Category Archives: December

IMG_20141231_165714

2015 i sigte

Jeg hopper i aften ind i 2015 med hjertet fyldt af dejlige oplevelser fra 2014. Vi har lige haft en dejlig, dejlig juleferie, og selvom den har været både lang og skøn, så måtte den godt have været lidt længere.

Jeg hopper nemlig også ind i 2015 med viden om, at jeg får en meget, meget travl start på året. Jeg skal nemlig aflevere min Phd-afhandling i slutningen af april, og det kommer til at tage enormt meget tid og koste endnu mere på familiekontoen. Selvom det er til at se en ende på, ved jeg, at det præcis er tanker om de kommende travle måneder, der har udfordret mit humør i november og december.

Udsigten til lange, lange dage foran computeren – med den evige frygt for, at jeg enten ikke når at få skrevet det hele, noget sammenhængende og for om jeg overhovedet er god nok til det her – og meget lidt tid til familien, er bare super deprimerende, synes jeg. Lange dage, hvor jeg først når hjem efter ungerne sover, og hvor der, åh gru, ikke bliver meget til til strik i sofaen.

På den anden side glæder jeg mig til at fordybe mig i den forskning, jeg har lavet siden min barsel med Sveske sluttede.

Og selvom de første måneder er altoverskyggende, glæder jeg mig også til at kunne trække vejret i maj! Til vores allerede bestille sommerferie, til at undersøge jobmulighederne for mig på Fyn.

IMG_20141231_165714

Glædeligt nytår til jer alle, der følger med jer. Jeg er meget taknemmelig for hvert og en af jer, og for at I tager jer tid til, at kommentere på mine indlæg. Tusinde tak for jer!


 

PS; jeg har selv bagt kransekagen 😀

IMG_20141213_195427

I løbeskoene igen!

Jeg er stadig knaldhamrende træt for tiden. Jeg synes ikke rigtigt at overskuddet er der, og jeg falder i søvn, hvis jeg lægger mig på sofaen om eftermiddagen sammen med ungerne.

Jeg er TRÆT!!

Men i dag blev jeg nærmest tvunget i løbetøjet og sparket ud af døren. Med skam må jeg også indrømme, at det er min første løbetur, rigtig, rigtig længe!!

IMG_20141213_195427

Jeg et nemlig ikke kun træt for tiden. Jeg er også små-sur og irritabel. Min mand havde åbenbart fået nok nu. Og mente, at jeg helt sikkert ville få mere energi af en løbetur.

Han har ret. Han kender mig!

Det var helt rart at få pulsen op. Selvom jeg savnede dem der jubii-følelse over at løbe, så var det skønt at komme af sted.

Bliver du også et bedre menneske af at dyrke noget motion? Eller er det bare mig, der er sær…?

IMG_20141210_091001

Umuligt at opdrive rigtigt julestof (?) og en skøn fridag

Mens jeg tager mig sammen til at få flettet et indlæg om vores weekendtur sammen, kan jeg da lige vise hvad jeg fik syet i går aftes.
IMG_20141210_235438

(Undskyld for det dårlige billede. Min telefon er pludselig begyndt at svigte lidt, og den tager nu virkelig dårlige billeder. Måske er den blevet tabt et par gange for meget?)

Jeg fik syet en ny trøje med Noas ark til Prutfisen. Den gamle er nemlig ved at være for lille nu, men han elsker den stadig. “Den med dyrene”, som han siger, når han selv finder tøj frem.

Den nye er med blå raglanærmer, og mønsteret er fra Ottobre 4/2012. Ribben er også denne gang gul, og det er jeg meget tilfreds med. Den passer ham fint, og der er mere plads til bevægelse i denne.

IMG_20141210_091001

Desuden fik jeg syet en julenederdel og et par julebukser. Egentlig ville jeg have haft noget lækkert jersey med nisser ala dette, men det har været umuligt for mig at opdrive. Jeg har kun kunne finde jule-faststof, og det var så denne rest fra Stof og Stil, jeg endte med at bruge. Selvom jeg er fint tilfreds, er jeg ærgerlig over, at jeg ikke har kunne finde jule-jersey!

Hvis du har fundet noget fint jule-jersey, ville jeg blive meget glad, hvis du vil fortælle, hvor du var så heldig.
 

I dag har vi alle 4 holdt fridag midt juletravlheden. Børnene skulle til lægen, og bagefter havde vi lokket med slush-ice i centeret. Jeg tog forskud på julegaverne til mig selv, og fik købt mig en ny bh for sidste års gavekort. (Billedet er min venstre skulder) Sveske fik også taget et julefoto af sig selv.

IMG_20141210_224800

IMG_20141211_002141

Skønt med en hyggelig dag midt i jule- og arbejdstravlhed!

IMG_20141208_005615

Monday monday

Jeg starter ugen sent her mandag formiddag. Vi sov længe, fordi ungerne og jeg kom hjem fra weekentur sent, sent i går aftes. Så vi er trætte.

Og da det så endelig lykkedes mig at komme på arbejde, havde jeg selvfølgelig glemt min computer hjemme. Kæmpe dumt, når det var den, jeg skulle sidde foran hele dagen… Heldigvis reder min (super)mand mig endnu en gang, og afleverer den lige om lidt. Heldigt, at jeg slap for endnu en cykeltur.

 

I får lige en omgang IG-billedspam fra weekendens rejse til Bornholm, som jeg gerne vil fortælle lidt mere om. Men først må jeg vist hellere få arbejdet lidt 😉

 IMG_20141208_005615

IMG_20141208_005716

God mandag!

IMG_20141128_202923

December-ræset

Jeg kan som sådan godt li jul. Maden, hyggen, sneen (hvis den kommer), marcipanen, gaverne, lysene. Det er hyggeligt og det bringer dejlige jule-barndomsminder frem.

Men jeg synes på den anden side, at december bliver kortere og kortere for hvert år der går. Og der er flere og flere ting, det skal nås. Jeg husker det ikke, fra da jeg var barn, så jeg tænker, at det nok er en voksenting at stresse sådan af sted. Julen kommer jo om vi er klar eller ej.

Jeg prøver at nyde julehyggen så meget som muligt med børnene. Julemanden kommer med små chokolader i postkassen eller deres sko, han kommer også med gaver i sokkerne hver morgen, og vi ser Pyrus sammen. Og vi skal også have et juletræ, bage, spise æbleskiver osv… (uden at vi brænder sammen!)

IMG_20141203_232623

Vi har også julekalendre, ungerne og jeg!

IMG_20141128_202923

IMG_20141124_222448
Opskriften på den hæklede stjerne er fundet her.

FOT7ABE-1

December og juletøj

Det er ikke fordi, jeg ikke laver noget. Og det er faktisk heller ikke fordi, jeg ikke er kreativ.
Jeg har bare meget andet at lave, og der har desværre ikke været så meget tid til blog. Det er livet, og jeg tror at de fleste af os kender det. Jeg har mange indlæg skrevet i mit hovede, og nogle af dem kommer aldrig længere end det. Jeg ønsker mig forresten en sådan ledning, der går fra min telefon til mit hovede, så jeg let kan overføre tanker til skrift. Helt ærligt, det ville da være SÅ smart. Og det må da være et spørgsmål om tid før nogen laver et. Ikk?

December er en dejlig måned. Jeg synes det er hyggeligt med julelys, julekalender, gløgg, æbleskiver, julegodter og gaver fra julemanden, slentreture i byen, risalamande, julefrokoster og julemusik.
December er dejlig, og jeg synes den vinder lidt ekstra nu hvor vi har børn, og sveske er ved at være stor nok til at forstå det meste. Godt nok kalder hun chokoladekalenderen for kalenderlys. Men hun forstår konceptet julehygge og gaver fra julemanden. Og godter. I nat vågnede hun endda og ville ned og hente sin pakke fra julemanden. Der sagde jeg nej. Dæleme ikke midt om natten!
December er hyggelig, og december er den måned hvor jeg fandt min mand (for alvor) for 7 år siden. S.Y.V år!!
December er dejlig. Men også stressende og krævende. Den er på en måde kortere end de andre måneder, da den “slutter” d. 24, og der er så meget der skal nås.
Der skal HYGGES! Købes gaver, mange. Holdes julefrokost(er). Drikkes gløgg.
Og der skal holdes julefest i børnehaven/vuggestuen. Det var i fredags. Og det var faktisk en hyggelig start på weekenden. Sveske kunne dog (stadig) ikke li julemanden, og Prutfis forstod ikke så meget af hvorfor vi pludselig alle skulle være på legepladsen. Men vi hyggede os faktisk alle 4 (selvom det faktisk startede midt i arbejdstiden for almindelige mennesker, hvilket jeg fortsat synes er problematisk!).
Og jeg nåede endda også at være syg i sidste uge. Ondt i hals og ører. Men det var en virus, så der var ikke meget andet at gøre end at vente. Til gengæld gav sygdommen mig tid til at sy. Det vender jeg tilbage til i et andet afsnit 😉

Dog kan jeg lige nå at vise ungernes juletøj frem. De havde det på til institutionens julefest, og skal have dem på igen i julen.
Stoffet er fra Malika-Rosa, og begge mønstre er fra Ottobre 4/2012. Dog er raglan mønsteret ændret lidt, så det blev mere som en kjole. Den er str 116, men passer fint til Sveske på 3,5 år… Det er gjort længere til kjole og samtidig smallere ved brystet. Den fungerer perfekt!

Det blev langt om december. Jeg vender tilbage med resten af det jeg har fået fra hånden til ungernes garderobe blandt andet. Snarest.