Category Archives: Familie

wpid-wp-1453926540724.jpg

Vores nye hus

I sidste uge fik vi nøglerne til vores nye hus.

Hey!!! Det er sgu helt vildt. Vores EGET hus. Ok, bankens, men det er os, der skal bo i det. Jeg har ellers holdt på, at vi ikke var dem, der gad at bruge weekenderne på at rense tagrender, og derfor ikke rigtig syntes, at et hus var noget for os. Men lige om lidt rykker vi ud af vores lejede rækkehus og ind i vores eget hus.
Og jeg kan slet ikke vente til vi er færdige med at male og kan begynde at flytte vores ting ind og falde på plads. Huset er som vi gerne vil have det – der er ingen vægge, der skal væltes eller andet. Vi skal have det hele malet, det har vores forældre lovet at hjælpe med, og ellers skal vi bare flytte ind. Vi skal dog have nogle skabe i soveværelse og på badeværelserne, for vi har simpelthen så mange ting… men det er jo noget af det sjove at shoppe.
Continue reading

wpid-wp-1446838191893.jpg

Første arbejdsuge

Jeg er simpelthen VILD med mit nye arbejde.

Ja, det er hårdt at starte et nyt sted, og ja, det er også (lidt) hårdt at skulle være af sted hver dag til næsten klokken 16. Men helt ærligt, så er tanken måske værre end virkeligheden??

Jeg er træt med træt på, for der er virkelig blevet fyldt på af ny information. Egentlig er det ret vildt, at man kan tage en laang uddannelse på universitetet (11 år inklusiv 2 barsler), og så tager det alligevel 3-6 måneder før man fuldt ud kan varetage det job, man sidder i. Og fordi alt er så nyt, og fordi det tager så lang tid at opnå alle kompetencer, så er der virkelig meget at lære, så i går var jeg helt kvæstet, og måtte krybe under dynen kl. 21. Så denne uge har budt på sjældent lidt tid med strikketøjet i sofaen.

Continue reading

wpid-wp-1446203555860.jpg

Oktober 2015

Oktober 2015 har været en af de vildeste måneder i mit liv – nok kun overgået af de to måneder, hvor jeg blev mor til min datter i 2010 og 2 år senere til min søn.
I denne oktober måned er der sket så mange ting i mit liv, at det er utroligt, at det hele er sket i den samme måned.

image
Continue reading

wpid-wp-1446138170119.jpg

Ret nem lomme-sweater

Det er stadig et kæmpe hit med lommetøj herhjemme. Og heldigvis er hjemmelavet tøj også (stadig) et hit hos begge børn. Faktisk så meget, at den store udbrød “jeg elsker dit tøj!”, sidst jeg havde lavet noget til hende. Så er det da virkelig noget ved!!!

image

Jeg har strikket denne langærmede lommetrøje til Prutfisen, og han har haft den på de sidste to dage.

Continue reading

wpid-wp-1445798061441.jpg

Huetid

Det er ved at være koldt om ørene og om morgenen. Og begge unger havde en tur med feber og hoste sidste uge, så jeg har været ved at kigge i gemmerne af huer, handsker og halsedisser. Der manglede en almindelig hue til Prutfisen, så sådan en kom på pindene i går aftes og var klar her til formiddag.

image

image

Den er strikket i garn fra mit (alt, alt for) store lager, Drops Baby Merino. Jeg slog 90 masker op på pind 4, strikkede nogle runder rib. Derefter tog jeg 10 masker ud og strikkede lige op med mønster til ønsket længde.

image
Continue reading

wpid-wp-1444246249055.jpg

Eventyr i Odense (i august)

I august skrev jeg halvdelen af dette indlæg om H.C. Andersen festivallen i Odense, men af en eller anden grund kom det aldrig længere end til kladde-mappen. Måske jeg i min små-deprimerede tilstand ovenpå at skulle genaflevere phd’en ikke kunne overskue det.. Nu har jeg skrevet resten, så nu kommer det på bloggen alligevel.

Jeg advarer lige for en god ordens skyld om at billed-spam kan forekomme… ;o)


I sidste uge – mens vejret stadig var godt, og vi alle troede på sommer helt ind i september – var der H.C. Andersen festival i Odense.

imageEn prinsesse og en soldat (i hjemmesyet udklædning) og deres far til H.C. Andersen festival

Der var mange arrangementer i byen, men jeg havde ikke rigtigt fået sat mig ind i det hele, så vi er sikkert gået glip af en masse spændende.

Continue reading

20150914_194250-1-1

Højtlæsningsbøger #1

Vi læser godnathistorie efter tandbørstningen hver aften. Det er sådan en hyggelig tradition (de aller fleste dage).
Da begge børn kommer i seng på samme tid, og da en af vi voksne (relativt) ofte ikke er hjemme ved puttetid, så læser vi for Sveske på 5 og for Prutfisen på 3 på samme tid.
De har hver deres værelse, men har for tiden valgt at sove på samme værelse. Så har den ene en madras ved siden af den andens seng. Det er simpelthen så hyggeligt.

I længere tid har vi læst Emil fra Lønneberg, men det sidste stykke tid har vi læst forskellige bøger til godnatlæsningen.
For tiden er mine yndlingsbøger disse to.

20150914_194250-1 Continue reading