Category Archives: Blogs

FOT4627-2

Nye stoffer – Vintage stykker

Jeg har købt disse 3 skønne stykker vintage stoffer af Mirjam med bloggen æbleblomst. Det er de første vintage stoffer jeg har købt. Nogensinde.
De er lige kommet med posten i dag, og jeg glæder mig til at finde ud af hvad de skal bruges til. Specielt det største stykke med de blå kløvere er jeg helt vild med. Jeg tror det skal blive til sommerbukser eller shorts til Prutfisen. De andre er vist “kun” store nok til lommer til Sveskebukser. Ellers en nederdel. Hvis pigebarnet da vil gå med sådan nogle til sommer…

Blogger, Bloglovin’, Google friend connect…

Jeg har nu lige opdateret min blogroll/Blogger Reading List, så den nu faktisk indeholder de blogs jeg følger med i via bloglovin’ appen på min telefon. Selvom den app suger min telefon for strøm på mindre end 24 timer, så er jeg ret glad for den. For den holder styr på hvilke indlæg jeg mangler at læse, hos hvilke bloggere. Og så kan man jo desuden også se bloglovin’ på computeren. Det kan være at jeg skal til det, når jeg engang skal i gang med arbejdet igen. Så bliver fristelsen måske ikke så stor, at jeg må sidde og tjekke telefonen hele dagen i stedet for at arbejde. Uha, bare tanken om arbejde skræmmer mig altså stadig lidt. Nå, men jeg kan se at, der er en god blanding af alt muligt mellem de blogs jeg følger. Egentlig blev jeg inspireret af min veninde, drengemor, som introducerede mig for bloglandet. Det er jeg glad for. Jeg synes der findes mange spændende blogs. Nogle jeg kan spejle sig i, fordi de har børn på alder med mig. Nogle der inspirerer mig til at huske det vigtige i livet og komme ned på jorden. Efterhånden også en hel masse krea-blogs. Jeg er VILD med det, som de krea-blogs kan! Al den inspiration der findes, alle de idéer der bliver delt. Det er FANTASTISK. Det eneste der så mangler er tid til at sy, klippe, strikke, hækle og så videre, og så videre…