Category Archives: Billedspam

wpid-wp-1453926540724.jpg

Vores nye hus

I sidste uge fik vi nøglerne til vores nye hus.

Hey!!! Det er sgu helt vildt. Vores EGET hus. Ok, bankens, men det er os, der skal bo i det. Jeg har ellers holdt på, at vi ikke var dem, der gad at bruge weekenderne på at rense tagrender, og derfor ikke rigtig syntes, at et hus var noget for os. Men lige om lidt rykker vi ud af vores lejede rækkehus og ind i vores eget hus.
Og jeg kan slet ikke vente til vi er færdige med at male og kan begynde at flytte vores ting ind og falde på plads. Huset er som vi gerne vil have det – der er ingen vægge, der skal væltes eller andet. Vi skal have det hele malet, det har vores forældre lovet at hjælpe med, og ellers skal vi bare flytte ind. Vi skal dog have nogle skabe i soveværelse og på badeværelserne, for vi har simpelthen så mange ting… men det er jo noget af det sjove at shoppe.
Continue reading

wpid-wp-1446203555860.jpg

Oktober 2015

Oktober 2015 har været en af de vildeste måneder i mit liv – nok kun overgået af de to måneder, hvor jeg blev mor til min datter i 2010 og 2 år senere til min søn.
I denne oktober måned er der sket så mange ting i mit liv, at det er utroligt, at det hele er sket i den samme måned.

image
Continue reading

wpid-wp-1445798061441.jpg

Huetid

Det er ved at være koldt om ørene og om morgenen. Og begge unger havde en tur med feber og hoste sidste uge, så jeg har været ved at kigge i gemmerne af huer, handsker og halsedisser. Der manglede en almindelig hue til Prutfisen, så sådan en kom på pindene i går aftes og var klar her til formiddag.

image

image

Den er strikket i garn fra mit (alt, alt for) store lager, Drops Baby Merino. Jeg slog 90 masker op på pind 4, strikkede nogle runder rib. Derefter tog jeg 10 masker ud og strikkede lige op med mønster til ønsket længde.

image
Continue reading

wpid-wp-1444246249055.jpg

Eventyr i Odense (i august)

I august skrev jeg halvdelen af dette indlæg om H.C. Andersen festivallen i Odense, men af en eller anden grund kom det aldrig længere end til kladde-mappen. Måske jeg i min små-deprimerede tilstand ovenpå at skulle genaflevere phd’en ikke kunne overskue det.. Nu har jeg skrevet resten, så nu kommer det på bloggen alligevel.

Jeg advarer lige for en god ordens skyld om at billed-spam kan forekomme… ;o)


I sidste uge – mens vejret stadig var godt, og vi alle troede på sommer helt ind i september – var der H.C. Andersen festival i Odense.

imageEn prinsesse og en soldat (i hjemmesyet udklædning) og deres far til H.C. Andersen festival

Der var mange arrangementer i byen, men jeg havde ikke rigtigt fået sat mig ind i det hele, så vi er sikkert gået glip af en masse spændende.

Continue reading

wpid-wp-1438802945424.jpg

Langsom efterårstrøje

Nå, men nok om det brok, jeg skrev om tidligere. Jeg er ved at acceptere, at det er sådan at det er, og at jeg kommer til at få noget, der mere ligner en hverdag det kommende stykke tid. Mere hverdag end jeg havde forudset, i hvert fald.

Og nu til noget meget, meget sjovere!!! For jeg har nemlig strikket denne cardigan til Prutfisen.
image

Siden jeg fik Susie Haumanns bog Knit for your kid, har jeg gerne ville strikke den fine cardigan i vævestrik. Jeg gik i gang med den i foråret som en del af få-brugt-noget-af-det-garn-der-fylder-i-skuffer-og-skabe projektet. Continue reading

20150726_104449-1

Feriestrik

Inden jeg får organiseret vores feriebilleder og fortæller om sommerferie vol. 2 og 3 (#1 kan læses her), så kan jeg lige vise hvad ferien har budt på af strik. For det første, der overhovedet blev pakket – var selvfølgelig alt for meget garn. Jeg overvurderer altid hvor meget jeg når at strikke – til gengæld er jeg endnu ikke gået tør for garn på en ferie. Helt sikkert hellere for meget end for lidt – også selvom bilen er lille.
Continue reading

wpid-20150621_161240-1.jpg

Landkrabber og strandløver i Nordjylland

I weekenden var vi til fest hos min lillebror, hans kone og min dejlige, lille niece. Det var simpelthen så hyggeligt, og meget af min familie var samlet – mine forældre er skilt, men kan sagtens mødes til sådanne festlige lejligheder, og det er herligt at se, hvor meget mine børn nyder alle bedsteforældrene.

Søndag var vi en tur ved stranden med børnenes mormor og bedstefar, og vejret viste sig for en gangs skyld fra sin bedste side. Og jeg var temmelig træt af, at jeg havde taget lange, sorte cowboybukser på. Vi fik dog dyppet tæerne – og specielt Sveske var helt vild med det. Begge børn var udstyret med et fiskenet og en krabbe-stang, og Sveske kunne have tusset rundt og fanget krabber og snegle endnu, hvis hun havde fået lov til at bestemme selv. Hendes lillebror derimod, han er helt anderledes.

imageHele banden kiggede på den lille, bitte fladfisk vi havde fanget. Mormor kom op på ryggen, da hun stadig havde sko på.

Continue reading

wpid-20150613_093946.jpg

Når min far kommer hjem, er min mor lige gået

Selvom jeg pt er “mellem jobs”, så hersker der stadig tit når-min-far-kommer-hjem-er-min-mor-lige-gået-tilstande hos os. Så vi trænger i den grad alle til at holde ferie og have flere uger sammen alle 4!

En eftermiddag efter afleveringen af phd’en, hvor jeg var en del af familielivet igen, var jeg hjemme med begge børn, og glædede mig til vi alle var samlet, sagde jeg: Så, nu kommer far snart hjem.
Hertil svarede Prutfisen: Og hvor skal du så hen?

Continue reading