Category Archives: Bliv aldrig stor

20130701_171613-1

Alenemor

Sommerferien er begyndt for alle dem der går i skole. Og så er det tid for kanotur for børn og fædre. Det er Sveske og faren draget af sted til mandag morgen. Trods det lidt ustadige og kolde vejr, hygger de sig!!

Herhjemme hygger vi også. Prutfisen og jeg!

Det er faktisk helt rart at være alene med ét barn, og bare nyde at have tid og overskud. I stedet for hele tiden at rende efter ungerne og sige “ikke skubbe” “nej, den må du ikke tage” “hov, det var hans/hendes” “du må ikke give ham tusser/hele tomater/rosiner/små kugler og perler” “stop så!” Og så videre, og så videre…
Vi savner de to store, og der bliver også ledt efter dem om morgenen i soveværelserne.
Men vi hygger os også. Meget.
Vores mor-søn-hyggedage der bl.a.s sådan her ud i billeder (derudover har vi været i svømmehal i dag).

20130626_154908

Nu HAR vi prøvet dét!

Vi vil gerne tilbage til vuggestuen. Jeg vil i hvert fald gerne!!

Tilbage til dengang, for ikke engang en måned siden, hvor vores næsten 3 årige datter gik i vuggestue, og vi kunne hente en glad pige, der stor-hyggede sig med sin bedste ven A, eller nogle af de jævnaldrende piger. Hvor der var glade voksne, der virkede interesserede i og kærlige overfor vores pige. Hvor hun kendte alle de andre børn på alle vuggestuens stuer, og hvor der var mange forskellige at lege med.

For selvom de voksne i børnehaven virker rare, så er de slet ikke den tryghed, som både sveske og vi kender fra vuggestuen. Der er ikke den samme tid til hvert barn, der er mange store børn, der kender det hele allerede, og der er ikke de samme tætte bånd af tryghed, nærhed og ro, mellem (vores) barn og de voksne, som vi var så glade for i vuggestuen.
De sidste tre dage jeg har hentet sveske, har hun været alene. Alene inde efter en bog, alene på toilettet, eller som i dag, alene i en hule af bænke og presenninger på legepladsen. Klokken har også været mere end halv fire, så der har ikke været så mange børn tilbage i børnehaven, da hun blev hentet (WHAT??? arbejder de andre forældre dog ikke…?).
Det gør svine-ondt i mit hjerte, at se min glade, sociale pige forvandlet til en lille, trykket pige alene under en presenning. (Nu ligger jeg dæleme også og tuder…) Jeg tror nu dybest set, at hun sad og hyggede sig der. De siger hun hygger sig i løbet af dagen. Hun er ikke meget for at blive afleveret om morgenen – skriger dog ikke mere, men holder meget godt fast i mig, meget længe – og hun er meget glad for at blive hentet.
I morgen er andensidste dag inden sommerferien og i det hele taget, og fredag holder hun afslutning i børnehaven. For efter 4 1/2 uges sommerferie, starter hun i en ny børnehave. Det er samme sted hvor Prutfis går i vuggestue.

Jeg håber virkelig at lidt ferie og et nyt skift giver os vores dejlige, glade pige tilbage!!

NB!
Jeg ved godt at hun skal igennem det her, og at det pludselig bliver bedre. At hun skal vænne sig til at være ny og lille. At det på ingen måde hjælper at skåne hende fra det. Men jeg har lyst! Meget lyst!
I stedet trøster jeg os begge med is. Vi elsker is!

Jeg håber hun får en fantastisk sommer fyldt af ubekymret glæde, kærlighed og nærhed, tryghed og masser af is. Jeg skal i hvert fald gøre mit for det!

20130502_220026

Inspirerende foredrag

Her til aften har jeg været til foredrag med hende her.
Det var vildt inspirerende, og de to timer fløj af sted alt for hurtigt, så da det var slut, sad jeg og ønskede at hun ville fortsætte med at fortælle mig om børn, hjerner, indlæring og hvordan vi som forældre kan takle det hele.
Jeg.Vil.Have.Mere!!

Hvis jeg skal pøve at nævne de ting jeg fik med hjem, og de ting som jeg bed mærke i og syntes var vigtige, så ser listen sådan her ud;

Musik er meget vigtig for indlæring. Det er med til at styrke indlæringen, og giver mulighed for at huske med højre side af hjernen, så man kan huske i billeder (hvilket øger mængden af information man kan huske) i stedet for at huske i remser.

Forældre skal slippe berøringsangsten, og sige tingene til deres børn, som de synes de er. Fx hvis ens datter gentagne gange har forsøgt at komme til at lege med en anden pige, X, men X aldrig har gidet, og så pludselig en dag gerne vil med hjem og lege. Og hvis X er en af de “smarte piger”, og kun kommer med hjem at lege for at snige hemmeligheder ud af din datter, og smide det på Facebook dagen efter. SÅ skal man ikke begynde at gå om den varme grød, men i stedet fortælle, at X er et skrækkeligt barn, (fx) fordi hun har skrækkelige forældre (sat på spidsen), og at X godt kunne være en der ikke var så god til at holde på hemmeligheder, og at hun kommer for at lege præcis (og kun) for at få nogle hemmeligheder/ting at fortælle videre i børnehaven/skolen næste dag. MEN man skal ikke forhindre, at X kommer med hjem. Man skal bare give sit barn det, at hun kan høre voksen-stemmen, når X så faktisk begynder at hive hemmeligheder ud af hende, og måske ikke fortæller det aller hemmeligste.

Drenge udvikler sig langsommere end piger. Deres hjerne er længere tid om at udvikle sig. De har derfor meget svært ved at koncentrere sig om fx indlæring, og kan kun koncentrere sig i 10 minutter ad gangen i 6.klasse. Så skal de lige brænde noget testosteron af, inden de igen kan fortsætte.

Barnet der kommer hjem og fortæller, at det er ked af at der er et andet barn der tegner bedre. I stedet for at sige, “nej, det er da ikke rigtigt”, kan man sige “det kan godt være, at han/hun tegner meget pænt, men jeg vil meget hellere have din tegning, for du er nemlig min”.

Indlæring er mest effektiv i ikke-lærings-situationer, fx når storebror/søster får hjælp til lektierne, og lillebror/søster sidder på gulvet ved siden af og leger. Så får den lille en fordel, og lærer en hel masse ganske “gratis”.

———————
Ovenstående er helt min egen tolkning af hvad jeg hørte, og eventuelle afvigelser fra den oprindelige mening er helt min skyld!

– der var mange flere brugbare guldkorn, og jeg ville ønske at både faren og jeg havde været af sted, så vi kunne hjælpe hinanden med at huske dem.

Og faktisk, da jeg hentede sveske i dag i vuggestuen, så stod hun sammen med yndlings-legekammeraten og så på to store piger der gyngede. “Vi må ikke være med”, sagde de til mig.
Mig: “det kan være at I kan prøve bagefter?…”
Sveske: “men vi synes bare det ser sjovt ud!”

Åh, jeg får lyst til at kramme hende, meget og længe, og desuden spærre os inde indtil hendes hjerne er udviklet nok til at hun kan se at det bare er fordi at de er store, at de holder de små ude, og at hun er god nok alligevel!!

Igen, det evige tilbagevendende forældre-spørgsmål
GØR VI DET GODT NOK??

– man kan jo kun håbe…