Category Archives: Brok

SONY DSC

Er du tilfreds med din krop?

Set i lyset af alle de flygtninge, der lige nu kæmper for livet og retten til det gode lig i hele Europa, kan indholdet af dette indlæg vist kun betegnes som first worlds problems og på kanten til ligegyldigt. Alligevel kommer her lige nogle helt subjektive tanker omkring at være tilfreds med mit eget udseende.

Grundlæggende er jeg egentlig ok tilfreds med, hvordan jeg ser ud. Grundlæggende. MEN, som de fleste kvinder nok godt kan nikke genkendende til, så bliver jeg ret selvkritisk, når jeg står foran et spejl og bliver opmærksom på hele min figur. Det samme sker, når jeg skruer mig ned i et outfit, der er lidt udenfor min comfortzone. I mit tilfælde f.eks. en stram kjole eller en bikini.
Og sådan går det altså hvert år efterhånden.
Continue reading

Forvirring og skuffelse

Jeg fik jo afleveret den der Ph.d i slutningen af april, og har siden da brugt tiden på at finde mig selv igen. Finde noget overskud, som jeg naivt nok troede bare ville komme i det sekund opgaven var afleveret. Til min store skuffelse, skete det ikke. Til gengæld er det kommet stille og roligt tilbage mens vi holdt sommerferie.

Inden sommerferien modtog jeg  en mail, om at phd’en var godkendt til forsvar, og jeg har derfor holdt en fantastisk dejlig sommerferie med vished om at jeg “blot” skulle tilbage og forberede forsvaret.

I dag nærlæste jeg så de vedhæftede dokumenter i mailen, og fandt derved ud af – efter telefonisk kontakt med damen bag mailen – at der var sket en slem fejl. Continue reading

20150504_172032-1

På den anden side af skrivningen!

Nå, men jeg skylder jer vist en opdatering på den der PhD ;o) – eftersom jeg brokkede mig temmelig meget over den allerede inden jeg gik i gang med den ret så intensive skriveprocess (her) og kommet med et par små skrive-relaterede indlæg undervejs (her og her). Altså, jeg har godt nok også “pjækket” lidt, bl.a. da vi var på skiferie i Harzen (her) og var på dino-udstilling (her).

Men nu er den altså afleveret!!! Alle papirer og alt andet bureaukrati er (vist) også i orden. Og det er simpelthen SÅ dejligt ;oD

20150504_172032-1

20150430_104416-1(1)

20150503_153942-1
Fra at have brugt 99% af sin vågne tid på at stå foran en computer og sammenfatte 3 års arbejde – og prøve at holde styr på det hele (og jeg håber då meget, at det lykkedes hele vejen til mål) – til pludselig at være hjemme var faktisk overraskende let. det var så skønt at komme hjem til verdens dejligste familie – som heldigvis stadig var der, og slet ikke havde glemt hvordan jeg så ud!

– man slipper dog ikke lige sådan en PhD så let, for så var der alle de bureaukratiske sager, der skulle overstås, så havde jeg meldt mig til en konference i San Francisco, som jeg skulle afsted til 6 dage efter afleveringen i hele 6 dage. Lige inden turen havde jeg godt nok fortrudt temmelig meget, men da jeg først var af sted, var det faktisk ok med noget mig-tid. Og selvom det er det længste jeg nogensinde har været væk fra ungerne (hvis man ser bort fra den intense skriveperiode med meget begrenset familietid) så nød jeg turen meget – indtil sidste dag, hvor jeg bare meget gerne ville hjem!! Og takket værre Skype, så føltes Danmark faktisk ikke så langt væk, som det var.

I får lige et par enkelte snapshots fra San Francisco her til slut – og så lover jeg, at der kommer et mere spændende indlæg på bloggen meget snart ;o)

collage_20150505205633075 collage_20150509105537926

2015-03-20_19.27.53

Jeg pjækker lidt

Åh ja, jeg har pjækket en lille smule denne weekend. Selvom det er til at se en ende på det her projekt PhD-skrivning, og jeg egentlig har affundet mig med, at det er lange dage, og at tiden mest går foran computeren, så ER jeg altså også ved at være træt af ikke at være en del af hverdagen. En del af familien. At hente og aflevere børnene. Vi har heldigvis god tid om morgen alle sammen, og derfor sidder vi alle 4 stadig om bordet og spiser müsli og drikker kaffe sammen hver morgen.

Det er hårdt med lange dage foran computeren. Pt står jeg op, fordi jeg fik muse-smerter i min højre skulder af at sidde ned. Og det hjælper faktisk. Jeg vil stadig gerne vil aflevere et projekt jeg er så tilfreds med, som jeg kan blive. For det er noget jeg har arbejdet med i over 3 år (inkluderet en barsel), og som jeg har været rigtig, rigtig glad for – og til tider også temmelig frustreret over. Og også følt, at jeg ikke magtede – til andre tider. Men grundlæggende er jeg glad for både mit arbejde og mine kolleger, og derfor er det virkelig ambivalent for mig, at det lige om lidt er slut. Jeg vil jo gerne tilbage til “normal hverdag” og arbejdstider, der er mere familievenlige, og jeg vil faktisk også gerne lige have et par måneder til at trække vejret (IKKE et par år!!!). MEN jeg vil ikke ret gerne være færdig med at arbejde her.

IMG_20150321_123010

Men nu sidder jeg på den aller sidste gren i det træ, der har været mit holdepunkt de sidste mange år – siden jeg startede på mit speciale i 2008/2009. Og jeg er ved at være ærgerlig over, at det er slut. Det er som om, der er sket noget den sidste tid. Jeg har haft det sådan, at verden stoppede ved afleveringen. Fordi jeg ikke kunne tænke længere end til den dato. Lidt som når man er gravid, og man kun planlægger frem til terminen, og resten derefter foregår i undtagelsestilstand. Men nu er det som om at livet ikke stopper, men i takt med at datoen nærmer sig, kan jeg se, at der kommer flere og flere ting på programmen efter april er ovre. Det er meget mere som om det her arbejde slutter (og det er jeg RIGTIG ærgerlig over), og at livet, foråret, familielivet for alvor begynder. Og jeg glæder mig!!!

Jeg glæder mig, selvom det også slutter et kapitel, som jeg egentlig slet ikke er klar til at afslutte. Faktisk gad jeg godt, at der lå et nyt 3 årigt PhD-projekt og ventede på mig. Men det gør der ikke. Det er den slags job, der kun findes én gang. Jeg ved på den anden side også, at jeg hurtigt glemmer hvor vigtigt små detaljer er lige nu. Og jeg ved, at de ikke er særlig vigtige om 2 måneder.

Nå, men det jeg egentlig gerne ville med dette var blot at sige, at jeg pjækkede lidt i weekenden og holdt formiddagene fri med min familie. Det var SKØNT, og jeg glæder mig meget til, at hver weekend bliver sådan. God tid om morgenen/formiddagen og masser af hygge. Måske får vi ligefrem tid til at se andre mennesker igen ;o) Og nu må jeg hellere få det projekt lavet! Lige så meget som jeg nyder at pjække lidt fra det hele, lige så meget stresser det mig, at jeg pludselig har spildt et par dage uden at komme nogen vegne med produktet (afhandlingen).

Jeg er klar, men jeg er alligevel ikke klar! Ambivalente følelser er vel blot en (stor) del af livet? Eller hvad?

Billede-spam fra weekenden

DSC_2627

DSC_2630

2015-03-20_19.27.53

IMG_20150322_161007

mms_20150219_181417

Man skal ALDRIG spøge med sygdom!!!

I går skulle jeg holde oplæg om mit PhD projekt, så jeg sad selvfølgelig det meste af tirsdagen og puslede med det. Og da jeg så skulle hjem og hente børn, sagde jeg noget i stil med; “vi ses i morgen – hvis jeg ingen syge børn har”.

Man skal A.L.D.R.I.G spøge med den slags. Aldrig!!!

Fast forward til tirsdag aften, hvor ungerne er puttet og jeg har lavet sidste slide til fremlæggelsen klar – og mangle blot at se det hele igennem et par gange. MEN så hører jeg Prutfisen, der er ked af det – og så stod den på opkast og vasketøj til kl 02.

Har jeg forbandet mig selv meget langt væk over den kække kommentar til mine kolleger. Hell yes! Og jeg gør det aldrig igen. Nej!

mms_20150219_181417

Nå, men jeg kom meget fint gennem fremlæggelsen – jeg er faktisk efter 3 års arbejde ved at synes, at jeg har fået gjort projektet til mit eget. Og jeg begynder at føle, at jeg nok ved lidt om det her. Og skrækken for at nogen kommer og peger på døren og råber; “hvad laver du dog her??? Du ved jo ikke en skid om det her forskning. Hvad har du dog lavet her i 3 år…? Farvel!” efter mig bliver gradvis mindre og mindre. Faktisk fik jeg endda ros for foredraget.

Og Sveske, hun var glad for at få en fridag onsdag sammen med sin syge lillebror og sin far, for så kunne hun rende rundt i sin Elsa kjole hele dagen. Den kjole, som jeg bestilte til hende på internettet, og som kom få timer EFTER de havde holdt fastelavn i børnehaven. Oh yes!!! Bad timing!!!

IMG_20150219_181403
Jeg har fået lavet en halsedisse til mig selv også. Den er strikket i en tråd tynd uld og en tråd cottonwool (fra garnudsalg). Måske er den ikke super fiks, men jeg synes faktisk den er ret fin under et tørklæde. Og når jeg cykler af sted tidlig morgen eller sen aften i kulden, så er jeg temmelig ligeglad (efterhånden…!!) med om det er super fancy. Den er varm.

DSC_2487
Opskriften er Trines nemme, hurtige og fine halsedisse igen.

 

Nå, men dagens take-home-message er: Du skal aldrig, ALDRIG joke med sygdom. Slet ikke dine børns.

IMG_20150212_222005

Hilsen fra Skrive-boblen

Der sker ikke meget spændende i min hverdag for tiden… Faktisk ser min udsigt de fleste vågne timer således ud:

DSC_2426De fleste dage har jeg først været hjemme efter ungerne var puttet, og har lige været inde og snuse lidt til dem og pakke dem ned under dynerne. Og derefter har jeg de fleste aftner siddet ca en time eller to i sofaen om aftenen med strikketøj, min mand og de sidste par sæsoner af Drop Dead Diva, som jeg fik anbefalet af hende her, min dejlig veninde, Drengemor. Nu er vi desværre blevet færdig med alle afsnittene. Det var ellers så skønt, at der lå hele 4 sæsoner på netflix, da jeg startede, og lige da jeg næsten var gennem dem, kom der lige to mere. Nå, men nu er den slut, så jeg må til at i tænkeboks over hvad vi så skal se.
Continue reading

IMG_20141231_165714

2015 i sigte

Jeg hopper i aften ind i 2015 med hjertet fyldt af dejlige oplevelser fra 2014. Vi har lige haft en dejlig, dejlig juleferie, og selvom den har været både lang og skøn, så måtte den godt have været lidt længere.

Jeg hopper nemlig også ind i 2015 med viden om, at jeg får en meget, meget travl start på året. Jeg skal nemlig aflevere min Phd-afhandling i slutningen af april, og det kommer til at tage enormt meget tid og koste endnu mere på familiekontoen. Selvom det er til at se en ende på, ved jeg, at det præcis er tanker om de kommende travle måneder, der har udfordret mit humør i november og december.

Udsigten til lange, lange dage foran computeren – med den evige frygt for, at jeg enten ikke når at få skrevet det hele, noget sammenhængende og for om jeg overhovedet er god nok til det her – og meget lidt tid til familien, er bare super deprimerende, synes jeg. Lange dage, hvor jeg først når hjem efter ungerne sover, og hvor der, åh gru, ikke bliver meget til til strik i sofaen.

På den anden side glæder jeg mig til at fordybe mig i den forskning, jeg har lavet siden min barsel med Sveske sluttede.

Og selvom de første måneder er altoverskyggende, glæder jeg mig også til at kunne trække vejret i maj! Til vores allerede bestille sommerferie, til at undersøge jobmulighederne for mig på Fyn.

IMG_20141231_165714

Glædeligt nytår til jer alle, der følger med jer. Jeg er meget taknemmelig for hvert og en af jer, og for at I tager jer tid til, at kommentere på mine indlæg. Tusinde tak for jer!


 

PS; jeg har selv bagt kransekagen 😀

SONY DSC

Lige om lidt…. JULEFERIE!!

Jeg har ingen energi for tiden! Jeg føler mig helt flad på batterierne. Selvfølgelig når jeg det jeg skal (julegaver, arbejde), men heller ikke meget mere end det. Når klokken bliver 18.45 og ungerne skal til at have godnattøj 😉 på og i seng, bruger jeg dagens sidste rest af energi og humør. Og så falder jeg helt sammen i sofaen bagefter.

Derfor er antallet af hjemmelavede julegaver også kun stort på min ønske-to-do liste. Desværre. Men jeg har fået lagt sidste hånd på et par andre projekter de sidste par dage.

Faktisk er det vist kunne denne “taske” til min svigermors strikketøj, jeg selv har lavet til julegave i år.

SONY DSC

SONY DSC

Til gengæld har jeg snart sluttet de mange pind-3-projekter, der stod i vejen for at jeg kunne starte en ny egostrik. Jeg glæder mig, og jeg satser på, at den kommer på pindene inden jul… Og det bliver ikke pind 3 :-)

Jeg holder juleferie i morgen eftermiddag. Jeg glæder mig så meget til at komme hjem og holde fri sammen med disse, og deres dejlige far!

2014-12-21_22.07.05

…helt frem til januar!!!

Jeg håber ferien bringer mig lidt mere energi. Og jeg håber at I derude nyder jeres ferie, eller som mig, glæder jer!!

IMG_20141128_202923

December-ræset

Jeg kan som sådan godt li jul. Maden, hyggen, sneen (hvis den kommer), marcipanen, gaverne, lysene. Det er hyggeligt og det bringer dejlige jule-barndomsminder frem.

Men jeg synes på den anden side, at december bliver kortere og kortere for hvert år der går. Og der er flere og flere ting, det skal nås. Jeg husker det ikke, fra da jeg var barn, så jeg tænker, at det nok er en voksenting at stresse sådan af sted. Julen kommer jo om vi er klar eller ej.

Jeg prøver at nyde julehyggen så meget som muligt med børnene. Julemanden kommer med små chokolader i postkassen eller deres sko, han kommer også med gaver i sokkerne hver morgen, og vi ser Pyrus sammen. Og vi skal også have et juletræ, bage, spise æbleskiver osv… (uden at vi brænder sammen!)

IMG_20141203_232623

Vi har også julekalendre, ungerne og jeg!

IMG_20141128_202923

IMG_20141124_222448
Opskriften på den hæklede stjerne er fundet her.