Category Archives: Cykel

IMG_20141103_081858

Når det regner oppe på taget (eller ned i min sko)

Jeg kan virkelig godt li, at jeg har fem en halv kilometer på arbejdet, og derfor kan cykle den og tilbage. Jeg kan godt li at få strukket benene og tømt hjernen inden jeg kommer hjem.

Og jeg kan rigtig godt li, når det ser sådan her ud på min vej

IMG_20141103_081858

Eller sådan her for den sags skyld…

IMG_20141103_161449

IMG_20141103_161341

Men når det regner ind i mine sko, og jeg halvvejs på arbejde opdager, at jeg har glemt min computer, og må ringe til manden og få ham til at tage den med til vuggestuen, og derfor må cykle tilbage og vente (i regnvejr) på at gummistøvler og computer ankommer sammen med mand og børn. Så er jeg ikke længere så vild med min cykeltur!

Så kan jeg godt komme til at vrisse ud mellem sammenbidte tænder, at “man dog skulle have en bil…”

IMG_20141103_081832

Jeg kom dog på arbejde, og det blev en fin nok mandag, selvom jeg mest havde lyst til at køre hjem og sove lidt mere efter den cykeltur…

Juleferie – 5 små

5 hurtige herfra.

Der er ikke tid til andet, vi juleferie-hygger nemlig.

– i går holdt vi før-juleaften sammen med svigerfamilien. Det var hyggeligt (selvom vi gik lidt på nåle et par gange. I kender det sikkert – det er ikke alle relationer, der er ligetil. Faktisk forbløffende få efterhånden som jeg bliver voksen, synes jeg). Ungerne fik pakker, og var GLADE!!

– Sveske fik den højtønskede cykel i går. I dag kunne hun bare køre på den! Hun er dygtig er hun! (og moren er selvfølgelig (ikke) objektiv…)

– vi er trætte!! Måneders søvnunderskud er ved at hale ind på os. Og vores børn har ikke fattet konceptet: Vi-sover-længe-i-juleferien.

– forældrene har ikke fattet konceptet: gå-tidligere-i-seng

– heldigvis fik vi lasagne til aften hos min mor her til aften. Jeg kan ikke rumme al den julemad på én gang…

Jeg er så glad for min cykel, man kommer hurtigt langt omkring…

Jeg er virkelig, virkelig glad for min cykel, og for at bo i cykleafstand til mit arbejde. Bare ikke de dage hvor der er snestorm, orkan eller skybrud, og jeg skal hente begge unger. Eller de dage hvor cyklen er flad. Heldigvis er der få af den slags dage.

I dag blev cyklen så flad. Jeg skulle skynde mig tidligt hjem og overtage sygepasser-jobbet for Prutfis (der for øvrigt ikke har haft feber i dag), og så blev den pludselig meget tung, cyklen. Og så var den dæleme flad.
Da jeg havde fået manden sendt på arbejde, tog jeg en beslutning om, at jeg ikke magtede at lappe cykel med utidig-syge-baby-dreng på armen. Derfor cyklede vi til cykelhandleren – eller det vil sige, jeg pakkede skrigende barn bag på cyklen, lænede cyklen på ad skraldespanden, pumpede cyklen og skyndte mig at køre, inden hjulet var fladt, og jeg måtte gentage. 3 gentagelser blev det til. Og Prutfisen var slet ikke utidig (længere)!
Så afleverede jeg bare cyklen hos cykel-manden, der fiksede det lille problem, mens Prutfisen og jeg købte bananer og chokolade.
Det var let. Dæleme, det var LET!!

Jeg plejer at gå meget op i, at jeg sagtens kan lappe cykel selv – og det kan jeg faktisk sagtens. I dag gad jeg bare ikke. Det andet var for let.
Ja, jeg er rigtig blevet doven og luksus-agtig. Eller bare træt og mor-agtig. Let var det i hvert fald.

Faktisk så let, at jeg har afleveret cyklen dernede allerede igen her til eftermiddag. Den skal have nye eger på baghjulet og en ny kædeskærm. Det bliver godt. Jeg ved det, den kommer til at fræse af sted!!

Badeland

Badelandet var fantastisk. Faktisk var hele campingpladsen et hit med legeland, der lige var noget for Sveske, der stormede rundt og hyggede sig, badeland med gode rutsjebaner for alle aldre og wellness for dem over 18.
Det eneste minus var at en weekend er alt for kort tid til at få styret alle lyster, og vi nåede desværre kun i legelandet én gang.

I går aftes skulle manden så på arbejde. Noget ærgerlig afslutning på en dejlig weekend. Det syntes sveske også, da vi skulle sige farvel. Vi kørte ham derned, så vi kunne have bilen her til morgen pga den varslede snestorm. Det var dog ikke meget sne der kom, og intet af det blev liggende. Jeg klager ikke. Slet ikke, jeg længes utroligt meget efter foråret.

Efter arbejde (vender tilbage om det senere) hentede vi min cykel, som havde fået et forårstjek hos cykelhandleren. Den har nu fået forbremsere, der virker, og et støtteben. Den cykler som en drøm!