Category Archives: Familie

wpid-20150629_133242-1.jpg

Kanoferie

Igen i år bød første uge af sommerferien på kanotur på Gudenåen. For tre år siden var Sveske og hendes far med i kanoen den sidste dag (her). De to sidste år har de været med på hele turen fra mandag til fredag. Sidste år var vi endda alle 4 med den sidste dag. Det har jeg skrevet lidt om her.

image

image
Continue reading

wpid-20150621_161240-1.jpg

Landkrabber og strandløver i Nordjylland

I weekenden var vi til fest hos min lillebror, hans kone og min dejlige, lille niece. Det var simpelthen så hyggeligt, og meget af min familie var samlet – mine forældre er skilt, men kan sagtens mødes til sådanne festlige lejligheder, og det er herligt at se, hvor meget mine børn nyder alle bedsteforældrene.

Søndag var vi en tur ved stranden med børnenes mormor og bedstefar, og vejret viste sig for en gangs skyld fra sin bedste side. Og jeg var temmelig træt af, at jeg havde taget lange, sorte cowboybukser på. Vi fik dog dyppet tæerne – og specielt Sveske var helt vild med det. Begge børn var udstyret med et fiskenet og en krabbe-stang, og Sveske kunne have tusset rundt og fanget krabber og snegle endnu, hvis hun havde fået lov til at bestemme selv. Hendes lillebror derimod, han er helt anderledes.

imageHele banden kiggede på den lille, bitte fladfisk vi havde fanget. Mormor kom op på ryggen, da hun stadig havde sko på.

Continue reading

wpid-20150613_093946.jpg

Når min far kommer hjem, er min mor lige gået

Selvom jeg pt er “mellem jobs”, så hersker der stadig tit når-min-far-kommer-hjem-er-min-mor-lige-gået-tilstande hos os. Så vi trænger i den grad alle til at holde ferie og have flere uger sammen alle 4!

En eftermiddag efter afleveringen af phd’en, hvor jeg var en del af familielivet igen, var jeg hjemme med begge børn, og glædede mig til vi alle var samlet, sagde jeg: Så, nu kommer far snart hjem.
Hertil svarede Prutfisen: Og hvor skal du så hen?

Continue reading

wpid-img_20150524_150204.jpg

Post post-aflevering

Det er nu over en måned siden jeg skrev det sidste af min ph.d. og sendte den i en mail til ph.d.-skolen. Det var en vild følelse, men alligevel også lidt fesen. Alt det arbejde – samlet i en pdf og sendt på en mail. Og så ellers vente flere måneder på respons.

Men det var ikke på nogen måde fesent at få tid sammen med min familie! Jeg havde jo praktisk talt meldt mig helt ud af familien, kom hjem og gik i seng, stod op og spise morgenmad med hele banden og kørte så på arbejde når de tog i børnehave og på arbejde. Og så kom jeg hjem og gik i seng efter en lang dag foran computeren. Og sådan var de sidste par måneder stort set. Og selvom det var (overraskende) fedt at have tid til at skrive, og finde ud af hvad jeg har brugt de tre års arbejde på, så var det også et kæmpe savn. Jeg gik glip af børnenes første gang i Legoland, og jeg så stort set ikke andre mennesker end mine kolleger de uger.

Continue reading

SONY DSC

Livet i skriveboblen

Det er ikke meget der sker i mit liv pt. Altså, i hvert fald ikke meget, der ikke kan klares foran computeren, og som for det meste hænger sammen med at skrive en PhD – eller ansøgninger til livet efter afleveringen. For det føles næsten som når man er gravid, og tidsregningen kun går til terminen. Sådan er det med den her PhD. Der er en tid inden afleveringen og en tid efter afleveringen. Og det er altså lige om lidt. Og jeg GLÆDER mig!!! og ærgrer mig!

Jeg glæder mig så meget til at være sammen med de to banditter her

SONY DSC

Det er simpelthen SÅ godt, at de har en far (og bedsteforældre) for tiden!!! Jeg ser dem nemlig stort set kun om morgenen, som heldigvis stadig tillader lidt “tagen-den-med-ro”.

I fredags tog jeg dog hjem og spiste aftensmad med familien og så fredags-flimmer med to trætte børn

SONY DSCSONY DSCNår storesøster får en Elsa-kjole, så er det godt, at det var en to-pack, så der også var en til lillebroren.
OMG, hvor så han dog sød ud (min helt objektiv mening, selvfølgelig ;-)…)

Men på den anden side ærgrer jeg mig også rigtigt meget over, at det er slut med arbejdet her. At jeg på den måde skriver mig selv arbejdsløs, og at der ikke er så mange penge i forskning, at der er job til os alle efter PhD’en.

 

Nå, men det var da også bare lige for at kigge forbi og prale lidt med mine to dejlige unger. Jeg smutter tilbage til skriveriet – men vender snart tilbage med en masse på hjerte. Liiiige om lidt!!!

 

2015-03-20_19.27.53

Jeg pjækker lidt

Åh ja, jeg har pjækket en lille smule denne weekend. Selvom det er til at se en ende på det her projekt PhD-skrivning, og jeg egentlig har affundet mig med, at det er lange dage, og at tiden mest går foran computeren, så ER jeg altså også ved at være træt af ikke at være en del af hverdagen. En del af familien. At hente og aflevere børnene. Vi har heldigvis god tid om morgen alle sammen, og derfor sidder vi alle 4 stadig om bordet og spiser müsli og drikker kaffe sammen hver morgen.

Det er hårdt med lange dage foran computeren. Pt står jeg op, fordi jeg fik muse-smerter i min højre skulder af at sidde ned. Og det hjælper faktisk. Jeg vil stadig gerne vil aflevere et projekt jeg er så tilfreds med, som jeg kan blive. For det er noget jeg har arbejdet med i over 3 år (inkluderet en barsel), og som jeg har været rigtig, rigtig glad for – og til tider også temmelig frustreret over. Og også følt, at jeg ikke magtede – til andre tider. Men grundlæggende er jeg glad for både mit arbejde og mine kolleger, og derfor er det virkelig ambivalent for mig, at det lige om lidt er slut. Jeg vil jo gerne tilbage til “normal hverdag” og arbejdstider, der er mere familievenlige, og jeg vil faktisk også gerne lige have et par måneder til at trække vejret (IKKE et par år!!!). MEN jeg vil ikke ret gerne være færdig med at arbejde her.

IMG_20150321_123010

Men nu sidder jeg på den aller sidste gren i det træ, der har været mit holdepunkt de sidste mange år – siden jeg startede på mit speciale i 2008/2009. Og jeg er ved at være ærgerlig over, at det er slut. Det er som om, der er sket noget den sidste tid. Jeg har haft det sådan, at verden stoppede ved afleveringen. Fordi jeg ikke kunne tænke længere end til den dato. Lidt som når man er gravid, og man kun planlægger frem til terminen, og resten derefter foregår i undtagelsestilstand. Men nu er det som om at livet ikke stopper, men i takt med at datoen nærmer sig, kan jeg se, at der kommer flere og flere ting på programmen efter april er ovre. Det er meget mere som om det her arbejde slutter (og det er jeg RIGTIG ærgerlig over), og at livet, foråret, familielivet for alvor begynder. Og jeg glæder mig!!!

Jeg glæder mig, selvom det også slutter et kapitel, som jeg egentlig slet ikke er klar til at afslutte. Faktisk gad jeg godt, at der lå et nyt 3 årigt PhD-projekt og ventede på mig. Men det gør der ikke. Det er den slags job, der kun findes én gang. Jeg ved på den anden side også, at jeg hurtigt glemmer hvor vigtigt små detaljer er lige nu. Og jeg ved, at de ikke er særlig vigtige om 2 måneder.

Nå, men det jeg egentlig gerne ville med dette var blot at sige, at jeg pjækkede lidt i weekenden og holdt formiddagene fri med min familie. Det var SKØNT, og jeg glæder mig meget til, at hver weekend bliver sådan. God tid om morgenen/formiddagen og masser af hygge. Måske får vi ligefrem tid til at se andre mennesker igen ;o) Og nu må jeg hellere få det projekt lavet! Lige så meget som jeg nyder at pjække lidt fra det hele, lige så meget stresser det mig, at jeg pludselig har spildt et par dage uden at komme nogen vegne med produktet (afhandlingen).

Jeg er klar, men jeg er alligevel ikke klar! Ambivalente følelser er vel blot en (stor) del af livet? Eller hvad?

Billede-spam fra weekenden

DSC_2627

DSC_2630

2015-03-20_19.27.53

IMG_20150322_161007

SONY DSC

Av mit hjerte, børnehavesmerte – igen!!!

Det føles som meget, meget længe siden jeg skrev dette om Sveskes overgang fra vuggestue til børnehave. Og nu står vi midt i det igen, ikke engang to år efter. Og jeg er heller ikke vild med det denne gang. Slet ikke!! Jeg kan næsten ikke bære, at vores søn skal kastes ud i det store, sorte hul, der hedder børnehave.

SONY DSCDet er en stor, stor verden derude

Institutionen er et integreret børnehus, og han rykker derfor op på børnehavestuen, hvor hans søster også går. Egentlig skulle han være startet 1/3, men det blev udskudt næsten 2 uger pga. skiferie og en efterfølgende omgang sygdom til hele familien. Der har derfor været en del fridage midt i skiftet. Det har ikke været optimalt, og det har slet ikke været så “let”, som vi havde troet det ville blive, når skiftet foregik i samme hus.

Continue reading

SONY DSC

Min lille niece (i strik)

Jeg bliver lige nødt til at prale en lille smule med min lillebrors dejlige lille datter. Min niece.
Se lige hvor sød hun er her, hvor hun ligger i babynesten med tæppe og vest (jeg har lånt billedet fra min svigerindes IG).

IMG_20150313_174418
Det er helt fantastisk at have en lillebror, der sender mig de skønneste billeder af hans lille datter, for det er surt at bo i den helt anden ende af landet, når man pludselig bliver beriget med sådan et vidunder. Jeg kan selv huske hvor sjove mine forældre og min mands forældre var, da vi fik barn (for snart 5 år siden). De var helt kulrede og det var så sjovt at iagttage. Jeg tænker, at jeg sikkert er ligesådan nu. Men altså, det er jo ikke hver dag man bliver faster, vel…? Så må man altså godt gå en lille smule amok.

Jeg lovede at vise hvad der gemte sig i stakken til min niece.

SONY DSC

SONY DSC
Tæppet, som jeg har lavet en DIY på her, og en lille hue, der er strikket efter en Lene Holme Samsøe opskrift. Jeg elsker den lille djævlehue.

SONY DSC

SONY DSC
Tre små veste, to små cardigans og en lille Rajas Raglan trøje.
SONY DSC
Her er et billede af de samlede strik og det hæklede tæppe.

Jeg blev faktisk selv lidt overvældet over hvor meget det var blevet til, og jeg håber, at det kommer til at passe min niece når årstiderne passer til strik. Og så må jeg ellers i gang med at strikke lidt i nogle større størrelser, så der er lidt til næste gang jeg ser hende.

IMG_20150308_153735

Babynest til min niece

Jeg ville ønske, at jeg havde kendt til babynesten, da mine egne børn var små, og at jeg havde haft mod til at sy en dengang.

Men det gjorde jeg ikke, desværre! Heldigvis har min lillebror fået en fantastisk sød lille pige, som jeg har fået lov at overdænge med hjemmestrik og hjemmesyede sager.

Så jeg vil lige vise jer den babynest, som jeg sendte til hende lige inden vi tog på skiferie.

2015-03-08_15.20.26

Den kan vendes som man synes, og jeg synes det er fantastisk, at udtrykket bliver så forskelligt. Continue reading

familie

På ski i Tyskland

Den grå cardigan er færdig – jeg mangler lige at hæfte de sidste ender og sy knapper i. Så kommer den for alvor frem i lyset!

I mellemtiden vil jeg lige fortælle om den fantastiske skiferie vi snuppede sidste weekend. Jeg har stadig meget travlt med Phd-skrivningen. Åh, det er temmelig meget op ad bakke (som sådan noget åbenbart skal være), men jeg er endnu optimistisk omkring, at det nok skal ende ud i et produkt (haha, måske…).

Nå, men jeg snuppede et par fridage og pjækkede fra skrivningen. Okay, jeg havde godt nok pakket artikler, computer og ambitioner, but who am I kidding??? Come on, jeg orkede det ikke efter lange dage på ski med en på 2 og en på 4 år. Så jeg prøvede at slappe af med det. Første dag gik det ikke vanvittigt godt, men efter det, så glemte jeg nærmest alt om opgaven (en fantastisk evne jeg åbenbart har).

De sidste par dage har jeg så taget revanche, og arbejdet stort set fra jeg stod op til jeg gik i seng. I går var jeg hjemme med en lille syg dreng og hans storesøster, der har været syg de sidste par dage. Og først på eftermiddagen kom mormor og bliver hele weekenden, og så skal der være tid til at hygge.

Nå, men tilbage til skiferien.

SONY DSCTo små skiere tager en velfortjent godte-pause

Continue reading