skønt!! Skønt, SKØNT!!
Hvis alle uger bare kunne være sådan, ville det være perfekt. Én dags arbejde, én dags baby-barsels-hygge!! Og så igen forfra.
Og selvom det er det eneste jeg lige nu kan overskue, så ved jeg godt, at når jeg starter på arbejdet, så kan jeg hverken bruge halve dage eller halve uger til noget. Der kræves hele dage og mange dage, og nogle gange også lange dage. Sådan er det, og det skal nok blive fint. For jeg kan godt li mit arbejde. Men jeg kan bedre li at være hjemme med mine børn. Så de aller sidste dage skal nydes fuldt ud – som resten af barslen også er blevet!

Vi vil ud og nyde foråret nu, med den første rigtige cykeltur for Prutfis, hvor han sidder i stolen på cyklen, og ikke i en gammel autostol i cykelvognen.