Category Archives: Bliv aldrig stor

wpid-wp-1444246249055.jpg

Eventyr i Odense (i august)

I august skrev jeg halvdelen af dette indlæg om H.C. Andersen festivallen i Odense, men af en eller anden grund kom det aldrig længere end til kladde-mappen. Måske jeg i min små-deprimerede tilstand ovenpå at skulle genaflevere phd’en ikke kunne overskue det.. Nu har jeg skrevet resten, så nu kommer det på bloggen alligevel.

Jeg advarer lige for en god ordens skyld om at billed-spam kan forekomme… ;o)


I sidste uge – mens vejret stadig var godt, og vi alle troede på sommer helt ind i september – var der H.C. Andersen festival i Odense.

imageEn prinsesse og en soldat (i hjemmesyet udklædning) og deres far til H.C. Andersen festival

Der var mange arrangementer i byen, men jeg havde ikke rigtigt fået sat mig ind i det hele, så vi er sikkert gået glip af en masse spændende.

Continue reading

wpid-20150613_093946.jpg

Når min far kommer hjem, er min mor lige gået

Selvom jeg pt er “mellem jobs”, så hersker der stadig tit når-min-far-kommer-hjem-er-min-mor-lige-gået-tilstande hos os. Så vi trænger i den grad alle til at holde ferie og have flere uger sammen alle 4!

En eftermiddag efter afleveringen af phd’en, hvor jeg var en del af familielivet igen, var jeg hjemme med begge børn, og glædede mig til vi alle var samlet, sagde jeg: Så, nu kommer far snart hjem.
Hertil svarede Prutfisen: Og hvor skal du så hen?

Continue reading

wpid-img_20150524_150204.jpg

Post post-aflevering

Det er nu over en måned siden jeg skrev det sidste af min ph.d. og sendte den i en mail til ph.d.-skolen. Det var en vild følelse, men alligevel også lidt fesen. Alt det arbejde – samlet i en pdf og sendt på en mail. Og så ellers vente flere måneder på respons.

Men det var ikke på nogen måde fesent at få tid sammen med min familie! Jeg havde jo praktisk talt meldt mig helt ud af familien, kom hjem og gik i seng, stod op og spise morgenmad med hele banden og kørte så på arbejde når de tog i børnehave og på arbejde. Og så kom jeg hjem og gik i seng efter en lang dag foran computeren. Og sådan var de sidste par måneder stort set. Og selvom det var (overraskende) fedt at have tid til at skrive, og finde ud af hvad jeg har brugt de tre års arbejde på, så var det også et kæmpe savn. Jeg gik glip af børnenes første gang i Legoland, og jeg så stort set ikke andre mennesker end mine kolleger de uger.

Continue reading

SONY DSC

Livet i skriveboblen

Det er ikke meget der sker i mit liv pt. Altså, i hvert fald ikke meget, der ikke kan klares foran computeren, og som for det meste hænger sammen med at skrive en PhD – eller ansøgninger til livet efter afleveringen. For det føles næsten som når man er gravid, og tidsregningen kun går til terminen. Sådan er det med den her PhD. Der er en tid inden afleveringen og en tid efter afleveringen. Og det er altså lige om lidt. Og jeg GLÆDER mig!!! og ærgrer mig!

Jeg glæder mig så meget til at være sammen med de to banditter her

SONY DSC

Det er simpelthen SÅ godt, at de har en far (og bedsteforældre) for tiden!!! Jeg ser dem nemlig stort set kun om morgenen, som heldigvis stadig tillader lidt “tagen-den-med-ro”.

I fredags tog jeg dog hjem og spiste aftensmad med familien og så fredags-flimmer med to trætte børn

SONY DSCSONY DSCNår storesøster får en Elsa-kjole, så er det godt, at det var en to-pack, så der også var en til lillebroren.
OMG, hvor så han dog sød ud (min helt objektiv mening, selvfølgelig ;-)…)

Men på den anden side ærgrer jeg mig også rigtigt meget over, at det er slut med arbejdet her. At jeg på den måde skriver mig selv arbejdsløs, og at der ikke er så mange penge i forskning, at der er job til os alle efter PhD’en.

 

Nå, men det var da også bare lige for at kigge forbi og prale lidt med mine to dejlige unger. Jeg smutter tilbage til skriveriet – men vender snart tilbage med en masse på hjerte. Liiiige om lidt!!!

 

SONY DSC

Av mit hjerte, børnehavesmerte – igen!!!

Det føles som meget, meget længe siden jeg skrev dette om Sveskes overgang fra vuggestue til børnehave. Og nu står vi midt i det igen, ikke engang to år efter. Og jeg er heller ikke vild med det denne gang. Slet ikke!! Jeg kan næsten ikke bære, at vores søn skal kastes ud i det store, sorte hul, der hedder børnehave.

SONY DSCDet er en stor, stor verden derude

Institutionen er et integreret børnehus, og han rykker derfor op på børnehavestuen, hvor hans søster også går. Egentlig skulle han være startet 1/3, men det blev udskudt næsten 2 uger pga. skiferie og en efterfølgende omgang sygdom til hele familien. Der har derfor været en del fridage midt i skiftet. Det har ikke været optimalt, og det har slet ikke været så “let”, som vi havde troet det ville blive, når skiftet foregik i samme hus.

Continue reading

IMG_20140924_215433

Om at være lillebror

Når man er lillebror til en storesøster, sover man i en lyserød weekendseng hos farmor og farfar

IMG_20140924_211648

Når man er lillebror til en storesøster, får man Askepot-tatoveringer

IMG_20140924_211351

Når man er lillebror til en storesøster, har man en rød løbecykel

IMG_20140924_211749

Når man er lillebror til en storesøster, er lyserød en fin farve, og man kan godt li prinsessehistorier

IMG_20140924_211714

Når man er lillebror, er det rigtigt godt at have en storesøster at læne sig op ad

IMG_20140924_215433

DSC_1059

Enorm hyggelig tøsehyggedag

I går godt Sveske og jeg en omsorgsdag. En hel fridag, bare os to.

Det var SÅ hyggeligt. Jeg elsker at have tid til ét barn. Så oplever jeg en helt anden nærhed og ro – fra både voksen og barn.

Vi havde en rigtig hyggelig formiddag med tegning, stofklipning og opgavebog. Hun er lige som sin mor, der elskede den slags små opgaver (find 5 fejl, find to ens, hvor mange er der af…)

Og dagens højdepunkt var pakning af slikpose inden biograftur.

Det var så hyggeligt. Hun var helt optaget af både slikpose, popcorn og ikke mindst filmen, Klokkeblomst og Piratfeen.
Og på vej hjem var vi et smut forbi stofbutikken efter knapper til en cardigan (som snarest kommer på bloggen). Hun ELSKER at finde fine knapper, så vi havde aftalt, at hun selv måtte vælge (med kyndig vejledning, selvfølgelig…)  I butikken forelskede Sveske sig desuden i et pallietbånd. Og vi kunne selvfølgelig ikke forlade butikken uden.

Så det blev tryllet om til en helt simpel nederdel, da begge unger sov.

Selvom hun var noget bekymret for, om blomstret og pallietter kan holde til vask (??), så kom den på med det samme i morges (og jeg måtte love, at den ikke skal vaskes i aften).

Det var en fantastisk dag! Jeg kan godt li mit arbejde, men jeg ELSKER den her slags hyggelige fridage!

IMG_20140602_215414

Allerede 4 år…!

I morgen bliver denne prinsesse 4 år!!

Det sidste hun spurgte om, inden hun fik i seng, var; “Er der også gaver?”

Dét er der!

Dog har hun fået stort set alle sine gaver (dem fra resten af familien, masser af Lego Prinsess), da vi allerede har holdt fødselsdag et par gange.

Jeg håber, at hun får en rigtig dejlig dag!! Og jeg glæder mig meget til at holde fri med hende og faren!!

20140315_124054-1

Ny epoke er begyndt – hun bliver så stor!!

Vi har nogle billeder hængende i stuen af begge børn. Nogle er nyere og nogle er fra de var helt små. Det er simpelthen bare slet ikke til at forstå, at for 4 år siden havde vi endnu ingen børn. Kun en dejlig klump i maven, som vi glædede os til at se. 4 år. Så kort tid og på samme tid føles det næsten som hele livet. Jeg kan næsten ikke huske hvordan livet var uden børn. Sikke meget tid vi må have haft (??)!! Sikke rent vi må have boet? Sikke længe vi må have sovet 😉

Og selvom det til tider lyder endog meget, meget tillokkende, så vil jeg jo for intet bytte de to guldklumper ud med noget som helst andet (Big kliché, I know!! men sandt!!).

Men de babybilleder af Sveske, som hænger i stuen, får mig tit til at tænke på hvor længe det føles siden hun bare var en lille sorthåret klump på under 3kg. Jeg savner den tid så meget, og ville gerne opleve den igen og igen og igen forfra. Også til trods for al den usikkerhed på forældreskabet, vi selvfølgelig følte.

Det er snart 4 år siden vi for første gang blev forældre, og nu har vi bare en stor pige, der kan så meget. Hun er selvfølgelig stadig lille, og har meget brug for støtte, omsorg og kærlighed. Men pludselig kan og vil hun så meget selv. Hun er til tider temmelig træt af og irriteret på sin lillebror. Forståeligt nok, for hvis det lige falder ham ind, så kan han finde på at trække hende hen ad gulvet i håret. Men hun har også en kæmpe tålmodighed med ham og stor kærlighed til ham, og de kammer, leger og snakker mere og mere sammen. Det er så dejligt at se hvor meget glæde de har af hinanden!

Hun cykler nu bare de to kilometer hjem fra børnehaven på sin Peter-pedal-cykel, som hun fik i julegave. Uden støttehjul! Hun kan blive forfærdelig hidsig og rulle rundt og skrige, men hun kan også give de kærligste krammere eller sidde og hygge med perler og lytte til fx Peter-Pedal eller Rasmus Klump.
Hun kan huske alt hvad vi har lovet – og hænger os op på det. Og hun kan argumentere som en landsretsdommer, hvis hun mener hun har ret.

Hun er helt sit eget lille menneske, Og samtidig er hun stadig vores lille dejlige Sveske.

Og nu er hun så blevet så stor, at hun skal til at lege med sine venner fra børnehaven – udenfor børnehavetiden.
En af pigerne fra børnehaven har flere gange spurgt om ikke de to skulle lege sammen, og i fredags havde hendes mor så tidligt fri, og ville hente dem begge med hjem, hvis Sveske havde mod på det.
Vi havde aftalt, at hvis hun ikke havde mod på det, ville Sveske og jeg tage hen og besøge veninden sammen, når jeg fik fri. Sådan blev det. Hun ville gerne lege, men havde brug for sin mor også. Og det kan jeg faktisk sagtens forstå. Reelt set, viste hun jo egentlig ikke hvad det ville indebære at køre med dem hjem fra børnehave.

Selvom de begge var trætte fredag eftermiddag, var det en kæmpe succes. De legede prinsesser fra det sekund vi kom ind ad døren, og moren og jeg kunne sagtens finde en masse at snakke om over vores kaffe. Succes.

Men hold nu op hvor det alligevel river lidt i mit hjerte. Hun bliver så stor! Ja, denne gang havde hun brug for, at hendes mor gik med, men pludselig har hun ikke det længere. Pludselig har vi legeaftaler, der skal passes ind i den travle hverdag. Men vigtigst af alt, har vi også en pige, der har skabt gode sociale forbindelser i sin hverdag. Og netop om vores børn trives og har venner, vil de fleste forældre vel til et vist punkt altid være en smule bekymret over.

Bliv aldrig for stor til at hygge dig med din mor, Sveske. Men hvor er jeg stolt af, hvilken dejlig pige du er!!

IMG_20140218_222530

Av mit hjerte – børnehavesmerte

I dag ringede børnehaven til faren, en time inden vi havde planlagt afhentning af børn.
Sveske var helt utrøstelig og savnede sin far, sagde de.
De vidste, at faren er hjemme for at færdiggøre sin BA i lærer i denne uge, og selvfølgelig hentede vi hende straks (jeg var på vej tidligt hjem for at løbe inden hentning).

Hun var stadig ved siden af sig selv, men hun var ved at komme sig. Åbenbart havde hun fået sand i øjnene, og det var blevet værre, da hun prøvede at klø det ud med sine beskidte hænder. Desuden havde nogle andre piger vist lagt sandet på hendes øjne. Og hvad værre var, fortalt noget, som Sveske havde opfattet som, at der kom nogen og bed hende, når hun fik sand i øjnene. Hun virkede ret skræmt.
Åh, min lille sveske!! Jeg havde sådan lyst til at holde om hende til alt andet forsvandt!

Det var vist “bare” en leg, og det var vist også “bare” en historie de fortalte. De andre piger var lige lidt ældre end Sveske, og her i ferien hun mangler stort set alle de piger hun plejer at lege med i børnehaven. Og jeg som havde tænkt, at det ville være hyggeligt med feriestemning i institutionen. Hmm, den her bagside havde jeg ikke lige overvejet!

Vi fik snakket lidt om hvad der var sket, og tog derefter hjem og legede med Lego (jeg løb en lille tur, og hentede lillebroderen med hjem).

Jeg finder nok aldrig helt ud af, hvad der skete. Men jeg ved, at det var en smerte både begge forældre og Sveske kunne mærke. Og jeg ved at det er noget der hører med til at vokse op og finde sin plads i livet.

Men når jeg ser de to her, så har jeg bare lyst til at kramme dem konstant – bilde dem ind, at verden er et godt sted og skærme dem for ALLE ubehagelige oplevelser!!
Jeg ved jeg ikke skal det.
Men jeg har lyst!!