Category Archives: Bøger

20150914_194250-1-1

Højtlæsningsbøger #1

Vi læser godnathistorie efter tandbørstningen hver aften. Det er sådan en hyggelig tradition (de aller fleste dage).
Da begge børn kommer i seng på samme tid, og da en af vi voksne (relativt) ofte ikke er hjemme ved puttetid, så læser vi for Sveske på 5 og for Prutfisen på 3 på samme tid.
De har hver deres værelse, men har for tiden valgt at sove på samme værelse. Så har den ene en madras ved siden af den andens seng. Det er simpelthen så hyggeligt.

I længere tid har vi læst Emil fra Lønneberg, men det sidste stykke tid har vi læst forskellige bøger til godnatlæsningen.
For tiden er mine yndlingsbøger disse to.

20150914_194250-1 Continue reading

2014-07-16_13.21.23

Jubii – dét har jeg læst i min ferie

Vi er nu kommet hjem fra en rigtig, rigtig dejlig ferie! Der kommer mere om det senere, for det var virkelig en SKØN ferie. Eller næsten flere ferier i én.

Men jeg vil lige ind og vende her og fortælle, at jeg faktisk i år havde tid til at læse lidt på min ferie. En HEL bog endda!

Jeg tænkte, at jeg min mobil jo ikke var meget værd uden internet på ferien, så i stedet hentede jeg nogle e-bøger til den.

Jeg hentede disse tre krimier på saxo.com, og de var faktisk alle gratis, da jeg hentede dem. (Jeg kan se, at det er den sidste ikke længere…)
Jeg er mest til krimier, så derfor var det 3 af den slags, der røg i kurven. Jeg fik faktisk læst dem alle!!! Men det er også ret let, når man lige kan tage dem med i lommen og lige læse 5 min, hvis man har 5 ledige minutter. De første to er noveller, og dermed ikke så lange. Det var perfekt til at starte på, og blive fanget af læsningen igen.
Jeg skal helt sikkert læse mere af Eva Maria Fredensborg, Spild af liv var spændende. Bittersød frost er skrevet som en julekalender af forskellige forfattere, og var også spændende og hang godt sammen.
Den sidste er en roman. Den var spændende, og det giver lidt mere kød på historien, at der er flere sideløbende historier og at plottet kan være lidt mere indviklet.

Jeg har hentet flere bøger på saxo, men jeg er faktisk også startet på en “rigtig” bog, Dødesporet af Sara Blædel. Så jeg tror jeg vil droppe blog-læsning i aften (selvom jeg er meget bagud pga. ferie og egentlig glæder mig, til at se hvad der er sket i blogland så længe) og i stedet muntre mig med min “rigtige” bog, inden jeg skal sove.

Har du fået læst noget i din ferie? Og synes du også, at læsning hører sammen med ferie, men at der lige som bare ikke rigtigt er tid til det, når man holder ferie med børn??? 

———————————-
Indlægget er ikke sponsoreret, jeg synes bare, at det er fantastisk, at saxo.com faktisk har gratis e-bøger!!!

IMG_20140709_075549

Bøger og (for lidt) tid

Jeg er lige blevet færdig med at lytte til Pigen I Satans Mose af Lotte og Søren Hammer.

Jeg har læst deres tidligere bøger med stor glæde, men må bare indrømme, at det ikke bliver til meget læse-bog-tid for tiden. I stedet bliver strik/sy og blog/instagram prioriteret.

Da jeg så skulle lave noget meget (kedeligt og) ensformigt på mit arbejde, tænkte jeg, at en lydbog i ørene nok ville gøre det hele lidt mere spænderne.
Og faktisk synes jeg også at de er gode at cykle og løbe til.

Desværre kan jeg ikke downloade dem til min telefon (det er sikkert mig, der er noget galt med her), så til ferien har jeg i stedet hentet nogle gratis bøger fra Saxo.dk
Lydbøgerne virker supet, når jeg blot streamer dem, men vi har ikke internet når vi om lidt drager af sted på ferie.

Ville bare give mit tip videre. Måske sidder du også og savner at læse en god bog – eller har du masser af tid til det? Jeg synes i hvert fald at lydbøgerne er et godt alternativ.

__________________
Indlæget er ikke sponsoreret, jeg synes bare, at det er helt fantastisk, at så mange gode bøger findes lovligt tilgængeligt, og ville bare dele tippet, hvis du ikke selv kendte til netlydbog.dk

DSC06697-1

Til mig (krea)

Jeg fik forresten et gavekort til nyt undertøj i julegave af mine børn og deres far. Det er ren luksus, som jeg glæder mig til at bruge.
Desuden fik jeg også bogen Knit for your kid af Susie Haumann, som jeg havde lånt på biblioteket, og forelsket mig så meget i, at jeg måtte have den selv.

Og i december fik jeg fra mig selv (samme dag som jeg fik tasken), Lutter Løkker af Jeanette Bøgelund Bentzen samt to sæt knit pro pinde.
Det er simpelthen en helt fantastisk hæklebog. Vildt inspirerende, og jeg glæder mig til at komme i gang med den.
Knit pro røg i kurven, fordi jeg desværre knækkede en 3,0 pind, da posen med strikketøj skulle mases ned i skuffen fyldt med garn – som også er det igangværende strikketøjs plads. Og en størrelse 3,5 kunne jeg heller ikke lige undvære…

Lørdagstid

Sveske kom hjem med det fineste fastelavnssis fra vuggestuen i dag. Og hun kunne hele sangen, den lidt alternative dog: “op og ned, op og ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, laver jeg ballade”. Nu står riset og pynter fint til fastelavn

I dag har vi nydt at holde fri alle 4. Dog skulle vi lige en tur i byggemarked efter kroge til tørresnor. Det er ikke mit bedste sted. Ikke med børn i hvert fald. Sveske snakker som et vandfald, og det var da helt vildt her til formiddag. Det var umuligt at snakke om det vi ville eventuelt skulle købe – skab, kroge, opbevarings-ting-til-ungernes-legetøj-der-fylder-hele-stuen – for hun snakkede uafbrudt i én køre og hun fór rundt i hele butikken. Men hun var virkelig glad og dejlig!!! Og det var fantastisk at se hende hygge i “vandhane-afdelingen” med at dreje alle vandhanerne til samme side. Så jeg tog det store overskud på, og vi hyggede os. Vel hjemme igen blev begge unger puttet og manden tog i byen

Det gav mig lige 20 minutter på sofaen med en kop te og en bog. Eller. Jeg kom ikke i gang med bogen, endte med at kigge på nettet i stedet. Jeg havde ellers glædet mig til at sidde og fordybe mig i en rigtig bog. Det kan være jeg bare skal vente til ungerne flytter hjemmefra… Siden Prutfis blev født har jeg stort set kun læst bøger fra Ereolen på min mobil. Men de har levet nye aftaler med forlagene, og der er ikke længere rigtig nogle bøger jeg gider at læse. Så jeg savner faktisk bøgernes fortryllende verden. Krimierne specielt. Nå, men det må blive en anden dag (eller når Prutfis flytter på eget værelse, så der kan komme lys over sengen når jeg går i seng). Og teen blev også kold, da ungerne vågnede midt i det hele. Men de 20 minutter var skønne!!! Bagefter blev der hygget, hoppet og danset for at få lillebror til at grine. Jeg elsker hans umiddelbare, fantastisk glade latter, der kommer så spontant lige så snart Sveske gør noget spændende. Han elsker at se hende løbe og råbe. Hans latter kommer helt nede fra maven, og han ligner en flækket træsko. Det bliver vildt når der er to unger der render råbende rundt. Men hva, så længe de griner, så er jeg bare helt solgt

Efter putningen hyggede jeg med rødvin, opvask, radio og dans i køkkenet

100 års eventyr

I går nat blev jeg færdig med at læse “Den hundredeårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt” af Jonas Jonasson.
Jeg havde lånt den som e-bog på e-reolen, og lånet udløber i dag, så den skulle læses færdig inden det var for sent.
Jeg kunne faktisk godt li bogen, selvom det et en anden genre end jeg plejer at læse. Jeg er vild med krimier – også selvom jeg er ret kyllinge-agtig hvad angår tv-krimier. Jeg sidder med hovedet i hænderne og nerverne uden på tøjet, og kan næsten ikke holde det ud. Det føltes næsten som om det er mig selv der på skærmen. Jeg lever mig fuldt ind i det. Men med bøgerne er det anderledes. Måske fordi det er mine egne billeder jeg ser – måske fordi det ikke er helt så koncentreret. Det tager jo trods alt lidt længere tid at læse en bog end at se en film.
Nå, men denne bog er ikke en krimi, og jeg har faktisk også været i gang med den alt for længe – så handlingen blev lidt lang. Men det er synd for den, for den var god. Historien er en blanding af hvad der sker efter den hundredårige et kravlet ud af vinduet, og hvad han ellers har oprevet i sit hundredårige lange liv. Og begge dele må siges at være noget af et eventyr. Allan, som den hundredårige hedder, har haft direkte indflydelse på verdenshistorien, hvis man skal tro bogens ord. Desværre er jeg ikke selv så stærk i verdenshistorien de sidste 100 år (eller før det for den sags skyld…), og det tror jeg ellers ville have været en kæmpe fordel, og gjort læseoplevelsen endnu sjovere. For sjov og underholdende, det var den! Og helt klart værd at læse – specielt hvis man har lidt mere kendskab til verdenshistorien end jeg har.

(billedet er lånt fra saxo.com)

E-reolen har lavet nye aftaler med forlagene pr 1/11/12, så de har ikke så mange bøger mere. Det er super træls synes jeg. Faktisk har de ikke denne bog mere. Så nu er jeg ved at finde ud af på de overhovedet har flere bøger jeg gider at læse. Var ellers lige blevet så glad for konceptet!