Category Archives: Bio

2014-09-22_19.36.53

#strikkebio by Rock & Roll HausFrau

Jeg har at det før, men jeg siger det gerne igen.

Astrid med bloggen Rock & Roll HausFrau er intet mindre end kreativiteten selv. Hun er fantastisk dygtig og vildt modig.

I går løb #strikkebio af stablen med fyldt sal i Frederiksberg og lige så mange strikkeglade mennesker i Århus. Og alt det var stablet på benene af Astrid i samarbejde med Nordisk film. Hun er for sej, Astrid.

Billetterne blev revet væk, men jeg var så heldig at vinde en afbudsbillet på Astrids blog, så Louise/Garn grammatik og jeg kørte i går en tur til København for at strikke. Og jeg er stadig helt høj på oplevelsen.

2014-09-22_19.36.53

Min mand kiggede godt nok meget underligt på mig, da jeg kom og fortalte ham om konceptet. Men heldigvis var det jo ikke ham, der skulle med, og heldigvis findes der andre, som jeg kunne dele min begejstring med. Og faktisk tror jeg, at han bagefter (måske) godt kunne se det fede ved konceptet. (Selvom han stadig synes, at “det da ville være bedre, hvis det var i Odense”…)

Heldigvis har Astrid og Nordisk film hørt mandens brok bønner, så d 12/11 kl. 21 er der #strikkebio i Odense, Århus og København – spread the word!

Vi så filmen Sex tape, som jeg ingen forventninger havde til, men som var overraskende sjov, og passede perfekt at strikke til. Ligesom Vild med dans og fodbold også er fantastisk at strikke til 😀

DSC_1440

Efter filmen fik nogle af os en kop kaffe/iceblend/juice på den nærmeste baresso. Det var rigtigt hyggeligt at se folk bag nogle af de blogs, som jeg kigger med hos. (Det var ikke alle jeg kendte i forvejen, men det åbner bare for endnu mere inspiration – Yay!)

IMG_20140922_191638

Du får lige et par links til de blogs, som alle disse skønne kvinder har

Garnkusserne

Frk. Smed

Femthe

Garn grammatik

Rock & Roll HausFrau

Syslerier

Raastof

(Jeg håber virkelig ikke, at der er nogen, jeg har glemt)

Det var en fantastisk hyggelig dag, og konceptet holder 100% for mig, så jeg skal helt sikkert også med d 12/11! Fantastisk initiativ Astrid!

Efter tusmørket

Her til aften har jeg været ude. Alene, uden børn. Fri og på cykel. (Sikke hurtigt man kan bevæge sig på sådan en, i forhold til at trisse af sted med en barnevogn læsset med 1 eller 2 unger)
Jeg var med andre mødre i biografen. Vi spiste slik og så teenage-film. Twilight. Den sidste af filmene.
Faktisk har jeg ikke engang set alle filmene (endnu). Jeg har set en af dem som optakt til første del af sidste film. Og så de sidste to i biografen. Jeg var underholdt og i godt selskab. Og uden børn og mand et par timer.

Prutfis var blevet puttet inden jeg tog af sted. Begge unger mener for tiden at det er mor der er bedst – specielt ved puttetid. Så jeg var faktisk lidt nervøs for om jeg blev ringet hjem allerede midt   trailerne før filmen. Men (super)faren/manden fik puttet begge unger (Prutfis vågnede selvfølgelig midt i den anden putning, men faldt i søvn igen) og jeg så film i ro og mag.

Det var skønt!