Category Archives: Billedspam

20150504_172032-1

På den anden side af skrivningen!

Nå, men jeg skylder jer vist en opdatering på den der PhD ;o) – eftersom jeg brokkede mig temmelig meget over den allerede inden jeg gik i gang med den ret så intensive skriveprocess (her) og kommet med et par små skrive-relaterede indlæg undervejs (her og her). Altså, jeg har godt nok også “pjækket” lidt, bl.a. da vi var på skiferie i Harzen (her) og var på dino-udstilling (her).

Men nu er den altså afleveret!!! Alle papirer og alt andet bureaukrati er (vist) også i orden. Og det er simpelthen SÅ dejligt ;oD

20150504_172032-1

20150430_104416-1(1)

20150503_153942-1
Fra at have brugt 99% af sin vågne tid på at stå foran en computer og sammenfatte 3 års arbejde – og prøve at holde styr på det hele (og jeg håber då meget, at det lykkedes hele vejen til mål) – til pludselig at være hjemme var faktisk overraskende let. det var så skønt at komme hjem til verdens dejligste familie – som heldigvis stadig var der, og slet ikke havde glemt hvordan jeg så ud!

– man slipper dog ikke lige sådan en PhD så let, for så var der alle de bureaukratiske sager, der skulle overstås, så havde jeg meldt mig til en konference i San Francisco, som jeg skulle afsted til 6 dage efter afleveringen i hele 6 dage. Lige inden turen havde jeg godt nok fortrudt temmelig meget, men da jeg først var af sted, var det faktisk ok med noget mig-tid. Og selvom det er det længste jeg nogensinde har været væk fra ungerne (hvis man ser bort fra den intense skriveperiode med meget begrenset familietid) så nød jeg turen meget – indtil sidste dag, hvor jeg bare meget gerne ville hjem!! Og takket værre Skype, så føltes Danmark faktisk ikke så langt væk, som det var.

I får lige et par enkelte snapshots fra San Francisco her til slut – og så lover jeg, at der kommer et mere spændende indlæg på bloggen meget snart ;o)

collage_20150505205633075 collage_20150509105537926

2015-03-20_19.27.53

Jeg pjækker lidt

Åh ja, jeg har pjækket en lille smule denne weekend. Selvom det er til at se en ende på det her projekt PhD-skrivning, og jeg egentlig har affundet mig med, at det er lange dage, og at tiden mest går foran computeren, så ER jeg altså også ved at være træt af ikke at være en del af hverdagen. En del af familien. At hente og aflevere børnene. Vi har heldigvis god tid om morgen alle sammen, og derfor sidder vi alle 4 stadig om bordet og spiser müsli og drikker kaffe sammen hver morgen.

Det er hårdt med lange dage foran computeren. Pt står jeg op, fordi jeg fik muse-smerter i min højre skulder af at sidde ned. Og det hjælper faktisk. Jeg vil stadig gerne vil aflevere et projekt jeg er så tilfreds med, som jeg kan blive. For det er noget jeg har arbejdet med i over 3 år (inkluderet en barsel), og som jeg har været rigtig, rigtig glad for – og til tider også temmelig frustreret over. Og også følt, at jeg ikke magtede – til andre tider. Men grundlæggende er jeg glad for både mit arbejde og mine kolleger, og derfor er det virkelig ambivalent for mig, at det lige om lidt er slut. Jeg vil jo gerne tilbage til “normal hverdag” og arbejdstider, der er mere familievenlige, og jeg vil faktisk også gerne lige have et par måneder til at trække vejret (IKKE et par år!!!). MEN jeg vil ikke ret gerne være færdig med at arbejde her.

IMG_20150321_123010

Men nu sidder jeg på den aller sidste gren i det træ, der har været mit holdepunkt de sidste mange år – siden jeg startede på mit speciale i 2008/2009. Og jeg er ved at være ærgerlig over, at det er slut. Det er som om, der er sket noget den sidste tid. Jeg har haft det sådan, at verden stoppede ved afleveringen. Fordi jeg ikke kunne tænke længere end til den dato. Lidt som når man er gravid, og man kun planlægger frem til terminen, og resten derefter foregår i undtagelsestilstand. Men nu er det som om at livet ikke stopper, men i takt med at datoen nærmer sig, kan jeg se, at der kommer flere og flere ting på programmen efter april er ovre. Det er meget mere som om det her arbejde slutter (og det er jeg RIGTIG ærgerlig over), og at livet, foråret, familielivet for alvor begynder. Og jeg glæder mig!!!

Jeg glæder mig, selvom det også slutter et kapitel, som jeg egentlig slet ikke er klar til at afslutte. Faktisk gad jeg godt, at der lå et nyt 3 årigt PhD-projekt og ventede på mig. Men det gør der ikke. Det er den slags job, der kun findes én gang. Jeg ved på den anden side også, at jeg hurtigt glemmer hvor vigtigt små detaljer er lige nu. Og jeg ved, at de ikke er særlig vigtige om 2 måneder.

Nå, men det jeg egentlig gerne ville med dette var blot at sige, at jeg pjækkede lidt i weekenden og holdt formiddagene fri med min familie. Det var SKØNT, og jeg glæder mig meget til, at hver weekend bliver sådan. God tid om morgenen/formiddagen og masser af hygge. Måske får vi ligefrem tid til at se andre mennesker igen ;o) Og nu må jeg hellere få det projekt lavet! Lige så meget som jeg nyder at pjække lidt fra det hele, lige så meget stresser det mig, at jeg pludselig har spildt et par dage uden at komme nogen vegne med produktet (afhandlingen).

Jeg er klar, men jeg er alligevel ikke klar! Ambivalente følelser er vel blot en (stor) del af livet? Eller hvad?

Billede-spam fra weekenden

DSC_2627

DSC_2630

2015-03-20_19.27.53

IMG_20150322_161007

SONY DSC

Min lille niece (i strik)

Jeg bliver lige nødt til at prale en lille smule med min lillebrors dejlige lille datter. Min niece.
Se lige hvor sød hun er her, hvor hun ligger i babynesten med tæppe og vest (jeg har lånt billedet fra min svigerindes IG).

IMG_20150313_174418
Det er helt fantastisk at have en lillebror, der sender mig de skønneste billeder af hans lille datter, for det er surt at bo i den helt anden ende af landet, når man pludselig bliver beriget med sådan et vidunder. Jeg kan selv huske hvor sjove mine forældre og min mands forældre var, da vi fik barn (for snart 5 år siden). De var helt kulrede og det var så sjovt at iagttage. Jeg tænker, at jeg sikkert er ligesådan nu. Men altså, det er jo ikke hver dag man bliver faster, vel…? Så må man altså godt gå en lille smule amok.

Jeg lovede at vise hvad der gemte sig i stakken til min niece.

SONY DSC

SONY DSC
Tæppet, som jeg har lavet en DIY på her, og en lille hue, der er strikket efter en Lene Holme Samsøe opskrift. Jeg elsker den lille djævlehue.

SONY DSC

SONY DSC
Tre små veste, to små cardigans og en lille Rajas Raglan trøje.
SONY DSC
Her er et billede af de samlede strik og det hæklede tæppe.

Jeg blev faktisk selv lidt overvældet over hvor meget det var blevet til, og jeg håber, at det kommer til at passe min niece når årstiderne passer til strik. Og så må jeg ellers i gang med at strikke lidt i nogle større størrelser, så der er lidt til næste gang jeg ser hende.

familie

På ski i Tyskland

Den grå cardigan er færdig – jeg mangler lige at hæfte de sidste ender og sy knapper i. Så kommer den for alvor frem i lyset!

I mellemtiden vil jeg lige fortælle om den fantastiske skiferie vi snuppede sidste weekend. Jeg har stadig meget travlt med Phd-skrivningen. Åh, det er temmelig meget op ad bakke (som sådan noget åbenbart skal være), men jeg er endnu optimistisk omkring, at det nok skal ende ud i et produkt (haha, måske…).

Nå, men jeg snuppede et par fridage og pjækkede fra skrivningen. Okay, jeg havde godt nok pakket artikler, computer og ambitioner, but who am I kidding??? Come on, jeg orkede det ikke efter lange dage på ski med en på 2 og en på 4 år. Så jeg prøvede at slappe af med det. Første dag gik det ikke vanvittigt godt, men efter det, så glemte jeg nærmest alt om opgaven (en fantastisk evne jeg åbenbart har).

De sidste par dage har jeg så taget revanche, og arbejdet stort set fra jeg stod op til jeg gik i seng. I går var jeg hjemme med en lille syg dreng og hans storesøster, der har været syg de sidste par dage. Og først på eftermiddagen kom mormor og bliver hele weekenden, og så skal der være tid til at hygge.

Nå, men tilbage til skiferien.

SONY DSCTo små skiere tager en velfortjent godte-pause

Continue reading

IMG_20150213_130257

Gråt strik og et par genopdagede sager

De sidste par uger har jeg genopdaget et par ting, jeg havde glemt, hvor glad jeg er for.

Det ene er P!nk

IMG_20150225_231641

Hun er stadig mere sej end sej!!

I’m Not Dead er klart mit favoritalbum, og så har hun desuden den fantastiske effekt på mig, at jeg cykler meget hurtigere med hende i øerne. KUN det ene øre, selvfølgelig. Det ind mod fortovet.

Den anden ting er hvidløgsdressing. Eller rettere creme fraiche med hvidløg i. Ikke andet. Det kan spises til alt. Alt simpelthen. Og selvom jeg nærmest er blevet flasket op med det, og sikkert har lugtet temmelig meget af hvidløg hver eneste fredag (og torsdag og lørdag) til fadølsfest i gaden (Jomfruanegade, forstås), når jeg hoppede rundt på dansegulvet og havde en fantastisk 3års fest (eller måske er 3 år en underdrivelse…)  – så er det nærmest flere år siden jeg rigtigt har lavet hvidløgsdressing til mig selv. Min mand kan ikke li hvidløg. Altså ikke som i at han ikke vil lugte. Men som i at han ikke kan li smagen. Det er for mig komplet uforståeligt. Og heldigvis har han slet ikke brokket sig over, at jeg nok har lugtet af hvidløg konstant de sidste par uger. Han er fantastisk!

Ja, og så vil jeg lige hoppe til noget helt andet. Strik nemlig. Continue reading

IMG_20150212_222005

Hilsen fra Skrive-boblen

Der sker ikke meget spændende i min hverdag for tiden… Faktisk ser min udsigt de fleste vågne timer således ud:

DSC_2426De fleste dage har jeg først været hjemme efter ungerne var puttet, og har lige været inde og snuse lidt til dem og pakke dem ned under dynerne. Og derefter har jeg de fleste aftner siddet ca en time eller to i sofaen om aftenen med strikketøj, min mand og de sidste par sæsoner af Drop Dead Diva, som jeg fik anbefalet af hende her, min dejlig veninde, Drengemor. Nu er vi desværre blevet færdig med alle afsnittene. Det var ellers så skønt, at der lå hele 4 sæsoner på netflix, da jeg startede, og lige da jeg næsten var gennem dem, kom der lige to mere. Nå, men nu er den slut, så jeg må til at i tænkeboks over hvad vi så skal se.
Continue reading

SONY DSC

Travle januar – og et par kjoler

Januar er næsten gået nu. Og den har fuldt ud levet op til det, den lovede om masser af arbejde (og medfølgende dårlig samvittighed). Jeg har arbejdet meget den sidste tid. Så meget, at begge børn ofte spørger; “skal du på arbejde nu mor?” AV AV, det gør altså ondt!

Så derfor har det faktisk været dejligt, at jeg har været “tvunget” til at holde fri denne weekend, hvor min mand skal arbejde. Vi startede weekenden med at fejre en af mine kolleger og veninder, der forsvarede sin PhD i går – med bravur, selvfølgelig. Hun havde inviteret os med ud at spise i går aftes, så farmor og farfar hentede børnene og havde dem på weekend-overnatning til i formiddags. Det ER altså bare et hit med den slags aftner, hvor man føler sig helt fri. Næsten som om man igen er 25 år og ikke har noget ansvar. Det er så rart at spise – virkelig lækker mad – mens man rent faktisk kan sidde og snakke med andre voksne. Uden at blive afbrudt! Det var ganske fantastisk!!

Til gengæld var det temmelig hårdt at komme op i morges. Selvom min mand var mere frisk end jeg, og diskede op med både æg og bacon til morgenmad.

SONY DSC

Men på trods af tømmermænd, jeg har alligevel nydt at have tid med familien i dag. Og eftermiddagen bød endda på klump-sammen-i-sofaen-til-en-film. Og jeg har skam-krammet begge børn. For vi var vist alle lidt i underskud.

Her til aften har vi så sendt faren på arbejde. Han kommer lige hjem et par timer i nat og i morgen tidlig, og så smutter han ellers resten af weekenden. Så her til aften har jeg underholdt mig selv med at sy denne kjole til Sveske – med Landsindsamlingen på tv i baggrunden. (Jeg vandt desværre ikke P3s superpræmie…)

SONY DSC

Den er lavet efter samme mønster som den grå kjole, jeg syede, og jeg håber, at den falder i Sveskes smag. For hun har for nyligt proklameret, at hun altså ikke kan li rød… Nu må vi se.

SONY DSC
Jeg er vild med pufærmerne. Det er simpelthen så fint til hende!

Og så opdager jeg lige, at jeg slet ikke har fået vist sølvkjolen frem. Jeg syede den inden jul, og siden da har den været meget, meget flittigt brugt. Og sammen med sølv-strømpebukserne er det virkelig et yndlingssæt for en pige på 4 år.

SONY DSC

SONY DSCJeg syede også en brun juletrøje til Prutfisen, som I kan se i brug her. Verdens dejligste lille julenisse – er over en måned efter jul…

SONY DSC
Jeg håber I har haft en foreløbig god weekend!

 

2015-01-25_22.15.50

Alene-mor for en uge

Jeg forsøger at begrave mig i arbejde, så derfor har jeg været af sted i dag. Det er både fint og rart at sidde på kontoret om søndagen, hvor der er en helt speciel ro. Men det var også op ad bakke i dag. Jeg synes ikke rigtigt at ordene flød, og jeg skulle tænke over hvert eneste ord jeg skulle skrive. Og så bliver det altså et meget, meget langt forår (når vinteren lige er slut først…)

Sidste uge var min mand på arbejde – på skitur med arbejdet, og jeg var derfor alene med begge børn. Jeg havde allieret mig med bedsteforældre en dag, så de kunne hente, hygge, og derefter aflevere to mætte, sengeklare børn til mig. Ellers tog jeg tidligt fri alle andre dage. Det var desværre en blanding af dårlig samvittighed over ikke at arbejde mere og trætte børn – og mor. Men vi hyggede os, vi blev lidt uenige, og savnede alle faren. Det var faktisk lidt sjovt at observere hvor meget mere de forstod, at deres far var på arbejde, end de havde gjort sidste år (her og her). Også dengang syntes jeg, at det var hårdt at være alene-forælder.

Nå, men selvom jeg burde side foran min skærm og analysere data og skrive en masse, masse, så bliver det indimellem også til lidt sofatid. Tid til lidt strik.

Jeg har lavet lidt til min venindes kommende søn og lidt til min kommende niece. Jeg viser det frem når jeg får taget nogle fine billeder. Indtil da er her et lille sneak-peak

IMG_20150124_232057

DSC_2361

Og så får I desuden lidt snap-shots fra ugen der gik.

2015-01-25_22.15.50

Jeg vil smutte i seng og håbe på, at ordene flyder meget bedre i morgen. Manden ser x-games, og begge børn sover stadig i deres egne senge.

Godnat til jer!

WP_20150103_21_06_55_Pro

Nyt år – nye senge

Vi nyder weekenden og de fridage den giver, inden hverdagen for alvor begynder på mandag. Ungerne har de sidste par dage sovet til kl. 9, og det har vi jo så selvfølgelig også. Så det er faktisk ved at være lidt svært at falde i søvn om aftenen.

Nå, men det får jo en ende helt af sig selv på mandag, når uret ringer 5.42 eller noget i den stil.

Jeg har før skrevet om at sove sammen med børn (her), og jeg synes stadig det er lige dele hyggeligt og træls. Men da vi kom hjem fra juleferie, og jeg efter én dag i min egen seng havde ondt i ryggen, så mente min mand, at det skulle vi gøre noget ved. Vi har længe gerne ville have ny seng, fordi vi har ligget på to hårde boxmadrasser – uden topmadrasser, fordi vi havde købt en, der var for blød, så vi fik ondt i lænden i stedet for nakken. Ja, så må man jo vælge, og vi smed topmadrassen ud.

I dag tog vi så i IKEA – ligesom alle andre, tænker jeg, for der var prop fyldt. Planen var en ny 140×200 seng til os, som vi ville sætte sammen med den ene af de 90×200 senge vi havde – samt en 140×200 og en 90×200 topmadras.

Vi endte i stedet med at købe denne fine seng til Sveske.

IMG_20150104_001038

IMG_20150104_001056

Som det på en eller anden måde lykkedes os at samle, selvom der rendte to børn rundt og ventede spændt.

IMG_20150104_001126

WP_20150103_17_36_54_Pro

Jeg havde heldigvis et par rester lyserødt stof, det ene med prinsesser på, som hurtigt kunne blive til hyggelige gardiner til den nederste seng. Som er den Sveske gerne vil sove i.

WP_20150103_21_06_55_Pro

Hun fik således den ene 90×200 boxmadras ind i bunden af den nye seng.

Vi fik derimod hendes gamle 140×200 boxmadras OG to nye topmadrasser, så vi nu har 2,5 meter seng, som forhåbentlig er bedre for vores rygge, og samtidig kan huse alle 4, når det kræves.

DSC_2194
Hvordan løser I udfordringerne med børne- og voksensenge?

DSC_2167

Hvid juleferie

Vi er på vej med gennem landet. På vej hjem og vaske tøj, bage kransekage og en tærte, sove i vores egne senge og lege med alle børnenes julegaver (som jeg tror vi spreder over hele gulvet, for shit, de har bare fået mange, mange, fine sager). En enkelt dag, inden vi igen pakker tandbørster og nattøj og tager til nytår i godt selskab hos gode venner.

De sidste par dage har vi fået meget sne, og det kommer vi til at savne, når vi kommer hjem.

DSC_2164

DSC_2167

DSC_2172

DSC_2179

IMG_20141230_163046

IMG_20141230_162915

WP_20141228_17_13_03_Pro